Skip to main content

Unfortunately, you can't participate in this project anymore because it has been archived

Høring af forslag til Budget 2025

Forslag til budget 2025 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober. Læs mere her: Budgetaftale vedtaget: Prioritering af børn og udvikling | Holbæk Kommune (holbaek.dk)

---

Forslaget til Holbæk Kommunes Budget 2025-2028 er nu sendt i høring, efter at Økonomiudvalget behandlede budgetforslaget den 30. august 2024. Høringen løber frem til torsdag den 19. september klokken 12.00.

Budgetforslaget med de bilag som sendes i høring, kan du se nedenfor, under fasen 'Høring'.

Bemærk at:

Det samlede budget fremgår af bilaget ”Totaloversigt”.
Bilagene, der begynder med "Spor 2", beskriver indholdet i de forskellige Spor-2 forslag.

I budgetbemærkningerne kan man læse mere om, hvordan budgetforslaget er blevet til på de enkelte udvalgs områder.

Budgetforslaget er en kombination af yderligere midler nogle steder og færre midler andre steder.

Når budgettet er reduceret på et område, skyldes det enten faldende behov, ny lovgivning eller bidrag til Kommunalbestyrelsens råderum. Når budgettet er udvidet, skyldes det typisk stigende behov eller ny lovgivning. Det kan også være udtryk for at Kommunalbestyrelsen har prioriteret området.

Afgiv høringssvar

Du kan afgive høringssvar her på deltag.holbaek.dk. For at afgive høringssvar skal du enten være registreret bruger på deltag.holbaek.dk, eller indtaste og bekræfte din mailadresse.

Holbæk Kommune gemmer ikke dine oplysninger. Høringssvarene kan ses med det samme, her på siden. Skriv til mailadressen andsl@holb.dk, hvis du har spørgsmål til hvordan du opretter dig som bruger, eller afgiver dit høringssvar.

Se flere oplysninger om Budget 2025-2028 på Holbæk Kommunes hjemmeside, under Budget 2025.

Phases

Phases overview

Phase 1: Høring (lukket 19/9 kl. 12:00)

Høring (lukket 19/9 kl. 12:00)

Phase 2: Økonomiudvalgets anden behandling

Økonomiudvalgets anden behandling

Phase 3: Kommunalbestyrelsens behandling og endelige vedtagelse

Kommunalbestyrelsens behandling og endelige vedtagelse

Phase 4: Økonomiudvalget sender budget i høring

Økonomiudvalget sender budget i høring

Høring (lukket 19/9 kl. 12:00)

September 2, 2024 10:00 PM - September 20, 2024 10:00 PM

Giv dit høringssvar til Budget 2025-2028.

I bilagene nedenfor, kan du se det budget og de bemærkninger, som er sendt i høring.

Bemærk, at Økonomiudvalgets ved behandling af budgetforslaget den 30. august 2024, valgte de at bruge en del af deres politiske rådighedsbeløb på 10 mio. kr. til at udkøbe Landsbyordningerne vedrørende Undløse og Ågerup. De sendes derfor ikke i høring. (Du kan se Økonomiudvalgets dagsordenspunkt og det forslag de behandlede på: dagsordener.holbæk.dk/økonomiudvalget).

Økonomiudvalgets beslutning påvirker disse bilag, som derfor er blevet ændret i forhold til det, der ligger til 1. behandlingen i Økonomiudvalget:

Totaloversigt
Overblik over råderum (spor 1 og 2)
Spor 2 - Optimal brug af ejendomme
Spor 2 - Skoleområdet (Bilag 09 udgår!)
PBL - budgetbemærkninger
BSU - budgetændringer
ØKU - budgetbemærkninger
Investeringsoversigt
Bevillingsoversigt

NB: Når du skriver et høringssvar, så anfør gerne bilagsnummer, hvis dit svar handler om et eller flere specifikke bilag til budgettet.

Bilag 03 - Spor 2 - Øget brug af sygeplejeklinikker.pdf

(1.1 MB)

Bilag 19 - Takstoversigt budget 2025.pdf

(365.0 KB)

Bilag 01 - Totaloversigt, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(59.9 KB)

Bilag 12 - KMN - budgetbemærkninger.pdf

(125.1 KB)

Bilag 22 - Gennemsnitlig likviditet.pdf

(167.5 KB)

Bilag 17 - SOC - budgetbemærkninger.pdf

(314.9 KB)

Bilag 11 - Spor 2 - Indkøb og Udbud.pdf

(140.3 KB)

Bilag 16 - ÆSU - budgetbemærkninger.pdf

(282.7 KB)

Bilag 14 - BUE - budgetbemærkninger.pdf

(299.3 KB)

Bilag 21 - ØKU - budgetbemærkninger, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(390.2 KB)

Bilag 06 - Spor 2 - Flere i kommunale fleksjobs.pdf

(124.8 KB)

Bilag 18 - KUFU - budgetbemærkninger.pdf

(148.6 KB)

Bilag 08 - Spor 2 - Befordring.pdf

(668.3 KB)

Bilag 15 - BSU - budgetbemærkninger, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(437.2 KB)

Bilag 02 - Oversigt over råderumsbidrag, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(46.0 KB)

Bilag 04 - Spor 2 - Reduktion af sygefravær.pdf

(268.5 KB)

Bilag 05 - Spor 2 - Optimal brug af ejendomme, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(1.1 MB)

Bilag 23 - Bevillingsoversigt, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(112.8 KB)

Bilag 20 - Investeringsoversigt, ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(81.0 KB)

Bilag 07 - Spor 2 - Digitalisering og velfærdsteknologi.pdf

(97.6 KB)

Bilag 13 - PBL Budgetbemærkninger ny efter ØKU 30.08.24.pdf

(318.4 KB)

Bilag 10 - Spor 2 - Kultur og Fritid.pdf

(80.5 KB)

47 issues

Morten Løvschall2 years ago Af budget 2025 fremgår det, at der skal spares ca. 400.000 kr. på CSU Holbæk ved at indføre lukkeuger – der kendes fra folkeskoleområdet i Holbæk Kommune.Klubben på CSU Holbæk er et pasningstilbud til de unge med særlige behov, som er tilknyttet STU og som ikke kan tage vare på sig selv. Derfor kan de på ingen måde sammenlignes med børn som går i SFO på en folkeskole!Besparelser på en takstfinansieret institution som CSU Holbæk resulterer i, at institutionen skal spare mere end det Holbæk Kommune sparer – altså at CSU Holbæk rammes hårdere.På CSU Holbæk er klubben opdelt ved, at 72% af borgerne er betalt af Holbæk Kommune og at 28% af borgerne er betalt af andre kommuner. Besparelsen i afrundede tal er således:Holbæk Kommune 300.000kr.Andre kommuner 100.000kr.CSU Holbæk / samlet besparelse 400.000kr.Ses besparelsen i forhold til det samlede budget i Holbæk - er det et meget lille beløb, så bestyrelsen spørger, om besparelsen reelt har en økonomisk betydning - set i forhold til de unge sårbare borgeres trivsel?I den bedste af alle verdener vil en ferielukning også betyde, at man som familie skal tage en fælles ferie i de to lukkeuger i sommerferien. Det vides naturligvis ikke, om alle forældre kan holde fri i lukkeugerne. Kan forældrene ikke holde fri, så vil man se ind i en udgift til nødpasning. Nødpasning skal for nogle borgere være med kendt personale og i vante omgivelser. Derfor rejses der et dilemma om hvad nødpasning koster, og kan institutionen kalde medarbejderne på arbejde, hvis de allerede har planlagt ferie.Det bør også undersøges om lukkeugerne vil forcere, at borgerne kommer tidligere på bo-institution, hvis forældrene oplever problemer med pasning. Når en borger er fyldt 18 år, og dermed voksen i lovens forstand, er det kommunen der er forpliget til at passe borgeren, det er ikke længere forældrenes ansvar. Forældrene kan ikke få tabt arbejdsfortjeneste mm. Derfor stiller bestyrelsen et stort spørgsmål ved om besparelsen er reel, da risiko momenterne som udgifter til nødpasning og hvis de unge flytter tidligere på bo-institution, er væsentlig dyrere løsninger end klubtilbuddet på CSU Holbæk. Bestyrelsen på CSU ser at klubtilbuddet, udover at det er en god og lærerig situation for borgere, også er med til at sikre at udgifterne ikke stiger, da alternativerne (nødpasning og tidligere på bo-institution) vil være langt dyrere!I forslaget lægges der op til ensretning af lukkeugerne i ferieperioderne på CSU Holbæk’s klubtilbud, som kendes fra folkeskoleområdet i Holbæk Kommune. Hvis forslaget gennemføres, vil bestyrelsen henstille til, at institutionen selv kan placere ugerne, så det passer bedst ind i skoleårets planlægning på STU. Skoleåret på en STU er ikke sammenlignelig med et skoleår på en folkeskole.

