Skip to main content
Unfortunately, you can't participate in this project anymore because it has been archived

Kystbeskyttelse af sommerhusområdet Kisserup, Tuse Næs (Afsluttet)

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24.08.2022 at fremme (igangsætte) udarbejdelsen af et forslag til et kystbeskyttelsesprojekt, der hvis det vedtages og etableres skal beskytte sommerhusejere mv. i dele af sommerhusområdet Kisserup.


Vi har i Holbæk efterhånden oplevet en række højvandshændelser i Isefjord og Holbæk Fjord, der bl.a. har resulteret i at dele af de kystnære områder er blevet oversvømmet, herunder ejendomme i sommerhusområdet Kisserup.

G/F Kisserupvang har bedt kommunen om hjælp til at løse problemet. Grundejerforeningen har med bistand fra WSP (tidl. Orbicon) fået udarbejdet et forprojekt, der skitsere en mulig løsning for en samlet kyst- og klimaløsning ved Kisserup Strand.

Grundejerforeningen har efterfølgende anmodet Holbæk Kommune om at iværksætte et såkaldt kommunalt fællesprojekt (kap. 1a-projekt jf. Kystbeskyttelseslovens § 1a).

Holbæk Kommune har indhentet en teknisk udtalelse fra Kystdirektoratet om projektet. Derudover er der i marts 2022 afholdt informationsmøde, ligesom lokale borgere har haft mulighed for at komme med udtalelserne inden kommunalbestyrelsen besluttede at fremme projektet.

Med baggrund i forprojektet, kystdirektoratets tekniske udtalelse og en høring af de lokale besluttede Kommunalbestyrelsen den 24.08.2022 at fremme projektet og stille økonomiske og personalemæssige ressourcer til rådighed for at få udarbejdet et forslag til kystbeskyttelsesprojekt.

Målet med kystbeskyttelsesprojektet er, at sikre ejendomme i området ved Kisserup Strand mod oversvømmelser. Området har tidligere været udsat for oversvømmelser under stormen Malik i 2022, Ingolf i 2017 og stormene i 2013 og 2016. Oversvømmelser som kun vil ske hyppigere i takt med at effekten af klimaforandringerne tager til.

Forprojektet udarbejdet af WSP (tidl. Orbicon) på opfordring af GF Kisserup Vang m.fl. skitsere en løsning for etablering af kystdige, højvandslukke, pumpestation mv. for en samlet kyst- og klimaløsning ved Kisserup Strand. Forprojektet vil fungere som et udgangspunkt i det videre forløb.

Således er der endnu ikke taget stilling til, hvordan et eventuelt projekt vil ende med at se ud herunder placering, størrelse, udformning eller økonomi. Derfor kan der komme ændringer og præciseringer i forhold til det som forprojektet skitsere, når man kigger mere detaljeret på projektet.

På siden her, kan du orientere dig om projektet efterhånden som processen skrider fremad. Her kan du også finde en foreløbig tidsplan som vil blive opdateret undervejs i projektet.

Hvis du søger mere viden om kommunale fællesprojekter kan læse videre her.

Phases

Phases overview
Phase 1: Anmodning om igangsætning af kystbeskyttelsesprojekt
Anmodning om igangsætning af kystbeskyttelsesprojekt
Phase 2: Information om projektet
Information om projektet
Phase 3: Teknisk udtalelse fra Kystdirektoratet
Teknisk udtalelse fra Kystdirektoratet
Phase 4: Rundspørge blandt de berørte grundejere
Rundspørge blandt de berørte grundejere
Phase 5: Resultat af rundspørge og informationsmøde
Resultat af rundspørge og informationsmøde
Phase 6: Udtalelser fra grundejere
Udtalelser fra grundejere
Phase 7: Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skal udarbejdes et forslag til kystbeskyttelsesprojekt
Kommunalbestyrelsen besluttede, at der skal udarbejdes et forslag til kystbeskyttelsesprojekt
Phase 8: Udarbejdelse af forslag til kystbeskyttelsesprojekt
Udarbejdelse af forslag til kystbeskyttelsesprojekt

Resultat af rundspørge og informationsmøde

November 15, 2021 11:00 PM - March 14, 2022 11:00 PM

Tak for de mange besvarelser i spørgeundersøgelsen. Konklusionerne fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses nedenfor.

13. marts 2022 blev der afholdt informationsmøde i Tuse Næs hallen kl. 14-16. Her var det muligt at stille spørgsmål til forprojektet og høre nærmere om processen for kystbeskyttelsesprojektet og om kystbeskyttelsesloven. Invitation til mødet blev udsendt til de berørte grundejere, men mødet var åben for alle.

Referat fra mødet kan ses nedenfor.

På mødet blive aftalt, at der er mulighed for at komme med udtalelser frem til 30. april 2022. Udtalelser skal fremsendes til plan@holb.dk eller madso@holb.dk

Herefter vil der blive arbejdet på den politiske indstilling, som kommunalbestyrelsen skal behandle. Den indstilling omhandler, hvorvidt kystbeskyttelsesprojektet skal forsætte eller om det skal skrinlægges og med hvilket engagement kommunen skal deltage.

Resultat af spørgeskemaundersøgelsen

Vi sendte spørgeskemaet ud til knapt 630 borgere, alle enten bosat på eller med ejerskab over en grund der vil blive påvirket ved en stormflodshændelse på kote 2,39 meter. Vi har modtaget svar fra 154 af de adspurgte (det er dog ikke alle der har svaret på alle spørgsmål). Resultatet kan ses på nedenstående figur og vi har ligeledes modtaget en del kommentarer.

Både besvarelse fra spørgeskemaet, de medsendte kommentarer samt spørgsmål mv. fra borgermødet d. 13. marts 2022, vil indgå i det videre arbejde med kystbeskyttelsesprojektet og i den politiske behandling af sagen.

De tal der ligger inde i selve baren er i % af besvarelser. På første spørgsmål har 11 % (af de 140 som har svaret) angivet, at de har haft vand i huset som følge af stormflod.