Biogas i Holbæk Kommune
Vær med til at komme med ideer til hvor vi kan placere et kommende biogasanlæg.
I 2023 blev der afholdt et borgertopmøde om fremtidens grønne energi med fokus på biogas. Borgertopmødets formål var at afklare om biogasproduktion overhovedet kunne blive aktuelt i kommunen og hvis ja, hvilke hensyn der er vigtige forhold til placering af anlæg. Blandt konklusionerne var, at biogas kan være en mulighed i Holbæk Kommune, men at det var vigtigt med åbenhed og tidlig inddragelse i processen og at lugtgener fra anlæg og transport til anlægget er centrale opmærksomhedspunkter.
Tidligere forsøg på planlægning for større biogasanlæg er blevet afvist, men Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal arbejdes med at finde en egnet placering i 2026. Procesforslaget lægger op til tidlig, åben og bred inddragelse af borgere, lodsejere og interessenter.
Hensigten er at sikre at alle ideer og forslag kommer frem fra start samt at der er åbenhed om processen.
Læs dagsordenspunktet fra den 22. april 2026 her:
Kommunalbestyrelsen den 22. april 2026: punkt 83 Beslutning om proces for placering af biogasanlæg
Vi starter derfor med en åben digital indsamling af placeringsforslag, som derefter sendes i høring hos lodsejere, lokalfora og borgere.
Phases
Placeringsforslag af biogasanlæg
Placering af et biogasanlæg
Der skal tages mange hensyn, når der skal findes et egnet sted til at placere et biogasanlæg. Ved borgertopmødet i 2023 blev særligt lugtgener og risikoen for tung trafik nævnt, som særlige opmærksomhedspunkter.
De tidligere erfaringer med planlægning for et biogasanlæg har vist, at placeringen skal ske ud fra følgende overordnede hensyn:
- Der er et areal på minimum 5 ha.
- Området skal ligge hensigtsmæssigt i forhold til det overordnede vejnet, så der undgås unødig trafik på mindre veje, der ikke er egnet hertil.
- Der skal være minimum 500 meter til beboelse (jævnfør Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav).
- Der skal tages hensyn til natur-, kultur- og landskabelige interesser. Det vil sige, at der skal tages hensyn til værdifuldt dyre og planteliv, historiske spor som bl.a. fortidsminder og de særligt værdifulde landskaber.
I denne fase søger derfor jeres input til, hvor et biogasanlægget kan placeres. På kortet nedenfor er der nogle områder, der er markeret med "farve". Kortet er en simpel kort-analyse (GIS). Det betyder at der ikke er taget hensyn til, hvordan arealerne anvendes i de enkelte områder. Det skal der ses på i den videre proces.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at afstand til beboelse blot er en af flere parametre, der har betydning for om et område er egnet til at placere et biogasanlæg. Natur- og landskabsinteresser samt beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet skal således også vurderes. Kortet kan dog godt kunne ændre sig, hvis en udvikler til et biogasanlæg f.eks. laver opkøb af boliger.
Forklaring af kortet:
- Der kan i udgangspunktet etableres et biogasanlæg i områderne, hvor der ikke er en farvemarkering, og hvor det er tæt på større vejnet.
- Der kan i udgangspunktet ikke opsættes anlæg i de farvelagte områder, herunder byområder. Det kan dog ændres, hvis udvikler opkøber boliger eller der søges dispensation.
Sådan kommer du med dit placeringsforslag og kommenterer andres
Vi vil gerne høre jeres input, spørgsmål og kommentarer til placering af et biogasanlæg i Holbæk Kommune.
Tryg på kortet og beskriv din begrundelse for placeringen.
Du kan også kommentere på andres forslag og for eksempel forklare, hvorfor du mener, at placeringen ikke er ideel. Det gøres ved at trykke på forslaget på kortet og skrive en bemærkning til det. Husk, der kommer også en 2 måneders høring igen, når Kommunalbestyrelsen har taget stilling de ideerne i denne fase.
Vi opfordrer alle til at holde en god og respektfuld tone - også overfor hinandens forslag. Det er helt i orden at være kritisk, stille spørgsmål og give udtryk for bekymringer, men vi beder om, at dialogen foregår sagligt og ordentligt.
Kommentarer med grov sprogbrug, personangreb, trusler, chikane, injurierende indhold eller opslag, der ikke holder sig til emnet, vil derfor blive slettet uden varsel.
Formålet med kommentarsporet er at samle input og lokal viden, så Kommunalbestyrelsen får det bedst mulige grundlag for den videre proces.
Har du spørgsmål til processen eller hvordan du kommer med input? Så skriv til os på plan@holb.dk
8 proposals
Events
Past events

Event date: August 26th, 2026 from 5:00 PM to 6:30 PM.
Seminarieparken 2
1 registrant