Stine Welent 2 years ago Holbæk, den 17. september 2024 Udsatterådet i Holbæk – høringssvar vedr. Budget 2025 Udsatterådet i Holbæk har følgende bemærkninger til budgetforslag 2025, hvortil det skal bemærkes, at Udsatterådet alene forholder sig til Politikområde – Voksenspecialområdet. Baggrunden herfor er, at Udsatterådet repræsenterer voksne (18+), socialt udsatte borgere i Holbæk.Generelt finder Udsatterådet det positivt, at budgettet for Voksenspecialområdet er forøget som følge af stigende udgifter på en række af tilbud inden for voksenspecialområdet. Det er Udsatterådets håb, at budget 2025 i højere grad afspejler de faktiske udgifter inden for området, således at der ikke igen i løbet af 2025 skal ske en række tilpasninger grundet budgetoverskridelser. Udsatterådet har nedenstående kommentarer og opmærksomhedspunkter til budget 2025-2028: Hjemløse og Housing First (Spor 2.4)VIVE er netop udkommet med Hjemløsetællingen for 2024, hvoraf det fremgår, at der i Holbæk Kommune er en stigning i antallet af hjemløse fra 54 personer i 2022 til 64 personer i 2022. Udsatterådet er bekendt med, at Holbæk Kommune har iværksat initiativer til at nedbringe antallet af hjemløse, som er bosiddende på herberg, gennem Housing First. Udsatterådet ser frem til og har en forventning om løbende at høre nærmere om forløbet og resultater – og også blive involveret i processen, herunder også i forhold til etablering af Skæve boliger, som har været planlagt gennem en årrække.Udsatterådet vil samtidig pege på en gruppe af hjemløse, som er særlig socialt udsatte, nemlig gruppen af hjemmeløse mellem 50-59 år og 60+. Denne gruppe af hjemløse er iflg. Hjemløsetællingen på i alt 20 personer. Udsatterådet finder det bekymrende, at der er så mange ældre hjemløse, og er bekymret for, at denne gruppe kan risikere at blive overset, og ’tabt mellem to stole’ i det kommunale system; mellem socialområdet og ældreområdet.. Udsatterådet stiller sig til rådighed for en drøftelse af indsatser for denne gruppe hjemløse.Med henvisning til Spor 2.4 Investering i Housing First vil Udsatterådet henlede opmærksomheden på, at der er åbnet op for, at andre end kommunens medarbejdere, herunder herberget kan levere bostøtte efter servicelovens ny §85a. Hjemløse har ofte gode relationer til medarbejdere i andre organisationer, og da gode, trygge og tillidsfulde relationer er afgørende for et vellykket bostøtteforløb, vil Udsatterådet anbefale, at Holbæk Kommune arbejder aktivt for at indgå samarbejdsaftaler med f.x. civilsamfundsorganisationer om §85a støtte, så der er et reelt og frit valg for de hjemløse. Investering i styrket opfølgning (Spor 2.1)Udsatterådet har fuld forståelse og accept af, at borgere får den rette indsats til rette tid, og ved forbedringer og reduceret behov, at indsatsen tilsvarende tilpasses. Men det er for Udsatterådet af afgørende betydning, at borgerne oplever og har tillid til, at der tilsvarende og hurtigt kan iværksættes en opjusteret indsats, når et behov øges og der er en forværring hos borgeren. Justeringer i indsatsen og hastigheden af ændringerne skal gå begge veje – både ved forværring og forbedring af behov. StøttekontaktpersonerUdsatterådet har bemærket under afsnittet ’Væsentlige ændringer’, at der forventes færre udgifter til støttekontaktpersoner og til aflastninger. Ud fra beskrivelserne er for Udsatterådet vanskeligt at gennemskue, hvorfor det er tilfældet. Er det færre, som har behov, reduceres eller omlægges indsatsen? Eller noget helt tredje? På den baggrund kan Udsatterådet ikke kommentere på dette, men vil have en fremadrettet opmærksomhed herpå. Pris- og lønfremskrivningI afsnittet vedr. dannelse af budgettet er angivet, at bl.a. pris- og lønfremskrivning kan øge eller reducere det endelige budget 2025. Udsatterådet vil i den forbindelse understrege at det er vigtigt, at en lignede fremsynethed også bør gælde i kommunens aftaler og tilsvarende, herunder partnerskabsaftaler med civilsamfundet. Vi oplever at tilskud og beløb bliver fastfrosset. Det betyder en indirekte besparelse og dermed forringede eller færre tilbud for socialt udsatte voksne borgere. Med venlig hilsenStine Welent Susanne LodbergForperson for Udsatterådet Næstforperson Udsatterådet

Frank Jensen2 years ago Bemærkning til råderumsbidrag ”Reduktion af sygefravær” på 12,4 mio. kr. fra 2025.Vi frygter at de reducerede lønbudgetter, der følger af råderumsbidraget om lavere sygefravær, kan presse i forvejen pressede medarbejdere og dermed forårsage den modsatte effekt end det ønskede (reduceret sygefravær). Det kan få konsekvenser for serviceniveauet der ydes over for borgerne og muligheden for at løse kerneopgaven tilfredsstillende. Samtidig er vi uforstående over for valget om at se sygefravær isoleret set, da vi ser det som et punkt under trivsels- og arbejdsmiljø, som burde ses i sammenhæng med tiltag til at nå bedre trivsel og arbejdsmiljø og ikke som et punkt for sig selv.Hvis lønbudgetter skal justeres i forhold til sygefravær bør det desuden først ske når det lavere sygefravær er realiseret, og ikke før.

Mette Arnth Vadsager2 years ago Hermed følger høringssvaret fra bestyrelsen for Kildbjergskolen og Frydendal Naturbørnehus.I forhold til de foreslåede rammebesparelser på både dagtilbud og skole, vil vi påpege at det vil forringe vores evne til at levere den kvalitet som forventes af både borgere og rådhus. Vi savner at den slags forslag ledsages af en klar udmelding om at politikerne sænker deres krav og forventninger. For skolens vedkommende skal en rammebesparelse også ses i det lys at vi med frihedsforsøgets ophør ser ind i at skulle finde lærerressourcer svarende til 1,5-2 stillinger på grund af et større krav til antal læste lektioner.Forslaget om at fjerne den ekstra tildeling der er til SFO-børn som er tilknyttet et specialtilbud, vil vi gerne advare imod. Børn der er visiteret til specialtilbud, har brug for ekstra støtte. Dette behov forsvinder ikke når klokken slår 14. Forslaget vil betydeligt reducere vores evne til at arbejde med børnenes tilknytning til resten af deres årgang, når vi mister SFO´en som arena til dette arbejde. Dette udskyder det tidspunkt hvor børnene kan indsluses i normalklassen, og forlænger dermed perioden hvor barnet er helt eller delvist ekskluderet og betyder en større regning for specialundervisning.Så er der en række reduktioner (befordring, indkøb, flytteservice, elevadministration mm.) der er sendt i høring, hvor vi ikke ved hvad konsekvenserne bliver for os, og hvor vi ikke kan få et svar. Det vil vi gerne påpege er en uskik og er urimelige vilkår at byde os som frivillige der, hvis vi skal sige det selv, løser en stor opgave for den leverede velfærd i Holbæk kommune helt uden beregning. Så burde man som minimum få noget ordentligt at forholde sig til. Det har vi en klar forventning om at I som politikere beder administrationen om at rette op på.Til sidst mener vi ikke at budgetforslaget kan ses uden den sammenhæng der er til den foreslåede ændring af tildelingsmodellen. Vi skriver et særskilt høringssvar om dette. Men vi vil i denne sammenhæng påpege at når man lægger budgetforslaget sammen med den forslåede ændring af tildelingsmodel, så fjerner man 4,36% (!) af vores skolebudget. De synes vi er meget voldsomt når andre skoler lader til næsten at gå i nul!----------------MED udvalget tilslutter sig bestyrelsens høringssvar med følgende kommentarer:Som landsbyordning bliver vi bekymret for de besparelser der pålægges skolen i budgettet og i tildelingsmodellen. Det kan gå ud over det gode arbejde vi laver omkring sammenhænge og overgange mellem dagtilbud og skole , som vi fra politisk hånd jo fik opbakning til at arbejde med.Hvis den ene matrikel skal skæres forholdsvis voldsomt, vil der naturligvis opstå en serviceforringelse for børn og brugere i hele landsbyordningen. Det er vi ærgerlige over og beder til at forslagene kan genovervejes og Kilderbjerg ikke skal straffes økonomisk for at løse kerneydelsen rigtig godt.

Hans Lund2 years ago SKOLEOMRÅDET MANGLER PENGE!Hvorfor? Vi har ikke længere mulighed for at drive en velfungerende OG vel-inkluderende folkeskole. Vores medarbejdere er presset til det yderste, og de kæmper en heltemodig kamp for at give vores børn en god, tryg og læringsrig hverdag.Skolebestyrelsens største ønske er at drive en folkeskole for ALLE, hvor medarbejdernes overskud og glæde ved arbejdet smitter af på børnene og giver dem de bedst mulige rammer for en god og lærerig skolegang. Både børn som trives godt, og de børn som har behov for ekstra støtte.Som det er nu taber vi desværre for mange børn undervejs FORDI vores medarbejdere:· Ikke har mere tid og overskud til at støtte de svage børn· Mangler efteruddannelse til bedre at kunne hjælpe børn med særlige behovDenne udvikling øger omkostningerne til specialområdet, og skaber en ond spiral der presser økonomien yderligere på almenområdet, og så bliver det bare endnu sværere at finde overskud til vellykket inklusion!Find modet frem og lav en langsigtet investering i vores folkeskole! På den lange bane er vi overbeviste om at der er mange penge at spare, hvis vi kan lykkes med at gribe de børn som har det svært og guide dem på rette vej gennem ungdommen til et voksenliv hvor de kan tage ansvar for sig selv, frem for at de ender i større mistrivsel og hjælpen gennem ungdommen risikerer at ende i dyre specialtilbud, for nogles vedkomne helt ind i voksenlivet.Ja, det er møg dyrt at investere i fremtiden, men jeg tør ikke tænke på hvad alternativet bliver!Efter- og videreuddannelse:Vi ved at der bliver arbejdet med kompetenceløft i skole og SFO, men hører fra medarbejderne at det mest er i form af kurser, for at bringe alle op til et givet niveau på et specifikt område der pt har fokus. Vi kan ikke se hvor i budgettet der er afsat penge hertil, men må tørt konstatere at posten til efter- og videreuddannelse står på, med et stort og rungende 0,00 !Vores medarbejder mangler efter- og videreuddannelse, både til specialområdet/ mellemformer/ inklusion, men OGSÅ til almindelig faglighed. Hvis vi skal lykkes med at lave velfungerende inklusion, så må i hjælpe med at øremærke midler til det.Direkte besparelser på selve skolerne:Skoleområdets budget øges med 13,2 mio. i forhold til 2024. (kun 3,9 mio. i forhold til 2023)Der lægges op til besparelse på 29 mio. kr. direkte på skolematriklerne: punkt 3 med 5,4 mio., punkt 5 med 11,2 mio. (landsbyordning er fratrukket, tak for det) og 12,4 mio. i punkt 14. Sidstnævnte har måske en logisk forklaring, men den bliver ikke forklaret i høringsmaterialet.I punkt 8 tilføres 9,6 mio., men 7,3 mio. er allerede øremærket, velfortjent og tiltrængt, til pædagoger og behandlingstilbud. Derfor kommer kun 2,3 mio. ud til selve skolerne.Som vi forstår dannelse af budgetforslaget spares altså i alt 13,5 mio. kr. direkte fra skolerne!Forklaring til besparelse fra punkt 3: Øgede udgifter (i punkt 2) til specialbefordring og mellemkommunale betalinger er midler der bruges uden for skolernes matrikler. Det modsvares næsten én til én, af besparelse på selve skolerne som reducering af beløb pr. elev, ”rammebesparelser” og ved at fjerne ekstra midler til SFO for børn i specialklasser.SFOPå Ugerløse skoleafdeling drives en smaddergod specialrække – Læringsklasserne, og en del børn herfra går i SFO. Både vi og jer politikere har et ønske om at flest mulige børn, også børn fra læringsklasserne, skal kunne rummes i almen. Dette ønske bliver nu sværere at indfri, hvis i holder fast i at skære i de lønmidler vi skal bruge til netop at kunne inkludere særligt de børn som er handicappede eller i udsatte positioner. Sygefravær:Vores medarbejdere, som i forvejen er pressede, bliver ikke mindre syge af at i vil spare penge på en reduktion af sygefraværet! Denne besparelse kan måske godt opnås, men i så fald først som en gevinst ved at i tør investere langsigtet i en velfungerende folkeskole.Ved at grave os helt ind i bilagene fra møde d. 30. august i Økonomiudvalget, kan vi se at LAER bliver ekstra hårdt ramt af besparelser her, fordi der var var et særligt højt fravær i 2023. Det virker håbløst at skulle levere et bedre resultat samtidig med at der skal spares ekstra meget på skoleområdet. I værste fald vil nedskæring i økonomien betyde afskedigelse af personale og de tilbageværende skal så strække sig over endnu flere opgaver. Det er ikke langtidsholdbart, men øger i stedet risikoen for langtids-sygemeldinger!Befordring:Vi tror på at der kan skabes besparelser på befordringsområdet, men det vil kræve en god styring og koordinering med de enkelte ruter. Vi undre os dog over at der er tildelt ekstra midler hertil, hvor i nu ønsker at spare?På vegne af skolebestyrelsen for St. Merløse og Ugerløse SkoleHans Sonne Lund, formand i skolebestyrelsen.

