Skip to main content
Unfortunately, you can't participate in this project anymore because it has been archived

Hvilke kommunale arealer skal være mere Vild med Vilje? (Afsluttet)

Vi er med i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune, og vi er blevet medlem af Vild med Vilje - en landsdækkende bevægelse der vil gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Så selvfølgelig skal vi have mere biodiversitet på kommunens egne, grønne områder. Men vi har brug for din hjælp. Hvor synes du, at vi skal gøre noget særligt for at få vilde arealer? Har du konkrete idéer til tiltag? Vil du gerne selv være med til at gøre nogle områder mere Vild med Vilje? Registrer dig som bruger og del dine idéer med os herinde - også gerne hvis du ikke har konkrete idéer, men bare vil pege på et sted, hvor flere blomster og urter skal blomstre og bier og insekter summe.

Vi er også på jagt efter de HELT vilde idéer, der kan skabe opmærksomhed i hele landet. Andre kommuner har fx lavet Danmarks længste kvashegn - hvad skal være Holbæk Kommunes helt vilde fyrtårnsprojekt? 

Vi har allerede etableret vildere grøftekanter langs mange kilometer landeveje, nogle grønne arealer slås allerede kun to gange om året, og vi lader nu afskårne grene ligge under træer og buske. Vi ser lige nu på, hvordan vi kan omlægge til høslæt mange flere steder, og vi har allerede været i dialog med borgere, der havde idéer til vildere, kommunale arealer. Men det er kun starten - mulighederne er stadig mange.

Læs mere om konkurrencen, Holbæks Vilde Havementorer og meget mere på holbaek.dk/dkvild og læs mere om 7 gode principper for at skabe mere vild natur hvor vi bor herunder.

You're viewing real-time data. Participant counts are continuously updated for administrators. Please note that regular users see cached data, which may result in slight differences in the numbers.
97 participants

Phases

Phases overview
Phase 2: Vi arbejder med alle de gode forslag
Vi arbejder med alle de gode forslag
Phase 4: Præsentation af resultatet
Præsentation af resultatet
Phase 5: Realisering af de 20 naturprojekter
Realisering af de 20 naturprojekter

Vi arbejder med alle de gode forslag

January 31, 2022 11:00 PM - March 1, 2022 11:00 PM

En gruppe af kommunens natur- og driftsfolk ser i øjeblikket alle jeres idéer og forslag igennem. Vi ser alle på de grønne arealer med forskellige, faglige briller lige fra de biologiske muligheder til driftshensyn. Vi udvælger 20 arealer og beskriver de indledende planer, så vores politiske udvalg for Klima, Miljø og Natur kan godkende, at det er det vi sætter igang i 2022. Hvis det er dig der har stillet et forslaget og du/I har lyst, laver vi de endelige planer og udførelsen i samarbejde med dig.

Vi præsenterer resultatet her på siden og skriver til dig, hvis du har forslået et af de projekter vi starter med.

Selvom dit forslag ikke kommer i "Top 20" så gemmer vi dem alle sammen.