
Hvilke kommunale arealer skal være mere Vild med Vilje? (Afsluttet)
Vi er med i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune, og vi er blevet medlem af Vild med Vilje - en landsdækkende bevægelse der vil gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Så selvfølgelig skal vi have mere biodiversitet på kommunens egne, grønne områder. Men vi har brug for din hjælp. Hvor synes du, at vi skal gøre noget særligt for at få vilde arealer? Har du konkrete idéer til tiltag? Vil du gerne selv være med til at gøre nogle områder mere Vild med Vilje? Registrer dig som bruger og del dine idéer med os herinde - også gerne hvis du ikke har konkrete idéer, men bare vil pege på et sted, hvor flere blomster og urter skal blomstre og bier og insekter summe.
Vi er også på jagt efter de HELT vilde idéer, der kan skabe opmærksomhed i hele landet. Andre kommuner har fx lavet Danmarks længste kvashegn - hvad skal være Holbæk Kommunes helt vilde fyrtårnsprojekt?
Vi har allerede etableret vildere grøftekanter langs mange kilometer landeveje, nogle grønne arealer slås allerede kun to gange om året, og vi lader nu afskårne grene ligge under træer og buske. Vi ser lige nu på, hvordan vi kan omlægge til høslæt mange flere steder, og vi har allerede været i dialog med borgere, der havde idéer til vildere, kommunale arealer. Men det er kun starten - mulighederne er stadig mange.
Læs mere om konkurrencen, Holbæks Vilde Havementorer og meget mere på holbaek.dk/dkvild og læs mere om 7 gode principper for at skabe mere vild natur hvor vi bor herunder.

+94 participants
Phases
Realisering af de 20 naturprojekter
Nu skal de 20 udvalgte naturprojekter realiseres. Det arbejder vi med i løbet af 2023.
Du kan se de 20 projekter i boksene nedenfor, og kommentere, stille spørgsmål eller andet til de forskellige projekter





