Piet Dahlstrøm-Nielsen2 years ago KUFUs MED-udvalg fremsender hermed samlet høringssvar om Holbæk Kommunes udkast til budget 2025. Afsenderne er MED-udvalgene på Brorfelde Observatoriet, Holbæk Bibliotekerne, UngHolbæk, Kultur- og Fritidssekretariatet samt Holbæk Kulturskole. Baggrund På kultur- og fritidsområdet er der er i budgetudkast 2025 lagt op til en rammebesparelse på 3,3 mio. kr. i 2025 stigende til 10,2 mio. kr. i 2028. Direktionen har meldt ud, at besparelserne overvejende skal findes gennem revidering af betingelserne i samarbejder med eksterne kulturaktører (det kunne f.eks. være Sidesporet, Oplevelsescenter Nyvang, Museum Vestsjælland og Sjællands teater). Herudover inddrages et fortløbende mindreforbrug på KUFUs område i budgetforslaget. Hvis man ikke kan finde de fornødne midler i samarbejdsaftaler eller tilskud til eksterne parter, så skal midlerne findes internt. Politisk degradering af kultur og fritid I første ombæring stiller signaturerne bag denne henvendelse sig på kulturens side, og derfor stiller vi os kritiske over for de planlagte besparelser på kulturområdet som sådan. Det er bemærkelsesværdigt, at man vælger at spare så mange penge på KUFU, når andre og større områder ikke pålægges at skulle bære en nær så stor besparelsesbyrde. Det er yderligere bemærkelsesværdigt, da kommunens vækst i befolkningstallet i sig selv burde udløse flere midler til kulturen, der er almindeligt anerkendt som en central motivation til bosætning. Tallene taler sine tydelig sprog KUFUs andel af den samlede økonomi i Holbæk Kommune er 2,8%. I 2028 står Kultur- og Fritid for 19,7% af den samlede kommunale besparelse i spor 2. 13,9% af den samlede kommunale besparelse i spor 1 og 2. Der er altså ikke tale om en solidarisk spareøvelse, hvor besparelser distribueres ud fra et proportionalitetsprincip. På den baggrund må MED-udvalgene i KUFU desværre også konkludere, at der her ikke blot er tale om en spareøvelse, men også en politisk degradering og nedprioritering af kultur- og fritidsområdet som sådan. Komponent konkluderede i deres undersøgelse af Holbæk Kommune, at KUFU-institutionerne ikke kan drives billigere end de bliver. Der er altså allerede skåret ind til benet. Sparer man yderligere, skærer man ind til marven af kulturen. I lyset af Komponents konklusioner bekymrer det derfor MED-udvalgene i KUFU, at man fra politisk hold ikke afviser at finde besparelser på de kommunale institutioner. Kultur og fritid har i forvejen lav prioritet Når politikerne i Holbæk Kommune lægger op til voldsomme besparelser på kulturområdet, gør man det ind i et område, som man i forvejen prioriterer lavt. Tal fra Danmarks Statistik afslører, at Holbæk Kommune i 2023 placerede sig på en beskeden 62. plads ud af landets 98 kommuner, når det kommer til kommunalt kulturforbrug pr. indbygger. Fra kommunal side investerede man i 2023 1.514 kr. i kulturen pr. indbygger i Holbæk Kommune. Til sammenligning var 2023-tallene i omkringliggende kommuner: Herlev 2.997 kr., Albertslund 2.894 kr., Roskilde 2.562 kr., Hvidovre 2.373 kr., Ballerup 2.103 kr., Odsherred 1.803 kr., Slagelse 1.704 kr. og Ringsted 1.642 kr. Kultur og fritidsaktivitet står i egen ret – og er tillige essentiel i forebyggelsesøjemed I den nye kulturpolitik lyder det: ”Fra politisk side mener vi, at kultur og fritid grundlæggende står i sin egen ret. Det handler om noget andet end ”plejer”. Om noget der kan virke unyttigt. Om dannelse og nytænkning. Om oplevelser, der inspirerer eller provokerer. Og om dialog, der sætter vores individuelle og forskellige oplevelser i et fælles perspektiv. Samtidig har kultur og fritid også en væsentlig samfundsmæssig nytteværdi, som vi har brug for, når vi skal løfte andre velfærdsopgaver, arbejde med trivsel og skabe deltagelsesmuligheder for flere. Det ser vi ikke som modsætninger men som forskellige forståelser af kulturens og idrættens værdi. Det skal vi blive bedre til at tale om og også måle på, så vi i stedet for modsætninger taler om sammenhænge og helheder. For kultur der virker, er kultur af høj værdi.” Kultur-, fritids- og foreningslivet har altså en uundværlig værdi for borgere i Holbæk Kommune, både som en berigelse i sig selv og som et vigtigt redskab til forebyggelse. På et individuelt plan giver kultur os mulighed for at reflektere over os selv og vores verden, styrker vores evne til at forstå andres perspektiver, og skaber dybere følelsesmæssige forbindelser. Det er i sin egen ret en kilde til glæde, mening og identitet. I et forebyggelsesperspektiv spiller kultur- og fritidsaktiviteter en vigtig rolle i at fremme mental sundhed og trivsel gennem styrkelse af fællesskaber og reduktion af ensomhed. Det handler om at afværge social marginalisering og at fremme inklusion i en Region Sjælland, hvor den mentale trivsel er truet – ikke mindst blandt børn og unge. At spare i dette felt er en helt kortsigtet løsning, som risikerer at koste langt flere ressourcer på lang sigt. Forebyggelse betaler sig. På baggrund af ovenstående skal MED-udvalgene i det samlede KUFU anbefale, at forslaget til de heftige besparelser revurderes. Med venlig hilsen MED-udvalgene i KUFU

Natasja Uldall Svennevig2 years ago Områdebestyrelserne i Holbæk Kommune (Område Holbæk By, Katrinedal og Kildedam) ønsker på vegne af alle forældre med børn indskrevet i kommunale dagplejer, vuggestuer og børnehaver at kommentere på det fremlagte budgetforslag for Holbæk Kommune med fokus på dagtilbudsområdet og børnenes kår. Vi anbefaler på baggrund af det vedlagte mere uddybende høringssvar på det kraftigste, at: Rammebesparelsen afskaffes eller alternativt at dens størrelse genovervejes og reduceres. Sygefraværsbesparelsen afskaffes eller alternativt at sygefraværsbesparelsen udmøntes som en fælles rammebesparelse for hele Holbæk Kommune på tværs af faggrupper for på denne måde reelt at løfte i flok. Rammebesparelsen bør fordeles proportionelt. Der afsættes ressourcer til basispladser.

