Skip to main content

Your cookie preferences - Holbæk Kommune

Accepting cookies helps us improve this platform. Read our cookie policy.

Holbæk Kommune Home
  • Home
  • Post your proposal her...
  • Events
  • About

Christina Hvalsø

Member since February 4, 2021

Jeg er ansat i Holbæk Kommune som frivillighedskoordinator på ældre- og handicapområdet og fælles-skaber for hhv. Undløse og Holbæk By. Jeg arbejder altså med at understøtte frivillighed, lokale fællesskaber og udvikling af kommunens lokalområder.

All input submitted by this participant

Trending ideas have loaded.

Høringssvar fra Staben i Social Indsats og Udvikling

Christina Hvalsø•2 years ago Høringssvar fra Staben i Social Indsats og UdviklingVi hilser tilførslen af ekstra midler til kerneområdet Social Indsats og Udvikling meget velkommen. Det er efter vores opfattelse helt nødvendigt for at kunne følge med i stigningen i antallet af borgere med særlige behov, der har brug for hjælp og støtte fra kommunen. De ekstra tilførte midler vil forhåbentlig, sammen med den igangværende proces med tilpasning af serviceniveauer og tilbudsvifte, bidrage til at sikre en stabil drift af kerneområdet i årene fremover. Vi har dog følgende bekymringspunkter:Besparelser på sygefravær: Ved at budgettere med besparelsen allerede nu, så tages pengene inden sygefraværet er nedbragt. Denne besparelse kan risikere at øge stress, mistrivsel og sygefravær yderligere, fordi medarbejderne så skal løbe stærkere i hverdagen – især de steder, som er ramt af et højt sygefravær i forvejen.Risiko for rammebesparelser: Det er et opmærksomhedspunkt ved flere af budgetforslagene, at gevinsten indregnes, inden tiltaget er fuldt implementeret. Dermed risikerer tiltagene i stedet at blive til rammebesparelser – og motivationen til at arbejde med dem nedsættes hos ledere og medarbejdere. Forslag om to chefer på SIOUs område samt en ekstra direktør: Hvis der indføres en struktur med to chefer og en ekstra direktør, bør det sikres, at der er tilstrækkelig med administrativ understøttelse til at opnå den ønskede synergieffekt og til at undgå silotænkning og uklare snitflader. Vi er i forvejen den kommune i Danmark, som har de laveste administrationsomkostninger, så det bliver vanskeligt at servicere de ekstra ledere uden også at tilføre ekstra administrative kræfter og konsulentkræfter. Lige nu fremstår behovet for to chefer og en ny direktør ikke tydelig for os . Vi er i udgangspunktet ikke imod forslaget, men vi har behov for at se, at det er baseret på data og analyser, der kan dokumentere, at en større omorganisering med øget ledelseskapacitet faktisk vil bidrage til at løse de eksisterende udfordringer.

Handicaprådets høringssvar vedrørende budget

Christina Hvalsø•2 years ago HANDICAPRÅDETS HØRINGSSVAR VEDR.BUDGET 2025 Tak for fremsendte materiale vedr. budget 2025 og tak for gennemgang på møde d.2.09 ved borgermøde om budget.Vi tillader os alene at kommentarer på materialet vedr. socialområdet, men kan i øvrigt sige, at materialet generelt er overskueligt.At Borgmesteren på mødet d.2.09 åbent og ærligt erkender, at man ikke har styr på det specialiserede område, er befriende. Og at man har taget dette alvorligt, og fremadrettet arbejder på at få styr på både tilbud og økonomi, kan vi kun være yderst tilfredse med.Men om Holbæk kommune vil nå i mål indenfor den tidsramme, som der er taget udgangspunkt i forhold til økonomien, er vi til gengæld ikke sikre på vil holde. Bl.a. fordi hele det område som benævnes som Spor er meget overordnet på nuværende tidspunkt.Vi skal nævne, (som vi også har gjort i tidligere høring)  at i Spor 2.3. Etablering af døgnstøttekorps – Matrikelløst botilbud kommer I med en misvisende oplysning. I skriver: Der er tale om et fleksibelt tilbud, hvor støtten gradvis kan justeres op og ned samt tilpasses borgerens behov, uden at borgeren skal flytte. Rent lovgivningsmæssigt skal ingen flytte med begrundelse i behov for mere eller mindre støttebehov. Både i § 108 serviceloven og § 105 i almen boliglovgivningen er servicen og boligen adskilt. Man har en bolig og så tilføres den § 85/83 som borgeren til en hver tid må have behov for. Altså med op og nedjusteringer. Med servicelovens indførelse blev institutionsbegrebet ( med faste personalenormeringer) fjernet - det er snart 30 år siden, så det kunne være rigtig godt om man udtrykker  lovgivningen i dokumenter som denne. Lovgivningen gælder for alle borgere i egen lejlighed med § 85 støtte, for Søbæk Have, Tåstrup Have, Tåstrup Stræde og Hybenvang.Der er altså ingen lovgivningsmæssige forskelle på det Matrikelløse tilbud og kommunens øvrige botilbud. Andre steder hvor vi kan være bekymrede for om budgettet holder er gennemførelsen af serviceniveauer. Når der tages udgangspunkt i et serviceniveau, beror det altid på en konkret individuel vurdering og jo mere der strammes jo flere vil falde uden for rammen.Sidst men ikke mindst er besparelserne på hjerneskadetilbuddet på CSU et tydeligt eksempel på, at når man skærer ned på ressourcerne opstår der udgifter andre sted. Både her og nu fordi borgerne ikke kan udskrives fra døgntilbud, og på længere sigt, fordi borgerne ikke har fået det rette tilbud i tide og derved får flere følgevirkninger af deres sygdom, som belaster budgetterne i mange år frem. Det er en gennemført besparelse, som kommunalbestyrelsen bør genoverveje. Og det er der 2 grunde til, nemlig de menneskelige omkostninger - og  når vi taler budget, de økonomiske.Ved fremadrettede besparelser bør man i langt højere grad lade de enkelte tilbud være med til at pege på besparelsesmuligheder. Med venlig hilsenSytter KristensenFormandPå vegne af Handicaprådet d. 16.09.2024Samme tekst er også vedhæftet som bilag

