
Orø - Strategisk Fysisk Udviklingsplan (Afsluttet)
Holbæk Kommune har i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, Destination Sjælland, LAG Småøerne og rådgiverteamet Hele Landet – Sociale Arkitekter påbegyndt arbejdet med den strategisk-fysiske udviklingsplan for Orø. Planen og processen udvikles i samarbejde med Orø Lokalforum og Orø-foreningen (tidl. Beboerforeningen) og er startet på baggrund af initiativ fra øen.
De fleste danske småøer er i større eller mindre grad afhængige af turister, for at kunne bevare et velfungerende lokalsamfund. For at sikre en udvikling hvor øernes lokale kvaliteter og hverdagsliv bliver grundlaget for en langsigtet og bæredygtig strategi for turismen, skal udviklingen ske velovervejet og med udgangspunkt i de mennesker, som bor der. Det skal den strategisk-fysiske udviklingsplan for Orø netop være med til at sikre.
Udviklingsprocessen strækker sig fra juni 2023 til januar 2024. Processen kommer i høj grad til at handle om at skabe en strategisk-fysisk udviklingsplan, der styrker, supplerer og balancerer dét, der allerede er på Orø, så udviklingsplanen bliver både bredt og lokalt forankret hos lokale, erhvervet, sommerhusejere og turister.
Hele Landet – Sociale Arkitekter, skal sammen Landskabsarkitekterne LYTT og turismeeksperterne Group NAO hjælpe med at udvikle en god plan for Orø, i en proces hvor beboere og lokale aktører involveres tæt og aktivt, så det bliver en plan, som Orøs befolkning kan stå samlet om. Derfor vil vi hurtigst muligt sammensætte et Borgerpanel, af 20-25 Orø borgere, der bredt repræsenterer forskellige perspektiver og holdninger til Orøs udvikling. Der vil i løbet af efteråret være forskellige inddragelsesaktiviteter, hvor du har mulighed for at deltage i borgermøder og andre aktiviteter, hvor idéer og inputs kan deles. Derudover vil der løbende blive sendt nyhedsbreve ud.
Har du lyst til at være med i borgerpanelet, kan du læse mere under spørgeskemaet ”Til dig der bor på Orø” - link til spørgeskema her.
Vi vil løbende informere om arbejdet i Orøs forskellige facebook-grupper samt gennem Orø-foreningen, Orø Lokalforum samt på borgerplatformen www.deltagholbaek.dk. Vi lægger nyhedsbreve ud i forlængelse af vores besøg.
Vi håber I vil tage godt imod os, og at I vil hjælpe til med input undervejs i processen. Har du spørgsmål, så skriv til Heidi@helelandet.dk
Phases
Afsluttende fase
På baggrund af aktiviteterne i de foregående faser samlede Hele Landet resultaterne i en strategisk, fysisk udviklingsplan for Orø, der er præsenteret og godkendt af styregruppen. Strategien bliver præsenteret for Holbæk Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg samt Udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling i marts, hvorpå Kommunalbestyrelsen vil få den at se.
Den samlede Strategiske Fysiske Udviklingsplan kan læses i nedenstående fil.
Planen bliver præsenteret på Orø 23. april kl. 19.
Upcoming and ongoing events
Past events

Event date: April 23rd, 2024 from 5:00 PM to 7:00 PM.
Orø Kultur- og Forsamlingshus
1 registrant
Event date: October 10th, 2023 from 5:00 PM to 7:00 PM.
Brøndevej 24
2 registrants
Event date: August 31st, 2023 from 5:00 PM to 7:00 PM.
Orø Hallen