Flemming Rydahl2 years ago Medarbejdersidens bemærkninger til budgetforslag 2025 og overslagsårene Som medarbejdere i Holbæk Kommune værdsætter vi naturligvis, at budgettet nu er i bedre balance, og at der er øget likviditet i forhold til tidligere år. Vi anerkender den forlængede tidsramme på 14 arbejdsdage til udarbejdelse af høringssvar, hvilket giver os bedre muligheder for at fordybe os i materialet og komme med mere velovervejede bemærkninger. Dog oplever vi stadig, at materialet mangler vigtige oplysninger på flere centrale områder. Særligt savner vi detaljerede konsekvensbeskrivelser af, hvordan budgetbesparelserne vil påvirke borgernes kvalitetsstandarder, eventuelle personalereduktioner og de konkrete effekter på arbejdspladsen, samt andre relevante forhold. Dette medfører, at vi har svært ved at danne et fuldt overblik over de faktiske konsekvenser af budgetforslaget, hvilket gør det udfordrende at komme med kvalificerede input og løsninger. Vi efterspørger derfor en tydeligere gennemgang af, hvordan besparelserne vil påvirke både borgerne og medarbejderne på kort og langt sigt. Uden disse oplysninger risikerer vi at træffe beslutninger uden at forstå de fulde konsekvenser, hvilket kan lede til utilsigtede negative effekter for både servicekvaliteten og arbejdsmiljøet. Vi vil derfor opfordre til, at kommende budgetmaterialer indeholder mere dybdegående konsekvensanalyser, så vi som medarbejdere kan bidrage mere målrettet og nuanceret til beslutningsprocessen. Sygefravær Vi forstår, at der løbende er blevet afsat ekstra midler til områder med budgetoverskridelser, herunder overskridelser som følge af højt sygefravær. Imidlertid finder vi det meget komplekst at gennemføre budgetreduktioner baseret på et øget fremmøde på en retfærdig måde. Vi er Holbæk Kommune i fællesskab godt i gang med at reducere sygefraværet, som steg markant efter coronapandemien. Vi finder det problematisk at koble dette gode arbejde sammen med en budgetbesparelse, da det uundgåeligt vil påvirke arbejdsmiljøet i negativ retning. Medarbejderne vil opleve et øget pres og føle en dobbelt byrde, idet de ikke kun skal bekymre sig om kerneopgaverne med borgerne og om deres kollegers øgede arbejdsbelastning, når nogen er fraværende. Oveni skal de forholde sig til de økonomiske konsekvenser, som en budgetreduktion baseret på sygefraværet kan medføre for deres arbejdsplads. Arbejdspladser, der i forvejen har haft svært ved at nedbringe sygefraværet – måske på grund af udfordringer med rekruttering og fastholdelse – risikerer at blive ramt dobbelt. Ikke alene vil de stå over for de udfordringer, der følger med højt sygefravær, men de kan også opleve, at budgetbesparelserne slår ekstra hårdt igennem på deres enheder. Dette kan føre til en ond cirkel, hvor arbejdsmiljøet forværres yderligere, og det bliver endnu vanskeligere at reducere sygefraværet fremadrettet. Derudover bekymrer det, at den konkrete udmøntning af budgetreduktioner på baggrund af sygefravær kan blive realiseret i enheder, hvor sygefraværet reelt ikke har forårsaget øgede udgifter til vikardækning, og et fald i sygefravær derfor ikke betyder færre omkostninger. Vi henstiller derfor til en sikring af, at provenuet kun realiseres i enheder, hvor højt sygefravær reelt har betydet øget vikarforbrug. Sygefravær er tæt knyttet til udfordringerne med rekruttering og fastholdelse. Enheder med vakante stillinger grundet rekrutteringsproblemer oplever ofte også højt sygefravær. Budgetbesparelser på sygefravær kan derfor opleves som en straf for dem, der lykkes med at reducere fraværet, og risikoen er, at det fører til serviceforringelser for borgerne. Befordring De foreslåede besparelser på befordringsområdet giver anledning til bekymring. Der er en risiko for, at borgere, der har brug for indsatser, som kan forebygge dyrere forløb på længere sigt, ikke vil møde op. Hvis flere borgere undlader at tage imod tilbud, der kan opretholde deres funktionsniveau, kan det føre til øgede behov for pleje og dermed større omkostninger på sigt. Digitalisering Vi er bekymrede over, at øget digitalisering kan ramme de mest sårbare borgere, som ofte mangler adgang til de nødvendige digitale enheder og færdigheder. Øget digitalisering risikerer at marginalisere grupper som ældre og handicappede, hvis der ikke tages højde for deres særlige behov. Det er derfor afgørende, at digitaliseringsstrategier er inkluderende og sikrer, at ingen borgere mister adgang til offentlige ydelser. Dette kan opnås gennem læringsforløb i digitale færdigheder, let adgang til hjælp og vejledning samt muligheden for at vælge ikke-digitale løsninger, hvor det er nødvendigt. Indkøb Vi anerkender, at der er potentiale for besparelser på indkøbsområdet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kvalitet og pris ofte hænger sammen. Hvis man køber for billigt ind, kan kvaliteten blive så lav, at det på sigt bliver dyrere. Spor 2 generelt Vi er skeptiske over for, at de forventede gevinster i spor 2 vil stige væsentligt over de fire overslagsår, især inden for områder som kultur, fritid og befordring. Da bidragene i spor 2 er overordnet beskrevet uden detaljer på enhedsniveau, er det uklart, i hvor høj grad de vil overlappe med de budgetreduktioner, der er planlagt i spor 1. Dette skaber særligt bekymring for Hjortholmskolen. Samtidig oplever vi som beskrevet i indledningen, at det er vanskeligt at gennemskue, hvordan besparelserne konkret skal hentes. Uden en klar forståelse af de præcise mekanismer bag besparelserne, er det svært for os at vurdere, om de er realistiske, eller om der er en risiko for, at besparelserne på papiret ikke kan indfries i praksis.