Bord 3: De lokale ildsjæles samspil med administration og politikere

Christina Hvalsø•5 years ago "Det store apparat" i kommunen mangler af og til tålmodighed og forståelse for de frivillige ildsjæle. Styrkeforholdet og fordelingen af ressourcer mellem frivillige (som bruger deres fritid) og administration og politikere, er ulige, og det er en udfordring i samarbejdet.

HANDICAPRÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. NY UNGDOMSPOLITIK

Christina Hvalsø•3 years ago Handicaprådet har med interesse læst forslag til Ny ungdomspolitik, som vi finder, indeholder rigtig gode tiltag til forbedring af unges mulighed for bl.a. inddragelse i fællesskaber.Handicaprådet havde også fået mulighed for at deltage i forarbejdet, hvilket vi meget gerne ville. Vi var i baglandet for at forhøre os om der var unge, som ville stille op. Desværre takkede de adspurgte nej. Det var der 2 forklaringer på.·        Nervøs for at blive opfattet som for krævende.·        Nervøs for ikke at slå til, komme til at blamere sig, fordi man normalt ikke er i fællesskaber med ”almindelige” ungeVi fandt ingen mening i, at det ikke var unge mennesker med handicap, som deltog i forarbejdet. Derfor var der ingen deltagelse fra os.Politikken er for alle unge, og unge med handicap er en meget broget gruppe, så selvfølgelig vil der være unge med handicap, som sagtens kan se sig selv, som en del af politikken, men vi og politikerne i Holbæk kommune skal være os bevidste om, at der er store dele af unge med handicap, som ikke bliver en del af politikken og som aldrig får mulighed for at deltage i de naturlige fællesskaber, som dannes via politikken.For at kunne deltage må man ikke blive opfattet som krævende. Men har man særlige behov skal disse opfyldes for naturlig deltagelse.For at turde deltage i fællesskaber skal det være en naturlig ting i barndommens hverdag. Sådan ser virkeligheden desværre ikke ud for rigtig mange børn med handicap. Så et fint oplæg til en politik, men meget lang vej før den kan omfatte alle med et handicap.Med venlig hilsenSytter KristensenFormand for Handicaprådet

Bord 3: Refleksion

Christina Hvalsø•5 years ago Det er positivt, at vi alle gerne vil udviklingen, dialogen og samarbejdet. Vi vil gerne gå den fremtidige udvikling i møde sammen. Men det kræver, at fundamentet (struktur, roller, forventningsafstemning, kommunikation, vision osv.) er i orden. Det kræver et politisk fokus og en politisk prioritering. Uden den får vi svært ved at skabe de nødvendige ændringer.Husk at vi har en fælles stor opgave i, at få det store flertal med på de snakke, vi har - det er jo dem, der bliver "ramt" at udviklingen.Det giver god mening at snakke om klyngesamarbejder. Fokuser på alt det gode i kommunen - vi har masser! Det giver energi på den korte bane til de mere lange og seje træk.

Bord 3: Igangsæt evaluerings- og udviklingsproces

Christina Hvalsø•5 years ago Trin 1: Evaluering af de to hidtidige modeller (tag det bedste fra begge)Trin 2: Fælles udvikling af en ny model med fokus på bl.a. respekt for hinanden roller og ressourcer, rettidig inddragelse, god kommunikation, bedre repræsentation, øget viden om modellen både internt i kommunen og blandt borgere og politikere, kompetenceudvikling og systematik i samarbejdet. Konkrete forslag: Projektudvalg med repræsentanter fra lokalfora Opgradering af fælles-skaberne (både i antal/tid og fælles kompetencer) Politikere og administration bør stemple bedre ind i modellen Intro til nye leder i modellen og sætte det på dagsordenen på en fælles personaledag - vi er til for borgerne Lokalområdebøger in Citizenlab, så alle kan følge med i alle lokalområder.
  • Terms and conditions
  • Privacy policy
  • Cookie policy
  • Accessibility statement
  • Site Map
Powered byGo Vocal formerly CitizenLab