Carsten Svensgaard2 years ago Holbæk Kommune – Budget 2025Høringssvar – Skolebestyrelsen Vipperød & Ågerup Skole Indledningsvis så vil vi gerne kvittere for budgetprocessens rettidige beslutning om på forhånd at udtage forslaget om etablering af landsbyordning i både Ågerup og Undløse. Det er muligt at det efter grundig analyse er en mulighed der under en eller anden form kan blive relevant senere, men det er ikke noget der er værdigt for Holbæk Kommune at inkludere i budget processen uden forudgående lokal inddragelse og forankring. Vi ser frem til på et senere tidspunkt at blive inkluderet fra starten af hvis det er noget der ser ud til at blive genoplivet.Når det er sagt så ser vi stadig en stribe udfordringer i det budgetoplæg der er sendt i høring. Vi er med på at der ikke er budget til alt det vi gerne vil, og vi vil meget gerne være med til at finde den bedste måde at opnå balance på, så vi får så meget som muligt for pengene, hvor vi samtidig bibeholder transparens og lokal mulighed for at handle på en måde der giver de bedste resultater, både for os og for de øvrige områder. Vi vil gerne med dette høringssvar påpege de største udfordringer som vi gerne ser løst på en anden måde.Reduktion i sygefraværDet er et indlysende område at fokusere på, til dels fordi giver en bedre økonomi, men faktisk mest fordi det er tegn på et sundere arbejdsmiljø og bedre arbejdsbetingelser for personalet. Det bør være en ret at der ikke er nogen der skal blive syge af at gå på arbejde, så vi ser gerne det arbejdsrelaterede sygefravær være det naturlige udgangspunkt. Det er vanskeligt som arbejdsgiver at gøre noget ved alvorlig kronisk sygdom eller andre udefrakommende faktorer, andet end at levere støtte for de uheldige medarbejdere.Vi er derfor kede af finansieringsmodellen der baserer sig på en sammenligning med budgetår 2023, eller for dens sags skyld et andet år. Hvis man som et lokalområde gennem det velkendte lange seje træk er lykkedes med at reducere sygefraværet gennem 2024, så ligger der ikke en yderligere ”gevinst” derude som kan hentes, den er allerede hjemtaget i 2024. Hvis man derimod ikke er lykkedes så rammes man dobbelt, ikke alene skal man arbejde endnu hårdere for at opnå en forbedring, men man slæber samtidig en ekstraomkostning med sig til vikarer og andet som samtidig belaster ens budget, alt imens man skal hente en endnu større forbedring bare for at opnå budgetmålet.Det er prisværdigt at fokusere på reduktion af sygefravær, men på forhånd at indregne en besparelse på det, for noget der langt hen ad vejen er uden for ens kontrol og hvor det tilmed er dårligt defineret hvor stort potentialet er i det enkelte område virker mest af alt som en slet skjult ”grønthøsterbesparelse”, hvor der blot trækkes 12 millioner ud på forventet efterbevilling. Manglende kobling mellem vikarbudget og sygefraværDet virker uhensigtsmæssigt at man i en kommune med et realiseret sygefravær på 6,72% i 2023 blot budgetterer med en vikardækning på 4,5% af lønsummen. Det ville være mere rimeligt at budgettere med en ramme til vikardækning som svarede til det faktiske sygefravær, igen for at give et budget som er operationelt og pålideligt.Fjernelse af ekstra tildeling til SFO-børn i specialklasserI en tid hvor der med rette er ekstra fokus på tidlige indsatser og gennem inklusion at holde så mange børn som muligt inderfor deres behov på almenområdet, så skærer punktet omkring fjernelse af den ekstra tildeling til SFO for børn i specialklasser i øjnene. Det er den type aktiviteter vi har brug for flere, ikke færre af, og det er vores ønske at der opretholdes økonomi til denne type aktiviteterVi vil altid være fortaler for at der er så meget transparens som muligt i vores økonomi og ser dermed gerne at der er så få puljer og særindsatser som muligt, men kun i det omfang at de midler der ligger i puljer og indsatser overføres til basisbudgettet og ikke udgår sammen med puljen.Vi bemærker iøvrigt at denne besparelse ikke er nævnt andre steder i budgetmaterialet, heller ikke i uddybelsen på BSU-området, det gør det meget svært at gennemskue præcis hordan tingene hænger sammen. Vi vil derfor opfordre til en ny praksis hvor der ikke fremgår elementer i nogen oversigter eller i bemærkninger til noget som ikke andetsteds er forklaret så de relevante sammenhænge er synlige og transparente.Opsplitning af finansiering på special og almenområdetDe fælles budgetter mellem special- og almenområdet har i mange år været problematiske, fordi det gør det vanskeligt, til tider tæt på umuligt at disponere over ens budget hen over året fordi der altid ligger en latent trussel om at der sidst på året kommer en sparerunde på grund af overforbrug på specialområdet, hvor der ikke er mulighed for at spare ned under det forbrug der er lovgrundlag for. De sidste år har truslen tilmed ikke været latent, der har så vidt vi husker i de sidste 3-4 valgperioder ikke været et eneste år hvor der ikke har været et merforbrug på specialområdet med automatisk medfølgende sparerunde.Vi anerkender det svære i at navigere i en verden hvor udgifterne til det specialiserede område stiger, men vi vil gerne gentage at den rigtige medicin for det er ikke yderligere besparelser på almenområdet, det giver blot endnu mere ved til bålet for kommende års stigninger på specialområdet. Dette gælder især i en verden hvor de indsatser der skal sikre inklusion og gardere mod yderligere behov for specialiserede tilbud uvægerligt medfører ansættelse af højt kvalificeret personale. Det sker hverken med kort varsel eller med kort tidshorisont, det er nødt til at være en langsigtet indsats. Det er kun muligt hvis det almene område har et budget som år til år er til at stole på og som man kan påregne gælder hele året. Ellers giver det ikke de lokale skoler mulighed for at opstarte og fastholde de langsigtede tiltag som skal til for at sikre at eleverne kan holdes indenfor rammerne af det almene område.Hvis vi skulle bede om en ting over alt andet så var det et fast budget for almenområdet, det behøver ikke være et stort budget, blot et realistisk og frem for alt troværdigt budget for hvad der er tildelt til at drive skole for.Hvis ikke det er muligt så er det et skridt i den rigtige retning at tage de største udgifter for de tungeste tilbud ud af de lokale budgetter og blot give de lokale skoler ansvaret for at håndtere indsatser over for de elever der endnu ikke har behov for et tungt tilbud som som der stadig er forventning om kan inkluderes lokalt inden for eget budget. Det skal blot finansieres korrekt og transparent. Den foreslåede 50/50 model ud fra realiseret forbrug og socioøkonomiske virker ikke hensigtsmæssig, bilaget omkring økonomiske konsekvenser viser nærmest en tilfældig række konsekvenser. Hvor er logikken i at eksempelvis St Merløse/Ugerløse får en meromkostning på 8% af deres samlede forventede forbrug samtidig med at Svinninge Skole bliver trukket 4% mindre end deres forventede forbrug? Behov for specialiserede tilbud har en dårlig korrelation med socioøkonomiske faktorer, velstillede og resourcestærke forældre får også børn med indlæringsvanskeligheder og diagnoser. Især i denne situation hvor det samlede ansvar for de tungere tilbud flyttes til en central pulje, der er det vel nærmest ligemeget hvorhenne børnene bor hvis det alligevel finansieres centralt? Så virker det mere rimeligt blot at rense de enkelte områders budgetter for deres faktiske udgifter og så om nødvendigt lægge en ramme-% oveni for at dække forventet udvikling i budgetår 2025?Vi tillader i den sammenhæng at gøre opmærksom på at vi på Ågerup Skole derudover også løfter en større opgave end forholdene egentlig tilsiger, på grænselandet mellem det almene og det specialiserede område. Det har både historisk og i det indeværende skoleår været sådan at der er mange forældre fra andre distrikter der tilvælger Ågerup skole ud fra ønske om at komme til et mindre sted der enten passer forældrene bedre eller bedre kan rumme børnenes behov. Der er typisk mange af disse behov der enten allerede har eller får konstateret et specialiseret behov. Selvom tildelingsmodellen så tilsiger at omkostninger til specialiserede tilbud afholdes af bopælsdistriktet så ligger der uvægerligt en belastning af skolen indtil der afklares om barnet kan rummes i det lokale tilbud. Denne yderligere belastning tages der ikke højde for i tildelingsmodellen, hvilket det måske ville være rimeligt at der blev?Optimal brug af ejendommeVi studser over forventning om at der især på skoler med 0-6 kl kan optimeres på kvadratmeter ud fra en lav udnyttelsesgrad. Medmindre der skal bekostes dyre ombygninger så kan der altså kun undervises en klasse pr lokale uanset hvor mange elever der er i klassen. Det betyder ikke at der ikke skal kigges på synergier, det har vi blandt andet gjort lokalt ved samlæsning af klasser, men vi maner til forsigtighed ved blot at kigge på kvadratmeter/elev som et nøgletal. Lokaler kommer i sammenhængende klumper, det samme gør klasser og det er vanskeligt at splitte dem ad.Gevinster ved udbudVi bemærker at der forventeligt ikke er de store potentialer her for skoleområdet som ikke allerede er implementeret, måske med undtagelse af It-området som opfølgning på det efterslæb skolerne har samlet set efter den langsommelige proces med lovligehden af at anvnde Chrome-books. Vi vil opfordre til at denne potentielt store udgift til at rette op på efterslæbet blev undersøgt som en mulig fælles indkøb hvor den enkelte skole ud fra eget budget kan købe det de skal bruge, men hvor der gennem en samlet aftale sikres de mest gunstige priser.Digitalisering & VelfærdsteknologiDette er endnu et område hvor vi ikke bemærker den store påvirkning. Vi vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på at de politiske og samfundsmæssige vinde ikke længere peger i retning af den storstilede digitalisering der har stået på de sidste 10 år, men derimod peger på de ulemper denne digitalisering har haft. Vi opfordrer derfor til at de indsatser der planlægges inden for disse omåder ikke peger direkte mod skoleområdets kerneydelser, men holdes til stabsfunktioner og aktiviteter rettet mod voksne borgere. I en verden der i stigende grad vender sig mod en mere analog undervisning ville et øget fokus på ChatGPT og CoPilot som eksempler ikke være af det gode.Konstante justeringer af tildelingsmodeller De nærmest årlige tilpasninger af tildelingsmodellerne gør det nærmest umuligt at holde styr på hvad der rent faktisk er til rådighed pr elev inden for det almene område. Vi har selv forsøgt med skøn baseret på tidligere års realiserede budgetter og de viser desværre en støt reduktion i det faktiske budget pr elev, til trods for politikernes forsikringer om at der kontinuerligt er tilføjet yderligere midler til skoleområdet. Det giver hverken en stabil drift eller flere midler i den sidste ende at tilføje X millioner først på året for derefter at spare 1,5X miilioner senere på året. Så bliver den samlede kage at drive skole for blot mindre og mindre år efter år.Mvh,SkolebestyrelsenVipperød-Ågerup Skole

Flemming Rydahl2 years ago Øget brug af sygeplejeklinikker:1: Det er svært at se hvorfra en så stor yderligere besparelse skal komme fra.Nedenstående er ”sakset” fra budget 2022:AHLI 6-E Øget kvalitet via sygeplejeklinikker -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 (½ mio. årligt til og med 2025)Den primære besparelse i klinikkerne skulle ligge i sparet tidsforbrug til kørsel. Man skal huske at fratrække tidsforbruget til rengøring af klinikken mellem hver borger. I denne sammenhæng er 100.000 kr./klinik mange penge.2: Hvis borgerne ikke har individuel transport til rådighed (bil, eller lign.) har de svært ved at komme i klinikkerne. (lidt afhængigt af hvor de bor i forhold til klinikken).Dette skal ikke forstås som at klinikkerne er en dårlig ide – tværtimod! De giver store arbejdsmiljømæssige fordele, men besparelsen er som skrevet svær at se. Befordring:Hævet pris øger risikoen for at borgere fravælger dagcenter eller træning.I forhold til dagcenter giver det følgende risici:- Pårørende til demente mister muligheden for aflastning- Der er øget risiko for ensomhed, med deraf følgende forringet livskvalitet.- Der bliver/kan blive øget behov for hjælp fra hjemmeplejen i løbet af dagen, hvilket modvirker besparelsen.I forhold til træning giver det disse risici:- Forringet fokus på rehabilitering- Risiko for øget behov for hjælp på sigt Digitalisering og velfærdsteknologi:Vi arbejder i forvejen med velfærdsteknologi, og er umiddelbart bekymrede for at der tages besparelser før nye tiltag er implementerede.I forhold til skærmbesøg vil vi minde om dette fra budget 2022:AHLI 3-E1 Udbredelse af virtuelle borgerbesøg, borgermøder og understøttende indsatser –3,1 -3,1 -3,1 -3,1 mio. kr./ år til og med 2025.Vi har fortsat, af forskellige grunde, (f.eks. problemer med internet, eller borgere der ikke kan betjene apparaturet) ikke nået de forudsatte måltal, og en yderligere besparelse vil kunne belaste den indsats der er nødvendig for at implementere udstyret helt.I forhold til andre hjælpemidler er der tilfælde hvor de gavner arbejdsmiljøet og plejekvaliteten, men ikke giver besparelse. (F.eks. er det ikke alle borgere der kan gå fra 2 til en hjælper pga. et vend-let-lagen.)Hvis der skal afprøves nyt, er det vigtigt at det foregår i mindre pilotprojekter, og at besparelsen ikke tages før den er opnået.Sygefravær:Vi ser med bekymring på dette forslag.Vi arbejder i forvejen med vores sygefravær, og gør vores bedste for at reducere dette.Alle er naturligvis interesserede i at reducere sygefraværet, men vi mener ikke at den rette måde er, at reducere budgettet før besparelsen er opnået.På grund af stoppet for brug af eksterne vikarer har vi i forvejen en presset organisation, hvor den enkelte medarbejder ofte føler et stort pres ved at skulle arbejde ekstra, eller den timelønnede der tager mange skiftende vagterFor at imødekomme behovet for medarbejdere rekrutterer vi mange ufaglærte der kræver mere oplæring, end når vi en gang imellem kan rekruttere faglærte timelønnede.Denne oplæring tager tid, og i en presset hverdag kan den være svær at gøre tilstrækkelig. På et område hvor vi arbejder med høje følelsesmæssige krav, er en besparelse med til at øge presset på den enkelte medarbejder yderligere. Vi ser et kvalitetstab og en udfordring for arbejdsmiljøet, hvis vi ikke har de medarbejdere på arbejde der skal til for at varetage opgaven med den enkelte borger. Vi arbejder med personcentreret omsorg og den individuelle kontakt, som naturligt vil blive reduceret hvis besparelsen gennemføres. Vi mener ikke at det er realistisk at kigge ind i en reduktion af fraværet, da man ikke kan styre sygdom. Vi må stole på og have tillid til, at når en medarbejder/kollega melder sig syg, så er det fordi man er syg. Det vil i stedet være interessant at arbejde med arbejdsmiljøet, fremfor at skulle levere yderligere indenfor en endnu mere snæver økonomisk ramme. Vi kan ikke i materialet se, hvordan besparelsen på 2.2 mio. tænkes fordelt.

Flemming Rydahl2 years ago Sygefravær. Vi ser med bekymring på dette forslag.Vi arbejder i forvejen med vores sygefravær, og gør vores bedste for at reducere dette.Alle er naturligvis interesserede i at reducere sygefraværet, men vi mener ikke at den rette måde er, at reducere budgettet før besparelsen er opnået.På grund af stoppet for brug af eksterne vikarer har vi i forvejen en presset organisation, hvor den enkelte medarbejder ofte føler et stort pres ved at skulle arbejde ekstra, eller den timelønnede der tager mange skiftende vagterFor at imødekomme behovet for medarbejdere rekrutterer vi mange ufaglærte der kræver mere oplæring, end når vi en gang imellem kan rekruttere faglærte timelønnede.Denne oplæring tager tid, og i en presset hverdag kan den være svær at gøre tilstrækkelig. På et område hvor vi arbejder med høje følelsesmæssige krav, er en besparelse med til at øge presset på den enkelte medarbejder yderligere. Vi ser et kvalitetstab og en udfordring for arbejdsmiljøet, hvis vi ikke har de medarbejdere på arbejde der skal til for at varetage opgaven med den enkelte borger. Vi arbejder med personcentreret omsorg og den individuelle kontakt, som naturligt vil blive reduceret hvis besparelsen gennemføres. Vi mener ikke at det er realistisk at kigge ind i en reduktion af fraværet, da man ikke kan styre sygdom. Vi må stole på og have tillid til, at når en medarbejder/kollega melder sig syg, så er det fordi man er syg. Det vil i stedet være interessant at arbejde med arbejdsmiljøet, fremfor at skulle levere yderligere indenfor en endnu mere snæver økonomisk ramme. Vi kan ikke i materialet se, hvordan besparelsen på 2.2 mio. tænkes fordelt.Befordring: Vi kan frygte at tilslutningen til dagcentrene vil falde, hvis man påtænker, og det er det vi frygter, at egenbetalingen til dagcentrene øges grundet den reducering på kr. 0.3 mio. Den ensomme borger bliver yderligere ensom, hvis borgeren pga. økonomien må reducere/fravælge i sine besøg i dagcentret. Digitalisering og velfærdsteknologi. Vi arbejder allerede i høj grad med velfærdsteknologiske løsninger, og anerkender at det er et ”must” at fortsætte og udvide dette arbejde.Det er vigtigt at der er tilstrækkelig tid til at implementere de enkelte løsninger. Hvis besparelsen gennemføres som beskrevet, frygter vi at se ind i at der indkøbes teknologi som ingen ved tilstrækkeligt om hvordan bruges, med det resultat at den enten ikke bruges eller bruges forkert.Vi anser det for en ubetinget nødvendighed at det enkelte hjælpemiddel er implementeret og fungerer i driften, før en budgetreduktion på baggrund af et givent hjælpemiddel finder sted.Sluttelig: Sidst undrer vi os over, at man taler ind i, at ældreområdet tilføres yderligere 8. mio. netop på baggrund af den nye ældrereform. Hvad betyder det? Hvad ligger der direkte i de 8. mio.? Vi oplevede på oplægget mandag den 2/9-24 en tvetydighed, da det nye plejecenter tales ind i det.Vi mangler viden om hvordan disse penge udmøntes, og ser frem til at vi involveres og orienteres om hvad man tænker.

Rikke Skude Ravnholdt2 years ago Høringssvar MED Holbæk By Dagtilbud - budget 2025- 2028I en kommune der sætter fællesskabet højt og på alle andre områder ”løfter i flok”, kan det undre man kommer frem til et budgetforslag, hvor de der er mest trængt, de der løber stærkest og har flest syge kollegaer også er dem der skal betale besparelsen på 12 millioner. Vi kan derfor kun anbefaler at sygefraværsbesparelsen udmøntes som en fælles rammebesparelse for den samlede kommune eller helt fjernes.

Jakub Christensen M2 years ago MED-Organisationsservice har den 10-09-2024 drøftet forslaget til budget 2025-2028, sådan som det er sendt i høring 02-09-2024. Vi har noteret os, at vi skal have nogenlunde samme budget som sidste år og det samme gælder næste år. Det er glædeligt, at der er fundet balance i budgettet og dermed ro på økonomien. Vi har bemærket, at en række udviklingsopgaver er igangsat, hvilket også er glædeligt. Derimod synes vi, at det for nuværende ikke står tydeligt, hvordan indsatsen kommer til at påvirke vores eget budget.MED-OrganisationsserviceHolbæk Kommune

Peer Sjørslev2 years ago 18. september 2024MED-udvalget på CSU HolbækHøringssvar vedr. Budget 2025Materialet for budget 2025 indeholder et oplæg om indførelse af 3 lukkeuger i klubtilbuddet og derved en besparelse på CSU Holbæk. Klubtilbuddet på CSU Holbæk er målrettet unge med særlige behov, som er indskrevet på STU og som ikke kan tage vare på sig selv. Barnets lov § 84:Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. (https://www.elov.dk/barnets-lov/paragraf/84/) Klubtilbuddet tilmeldte borgere er betalt således:72 procent er henvist af Holbæk kommune28 procent af andre kommunerDerved vil en besparelse i Holbæk kommune på kr. 300.000, blive til en noget større besparelse på CSU Holbæk - ca. kr. 400.000.Omsætningen i klubben = kr.4.396.000Besparelse ved lukkeuger = kr.400.000Besparelse på CSU = 9%Betaling af borgerne i klubben er fra indskrivningsåret til de fylder 18, en udgift for grundskolerne i borgerens skoledistrikt. Fra borgeren er fyldt 18 år, er det en udgift for SIOU.Personalet i klubben er gennemgående i STU-elevernes skoledag. Det sikre en god og sammenhængende dag for de unge STU-elever. Derfor er det kun en procentdel af medarbejdernes løn og arbejdstid der er placeret i klubbens økonomi. Besparelse kan findes ved at flere medarbejdere frivilligt tilbyder at gå ned i tid, samt at medarbejderne kan fordele deres arbejdstid anderledes på skoleåret. Dette er yderligere kompliceret af den nye lovgivning om at alle medarbejdere skal tilbydes at komme på fuld tid. En afskedigelse af en stilling svarende til de 400.000kr., vil pga. personalet er gennemgående, betyde at besparelse er sværere at udmønte, da personalet har opgaver på tværs af flere lovgrundlag/tilbud.Besparelsen vil blive mindre, hvis der blandt de borgere, der er tilmeldt klubben, opstår et behov for nødpasning i lukkeugerne. Dette bør undersøges. Spørgsmålet er om alle borgere, der er tilmeldt klub, kan være hjemme i lukkeugerne?Er det undersøgt om familierne pga. lukkeuger vil lade deres barn flytte på bo-institution tidligere? Både udgifterne til nødpasning eller borgerens fremskudte flytning til bo-institution vil udhule og/eller overhale besparelsen i udgifter.MED-udvalget på CSU Holbæk, vil samtidig gøre opmærksom på, at CSU Holbæk igennem en periode på de sidste par år, har været ramt af mange besparelser. Besparelserne er kommet drypvis og derfor er det vigtigt for MED-udvalget at belyse det samlede omfang. Medarbejder har derfor omstillet sig til nye arbejdsformer og mere pressede arbejdsforhold, med færre kollegaer og en anden måde at definere arbejdsopgaverne på. En oversigt for de nedlagte stillinger er således:Takstreduktion STU og klub 4,5 stilling nedlagtHjerneskaderådgivningen 1 stilling nedlagtDNU/Hjerneskadeundervisningen 1 stilling nedlagtAdministration 0,4 stilling nedlagtStudiegården 0,3 stilling nedlagtI alt 7,2 stillingDesuden…Ikke genbesat på tværs af CSU 2 stillingerForslag på budget 2025 Klub/lukkeuger 1 stillingSamlet 10,2 stillingDe medarbejdere fra CSU Holbæk, som var i Kuben til borgermøde mandag den 2. september fik indtryk af, at der er en mulighed for at revurdere forårets kompenserende besparelser. Derfor vil MED-udvalget gerne foreslå, at den påtænkte besparelse på klubben tages af dagsordenen. Vi henviser herudover til forslagene SIOU-05-råd 24 vedrørende reduktion af hjerneskaderådgivningen og SIOU-40-27 råd 24 vedrørende reduktion af Det neuropædagogiske undervisningstilbud (DNU).SIOU-05-råd 24 vedrørende reduktion af hjerneskaderådgivningenReduktion af Hjerneskaderådgivningen med kr.400.000 årligt betyder reduktion fra 49 timer til 18 timer pr uge, og området skal fremtidigt varetages af 1 medarbejder i stedet for 2. Besparelsen vil give en længere hjemtagelsestid, som er meget dyrt i indlæggelse. SIOU-40-27 råd 24 vedrørende reduktion af Det neuropædagogiske undervisningstilbud for hjerneskaderamte (DNU)Med forårets beslutning om reduktion af DNU på kr. 400.000 vil målet om at ramte borgere skal hjemtages så hurtigt som muligt blive svært at opfylde, fordi DNU er en af de indsatser som bidrager til at en hurtig hjemtagelse. Besparelserne er endnu ikke effektuerede pga. opsigelsesfrister (31/12-24) hos de berørte medarbejdere og vi foreslår derfor at følgende besparelsesforslag genovervejes og ændres.

Thomas Ziegler Larsen2 years ago Kære Holbæk kommuneVi har med stor interesse læst forslaget til budget 2025-2028. Vi har stor respekt for at man vil spare nogle penge, men har nogle bekymringer for måden man vil gøre det på.SygefraværEn stor bekymring er måden man ser på sygefraværet. Helt generelt virker til det at være en regnearks-øvelse med fokus på pisk i stedet for gulerod, hvilket i bedste fald virker på kort sigt, men kan have langtrækkende konsekvenser for sygefraværet på sigt. Vi har opstillet nogle konkrete bekymringer: Beregningerne er opstillet på en måde, så det rammer de borgernære tilbud hårdest. Det er især skoler og dagtilbud som får en regning. Der tages udgangspunkt i sygefraværet for 2023, så selvom man får held til at nedbringe fraværet, så skal man stadig betale straf for 2023. Der tages i beregningerne ikke højde for at ikke alt sygefravær giver en øget udgift. Ser man på de mindre klasser ofte være en lærer eller pædagog der kan tage over i tilfælde af fravær. Bjergmarksskolens bestyrelse ønsker at gøre opmærksom på, at ingen pædagogiske medarbejdere er syge med vilje. Det er skolens oplevelse, at der er en stigning i arbejdspres, og at procentdelen af børn med særlige behov stiger – både på special og normalområdet. Medarbejdere føler sig oftere utilstrækkelige, og har dermed en forhøjet risiko for stressrelateret sygdom. Når der peges på, at ”de hårdest ramte” skal bidrage med mest, opfattes det i bestyrelsen som et tegn på mistillid til både ledelse og medarbejdere i de mest udsatte områder. Der ønskes at reducere sygefravær – det vil Bjergmarksskolens bestyrelse gerne anerkende – men vi er uforstående over for tilgangen med den økonomiske pisk til de skoler der har de største udfordringer med sygefraværet. Dette forslag vil kun tage yderligere spadestik i et hul som i forvejen er for stort jævnfør måltallene.  Vi er i bestyrelsen også uforstående over, at det er fraværstal for 2023 som, uden skelen til hverken 2022 og 2024, danner fundament for fordelingsnøglen. Fjerne ekstra tildeling til SFO-børn, som går i specialklasserDet er med stor bekymring, at vi læser forslaget om at fjerne ekstra tildeling af økonomi til SFO-børn, som går i specialklasser. Der er stor italesættelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, omkring vigtigheden af tidlig indsats, forebyggelse, sundt fritidsliv og plads til inklusion. Bjergmarksskolen har (heldigvis) en procentvis stor andel af børn fra specialklasser, som også går i SFO på Bjergmarksskolen. Den nuværende inklusionsindsats kan ikke lade sig gøre, hvis der ikke længere er personaleressourcer til at lave de nødvendige tiltag. Det er afgørende, at de børn der har brug for støtte har en mulighed for at trække sig. Denne indsats gør, at der er overskud til en - til tider - nødvendig afskærmning. Det kommer både specialområdet og normalområdet til gode - og er med til at sikre at alle børn har de bedste forudsætninger for at gå i SFO. Vi vil gerne pointere, at børn i specialområdet har brug for organisatorisk støtte henover HELE deres dag. De bliver ikke mindre støttekrævende, bare fordi skoledagen slutter. Snarere tværtimod. Flere penge til områdetVi lægger mærke til, at det italesættes, at der er afsat 18 mio mere til området, men har svært ved at se at det er en reel tilførsel af midler. Idet det virker til at penge allerede er brugt pga inflation og specifikke aftaler der allerede er indgået - for eksempel stigende udgifter til specialtilbud, befordring, mere løn til de ansatte jf. overenskomst m.fl.DigitaliseringVi kan også konstatere at man har en obligatorisk besparelse vha digitalisering, men det er svært at se hvordan det konkret skal udmønte sig. Der er ikke noget historisk belæg for at digitalisering giver besparelser, i så fald vil vi gerne have hjælp til at se hvilke tiltag der giver besparelser.MvhSkolebestyrelsen på bjergmarksskolen

Søren harboe Rasmussen2 years ago Hørings svar til Holbæk kommunes budget 2025.Anlægs budget. Kalundborg motorvejen, til og fra til Knabstrup.Alle er bekendt med at der desværre kun kommer 2 ramper mod Øst fra Knabstrup møllebakke, mod København. Det bevirker at den vest gående trafik fra Knabstrup skal køre til Regstrup og vende for at køre mod vest af rute 23, eller køre til Mørkøv af den smalle Holbækvej uden cykel sti, for at køre op af Ringstedvej forbi Brugsen og Netto, og køre ned på motorvejen. Vejdirektoratet har beregnet at de 2 vestramper koster fra 12-17 mil kr hvis de anlægges sammen med motorvejen.Jeg foreslår at Holbæk kommune betaler 15 mil kr til Vejdirektoratet, så de kan klare resten.Alternativt skal Holbæk kommune afsætte ca 35-40 mil kr som de selv har beregnet kr til renovering af Holbæk vej mellem Knabstrup og Mørkøv Med venlig hilsen Søren Harboe RasmussenHovedgaden 9b4440 Mørkøv28191205

Ziska Seirup2 years ago Høringssvar budget 2025 - 28 MED udvalget dagtilbud Katrinedal Sygefravær Det er med stor bekymring vi konstaterer, at de børnehuse med højest sygefravær i 2023 endnu engang skal stå for skud. Det var meget svært at få hverdagen til at hænge sammen i 2023 og vi må erkende at udsigten til at vi igen i 2025 skal have samme kamp er uoverskuelig. Vi står med en følelse af at vores kollegaer, som blev ramt af langtidssygemeldinger og i flere tilfælde efterfølgende afskedigelser, endnu engang skal rammes af dårlig samvittighed. Det er ikke fremmende for det psykiske arbejdsmiljø og den trygge arbejdsplads som vi i MED altid arbejder på at gøre bedre. Som vi forstår opgaven, så ønskes der at vi skal ændre praksis, så vi kan nå vores måltal for fravær. Det arbejder vi altid på, men virkeligheden er at Dagtilbud Skovvejen blev delt i 2 og 9 børnehuse og 20 dagplejere fik ny områdeleder i 2023, og vi har alle sammen brug tid for at arbejde os ind i den nye virkelighed. Vi er tæt på vores måltal efter den første halvdel af 2024, derfor har vi brug for at få arbejdsro så vi kan fortsætte den gode udvikling. Hvis vi skal spare yderligt på vikar i forbindelse med sygdom i børnehusene, så skal de tilbageværende medarbejdere blot løbe stærkere, børnene kommer om alle omstændigheder. Allerede på nuværende tidspunkt kan Dagtilbud Katrinedal som selvstændigt område ikke leve op til minimumsnormeringerne. Det gør vi i Holbæk kommune samlet med et gennemsnit for de 3 områder, men det gør ikke hverdagen nemmere for os som medarbejdere. Vi har brug for alle hænder også vikarerne. Som dagtilbudsmedarbejdere, er vi det som i daglig tale italesættes som frontpersonale, vi møder op for at åbne institutionen, også selv om vi ikke er helt friske, for børnehuset skal jo åbnes. Det er også os der tager imod ikke helt friske børne, som ind imellem, må sendes hjem senere på dagen, fordi de ikke var blevet helt friske. Vores opgave er præget af et samfund hvor forældre også er presset og skal passe deres arbejde. Så ja vi er nok mere syge end de flest. Katrinedals MED udvalg anbefaler at den kommende besparelse på fravær trækkes tilbage Rammebesparelse Vi forstår godt at alle kerneområder skal være med til at finde besparelser når det er nødvendigt. Vi må dog erkende at vi havde glædet os til at der endeligt I år ville blive set på muligheden for at tilbyde børn med særlige behov på dagtilbudsområdet, det tilbud som de har behov for. Derfor slår det dobbelt når vi kan se at der ikke er afsat ressourcer til ”basispladser”, men derimod lægges op til en rammebesparelse Katrinedals MED udvalg anbefaler at rammebesparelsen trækkes retur og at midlerne til opstart af basispladser genovervejes

Line Hylleberg2 years ago Bekymring over fraværsbesparelse fra MED Voksen HandicapGå til projektetMED udvalget er enig med MED for Sundhed og Rusmiddel ift. bekymring over udmøntningen af komponent spor 2 tiltag omkring sygefravær, hvor arbejdspladser med for højt sygefravær ift. måltal pålægges budgetreduktioner. Vi ser en højrisiko for at raske medarbejdere, der i forvejen har skulle løfte ekstra opgaver pga. sygefraværende kolleger, nu som følge af reduktionerne skal opretholde samme høje arbejdstempo, uagtet kollegers tilbagevenden. De tilbagevendte kolleger vil forventeligt også se ind i et højere arbejdstempo med deraf større risiko for yderligere sygemeldinger.Yderligere skyld og skam hos de kolleger der har været/er syge, udover den vi ved mange allerede oplever, vil nu tilføres i og med arbejdspladsen pålægges en ekstra økonomisk byrde pga. at de har været syge.Vi anerkender vigtigheden af kontinuerligt at arbejde med arbejdsmiljøet, så vi forebygger sygefravær relateret til arbejdspladsen, men langt fra alt sygefravær kan forebygges, således som tiltaget kunne indikere.Alt i alt synes vi ikke tiltaget er i tråd med at kunne opbygge stærk social kapital i organisationen i Holbæk kommune, eller at det er i overensstemmelse med hvordan vi ellers arbejder med motivation af mennesker i vores løsning af kerneopgaven./På vegne af MED Voksen Handicap, Social indsats og Udvikling, Holbæk Kommune

Ziska Seirup2 years ago Dagtilbud Katrinedals bestyrelse Høringssvar budget 2025-28 Rammebesparelse Som bestyrelsen har vi, det sidste års tid, følt os involveret i arbejdet omkring ”børn i udsatte positioner”. Det via debat både i egen bestyrelse og på tværs af de 3 områdebestyrelser og udvalget for børn og skole. Derfor er det med stor undren, at vi konstaterer at der ikke er afsat midler til ”basispladser”, men lagt op til en rammebesparelse. Vi tager vores rolle i dagtilbuds bestyrelsen alvorligt, og har stor forståelse for at næsten alle børn skal og kan rummes i vores almene dagtilbud. Men vi skal sikre de rette vilkår for vores børn og for børnehusenes medarbejdere. Vi var af den opfattelse at her var politikkerne enige med os. Derfor slår det dobbelt når vi kan se at der ikke er afsat ressourcer til ”basispladser”, men derimod lægges op til en rammebesparelse Allerede på nuværende tidspunkt kan Dagtilbud Katrinedal som selvstændigt område ikke leve op til minimumsnormeringerne. Det gør vi i Holbæk kommune samlet, med et gennemsnit for de 3 områder, men det gør ikke hverdagen nemmere i de enkelte børnehuse i Dagtilbud Katrinedal Sygefravær Derudover lægges der op til en besparelse på sygefravær. Tanken må være at når der er medarbejdere syge, så skal der ikke indkaldes en vikar. Det går sikkert på mange arbejdspladser, men som forældre til børn i vuggestuer, dagpleje og børnehaver, kan vi informere jer om at virkeligheden er en andenDer kaldes ikke altid vikar ind for en sygemeldt medarbejder, men først når der ikke er voksne nok til at sikre en god dag for vores børn. Som forældre forventer vi at vores børn er glade og trygge også når der er medarbejdere der er fraværende. Så nej det vil ikke altid være muligt at undvære vikar i vuggestuer og børnehaver. Helt fint at man vil sætte fokus på højt fravær og pointere at der skal arbejdes med at overholde måltallene. Men at tage udgangspunkt i tallene for 2023, uden at se på de enkelte enheder og deres vilkår er uforståelig for os. Det giver sjældent mening at ”straffe” uden at være nysgerrig på hvorfor virkeligheden var som den var i 2023, også set i lyset at besparelsen af en områdeleder i 2023. Dagtilbud Katrinedal er tæt på at nå sit måltal for 2024, derfor er det afgørende for os som bestyrelse, at de pædagogiske ledere og områdelederne får arbejdsro til at nå helt i mål, og ikke skal have en dummebøde fra 2023 hængende over hoved Anbefaling fra Dagtilbud Katrinedals bestyrelsen Vi anbefaler at rammebesparelse og besparelser på sygefravær trækkes tilbage og at man genovervejer at afsætte ressourcer til ”basispladser”

Ib Krogh2 years ago Tuse og Udby budgetteres i forslagne med følgende reduktioner: 2025 2026 2027 2028Rammebesparelse: 578.000 486.000 486.000 486.000Fjerne ekstra tildeling til sp.kl.børn i sfo 155.000 372.000 372.000 372.000Reduktion af sygefravær 672.000 672.000 672.000 672.000Tuse og Udby skole/sfo ser således frem mod en budgetreduktion på 1.404 mio.kr i 2025, stigende mod reduktion på 1.529 mio.kr. i 2026 og i overslagsårene fortsat. Dette til præcis samme opgaver som i dag.RammebesparelserSkolebestyrelse og MED på Tuse og Udby skole anerkender kompleksiteten i de samlede kommunale budgetudfordringer. Skolebestyrelse og MED ærgrer sig dog over indstilling til så markant reel reduktion i budgetter på skoleområdet. Fjerne ekstra tildeling til SFO for specialklassebørnI skole og sfo arbejdes der dagligt på at styrke- og fastholde fællesskaber for alle børn. Med fjernelse af ekstra tildeling til børn i specialklasser gøres dette arbejde overordentligt vanskeligt, hvis overhovedet fortsat muligt. Børn i specialklassetilbud har på forskelligvis brug for særlige rammer og vilkår hele dagen, og ikke kun i skoletiden. Det er derfor de visiteres, og også det de visiteres til.Hvis nuværende særligt tilrettelagte tilbud for disse børn i sfo-regi må nedlægges, og børnene derved skal indgå i sfo under almindelige rammer og vilkår, så frygtes det at blive umuligt at leve op til nuværende tilbudsbeskrivelser vedr. SFO tilknyttet til Lærings- og kontaktklassetilbud i Holbæk Kommune. Reduktion af sygefravær. Kreativitet og fantasi bør i mange sammenhænge anerkendes, men det er meget svært her. Forslaget opleves ulogisk og urimeligt, eller i hvert fald ikke godt nok forklaret. Reelt ser vi det som en ”skjult” rammebesparelse.Forslaget virker nærmest som en dummebøde – i øvrigt uden sammenligning med andre eller andet. Yderligere bemærkning I den (andet steds) indstillede ændring i skolernes tildelingsmodel reduceres Tuse og Udby skole med yderligere 1,127 mio. kr. Hvis denne ændring i tildelingsmodellen gennemføres, og hvis budgetoplæg 2025-2028 vedtages, vil Tuse og Udby skole kunne forvente en samlet budgetreduktion på 2.500.000 kr. i 2025 samt i overslagsårene – og som tidligere nævnt, til præcis samme opgaver i dag.Tuse og Udby skole/sfo forudser umiddelbart snarlige initiativer til iværksættelse af afskedigelser af flere lærere og pædagoger, samt nedjustering og/eller afvikling af diverse støtte/hjælpefunktioner og mellemformer, som fx læsevejledning, matematikvejledning, trivselsvejledning, skolevægringsarb. m.m.Vi tillader os desuden at gøre opmærksom på, at hvis Tuse og Udby skole samlet set - jr. national Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, skal følge ministeriets vejledende timefordelingstal kommende skoleår, og også bevare nuværende gns. med én to-lærertime pr. almen klasse, så vil det betyde en øget udgift pr. fuldt skoleår på (ml. 500.000-700.00). Dette gælder Tuse og Udby skole, og kan være anderledes på andre skoler.På vegne af Skolebestyrelse og MED på Tuse og Udby skole

SIOU Økonomi og Administration 2 years ago Vi i SIOU Økonomi og Administration ønsker at benytte muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med budgettet for perioden 2025-2028 til at fremhæve følgende opmærksomhedspunkter og bekymringer vedrørende de forslag, der er præsenteret for Socialudvalget:Opdeling af SIOU i To Chefområder:SIOU aktuelt er under 4 chefer og en bekymring for hvad en eventuel deling af området på 2 chefer vil betyde for stabsfunktionerne og de synergier vi for nuværende oplever ved at være organiseret på tværs af hele socialområdet i forhold til bl.a.: o Økonomisk styring og opmærksomhed på potentialer og afledte effekter på handleplaner på tværs af de to områdero Borgerbetjening – den brede viden i det administrative team er en styrke i forhold til hurtigt at hjælpe borgeren til rette hjælp – et snævrere fokus vil skabe sårbarhed i driften, flere omstillinger af borgere og en snævrere vejledningDa den fremtidige organisationsændring endnu ikke er fuldt ud klarlagt, ser vi potentielle ulemper ved at opdele SIOU i to separate chefområder, bl.a. følgende udfordringer:- Overgange mellem de to områder, som kan skabe usikkerhed og forstyrrelser. Ledelsesmæssige udfordringer med at sikre koordinering på tværs af funktioner. Risiko for tab af synergier, sparring, læring og ensretning, som er vigtige for kvalitetsløft og effektiv koordinering. Mulige problemer med at opretholde organisatoriske værdier og en ensartet tilgang til borgerne. Sygefravær og Budgetreduktioner:Vi er bekymrede for, at de områder med højt sygefravær samtidig skal gennemføre budgetreduktioner. For SIOU's vedkommende ønsker vi at påpege, at dette kerneområde i løbet af 2024 har gennemgået betydelige forandringer på både chef- og strategisk lederniveau, og aktuelt er i en midlertidig organisering med konstituering af fire chefer. Den forventede organisationsændring i starten af det kommende år kan have bidraget til øget sygefravær blandt medarbejderne, derudover må det forventes at en afledt effekt også er et forventet højere sygefravær i 2025.Flexjobbere:Vi er bekymrede over den tilsyneladende modstrid mellem den beslutning om at øge antallet af flexjobbere og den faktiske afskedigelse af en del flexjobbere de seneste år. Derudover er vi opmærksomme på den kommende ændring fra deltid til fuldtid, og vi ønsker klarhed over, hvordan denne ændring vil påvirke eksisterende flexjobbere og de kommende bemandingsbehov, samt hvad det vil skabe af deltidsstillinger.Med venlig hilsen,Personalet i SIOU Økonomi og Administration

Sabine Heissel2 years ago Vi hilser velkommen, at der ses ind i en bedre balance i budgettet i forhold til et presset socialområde, både på det specialiserede børne og voksen-område. Vi er helt enige i, at der er behov for at tilføre midler, da flere mennesker inde for vores område har behov for hjælp. Ligeledes ser vi en styrke i, at der tilføres midler til en direktør og en chefstilling mere. Reduktion af sygefravær Der er stor opbakning til at arbejde med at reducere sygefravær. Der er en bekymring for steder uden vikarer, at man kommer til at løbe endnu hurtigere for at løse sygemeldte kollegas opgaver, at det kommer til at slide på medarbejderne. Bekymringen er, at man forventer en økonomisk gevinst, og hvor skal den hentes, når man som afdeling ikke bruger vikarer. Velfærdsteknologi og skærmbesøg Der er mange muligheder i velfærdsteknologi som kan give borgere mere livskvalitet. Ift. skærmbesøg er der en bekymring for, at medarbejdere får flere borgere uden mere tid til kontakten. Kontakt med borgere kan blive for overfladisk og have konsekvenser for det relationelle. Der er en bekymring for den hastighed som den teknologiske udvikling har - har vi reelt økonomien og personaleressourcer til at vedligeholde udstyr og systemer og nå at indfase inden ny teknologi og udstyr tager over. Udbud og indkøb En opfordring til, at huske vigtigheden i at inddrage medarbejderne i de respektive fagområder i forbindelse med indkøb og udbud. Således at det undersøges, hvad der er af krav til at løse kerneopgaven for de medarbejdere, som skal bruge udstyr. Det er vigtigt at sikre at hardware og software hænger sammen for at undgå unødige udgifter til arbejdsredskaber, og ikke som i dag at have brug for flere devices for at løse en opgave.

Claus Clemmensen2 years ago

Birgit Søndergaard2 years ago

Filters

Total posts: 47

There are 47 projects available.

Selected zero tag filters.

Selected zero tag filters.

Events

Past events

Borgermøde om Budget 2025-2028
Event date: September 2nd, 2024 from 5:00 PM to 7:30 PM.
Seminarieparken 2
Read more