Skip to main content

Your cookie preferences - Holbæk Kommune

Accepting cookies helps us improve this platform. Read our cookie policy.

Holbæk Kommune Home
  • Home
  • Post your proposal her...
  • Events
  • About

Ellen Lundsgaard

Member since September 6, 2021

All input submitted by this participant

Trending ideas have loaded.

Høringssvar til budget fra Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby

Ellen Lundsgaard•2 years ago Høringssvar til budget fra Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs BjergbyGenerelt: I forbindelse med budgetlægningen er det afgørende, at der tages højde for, at Holbæk Kommune består af mange forskellige lokalområder, vi er – og vi skal ikke være ens, men der skal for alle i hele kommunen være gode rammer, der skaber mulighed for en positiv udvikling, både i relation til skole, kultur og fritid, erhverv, infrastruktur mv. Det er umiddelbart vanskeligt på baggrund af det foreliggende materiale at vurdere, om f.eks. vores skole-og fritidsordning i vores lokalområde får de nødvendige midler til at fortsætte deres store indsats for at skabe gode rammer for vores børn og unge.  Dette er afgørende for at sikre et velfungerende lokalområde. Også i relation til kultur og fritid er der et stort behov for at sikre, at vi i kommunen ”trækker på sammen hammel”, og at støttemidler mv. til div. arrangementer/events også kan komme vores område til gode. Vi ønsker ikke et A og et B-hold i Holbæk Kommune. Befordring: Det kan være en god idé at få analyseret budget mv. af andre end kommunens folk med henblik på effektivisering af driften samt pege på nyttige investeringer, der på sigt kan gavne kommunens økonomi. Det har Holbæk Kommune i forbindelse med budgettet bedt konsulentfirmaet Komponent om at gøre. I relation til deres rapporten om befordring bemærker vi: Befordring af borgere i Holbæk Kommune kostede i 2023 ca. 46 mio. kr. Det er en tilbagevende udgift ifølge den rapport.  (https://dagsordener.holbaek.dk/vis/pdf/bilag/603d07fb-d501-466a-9589-b8d18b58d1fc/?redirectDirectlyToPdf=false, Bilag til økonomiudvalget 30.08.24)Befordringsudgifterne omfatter alle borgere – børn, voksne med særlige behov, pensionister, som via lovgivning eller andet har krav på befordring. Mht. børn står det i rapporten, at ”Den almene skolekørsel, herunder specialklasser på folkeskoler iflg. benchmark-tabellen har Holbæk Kommune et markant højt forbrug på den almene skolekørsel.” og på den baggrund foreslår rapporten ”at den administrative praksis styrkes ift. lovgivningens kriterier og match mellem elevens behov og tilbudte kørselstilbud samt en re-visiterings praksis, der vurderer dette behov. Det vil betyde, at nogle af de elever, som i dag får et skolebuskort ikke vil få det fremadrettet.” Dvs. at nogle skolebørn i fremtiden vil kunne få frataget retten til gratis buskort, hvor der f.eks. er en cykelsti eller på anden vis en sikker skolevej. Dette kan være relevant og et incitament til for børn og evt. deres forældre at komme op på jernhesten. Men for mange børn i vores kommune – også i vores område - gælder det, at vi ikke kan tilbyde en sikker skolevej. Eller en sikker vej i det hele taget til de svage trafikanter. Vi ser i den forbindelse med stor alvor på de nye store trafikale problemer, som vil opstå på strækningen Knabstrup-Mørkøv, når den nye motorvej bliver etableret uden en vestvendt rampe. Der er ingen tvivl om, at det, for de allerfleste menneske – det gælder både ung og gamle - er meget tilfredsstillende at være selvtransporterende. Samtidig vil det kunne spare kommunekassen for sundhedsudgifter og forbedre miljøet. Derfor forstår vi slet ikke, at der ikke i rapporten er forslag til, hvilke investeringer der vil kunne gi’ et godt afkast. Heller ikke i kommunens Investeringsoversigt - budget 2025-2028, er der tegn på, at der vil blive investeret yderligere / afsat særlige midler, der vil gøre det muligt for flere – i alle kategorier - at blive/forblive selvbefordrende.  Vi mener, at ambitionsniveauet skal være højere. Vi skal turde lave de nødvendige og relevante investeringer, så kommunens ”befordringsbeløb” ikke skal vokse yderligere. Vi foreslår derfor-         at der i langt højere grad investeres i funktionelle cykelstier i henhold til den vedtagne cykelstiplan -         at der investeres i funktionelle cykelparkeringsmuligheder, som min. ved offentlige bygning og nybyggeri.-         at der foretages investeringer i andre foranstaltninger, der kan sikre tryghed for de svage trafikanter-         at der sikres bedre tilgængelighed til tog og busser -         at der i samarbejde med f.eks. Dansk Cyklistforbud laves kampagner/initiativer med et emne som Selvbefordring og Sundhed. Vi cykler markant mindre på landet end f.eks. i hovedstaden.

Mørkøv Station som kulturbygning

Ellen Lundsgaard•4 years ago Lokalforum ønsker at vores stationsbygningen i Mørkøv bevares og opgraderes.Mørkøv Stationsbygning er ifølge lokalplan 12.07 en bærende del af kulturmiljøet i Mørkøv Stationsby. Bygningen har imidlertid mistet sin oprindelige funktion, men er et væsentligt element i kulturmiljøet, og Holbæk Kommunen har derfor ikke som ønsket af DSB givet tilladelse til nedrivning.Mørkøv er opstået omkring stationen i 1870’erne. Den flotte langstrakte bygningskrop danner en fin afgrænsning mod Jernbanevej og spiller fint sammen med boligerne på den modsatte side af vejen.Stationsbygningen er en solid muret bygning bestående af tre sammenbyggede bygningskroppe. Bygningsværket har et enkelt med stærkt udtryk med fine detaljer (bl.a. spærender, fremspring i murværket og tofarvet vinduer)Mørkøv Stationsbygning ligger centralt i byen og har potentiale til også at blive et fint kultur-samlingspunkt.…Men bygningen, som ejes af DSB, har desværre stået tom i mange år og har brug for en gennemgribende renovering evt. via penge fra Infrastrukturplan 2035, som vi aktuelt har "lagt billet" ind på.Stationsbygningen er for mange mennesker let tilgængelig, både fordi bygningen ligger centralt i Mørkøv by, men også fordi det er muligt at komme dertil med offentlig transport (eller på cykel når cykelstien inden længe bliver klar). Den skal gerne opgraderes til en velfungerende station for de mange brugere af offentlig transport, men samtidig vurderer vi, at den har et stort potentiale for at blive et velfungerende kultur-samlingspunkt for byen.

Savværksgrunden i Mørkøv

Ellen Lundsgaard•4 years ago I midten af Mørkøv by – helt omkranset af boliger - ligger et større areal i daglig tale kaldet ”Savværksgrunden”. Arealet blev som navnet angiver, tidligere benyttet erhvervsmæssigt som savværk. Det var et savværk af betydeligt omfang, hvilket historiske kilder og fortællinger fra ældre beboere i området kan bevidne.Arealet benyttes i et vist omfang fortsat som erhvervsområde i relation til den lokale maskinvirksomhed, men denne epoke er nu tilsyneladende ved at være slut, og derfor er det vigtigt at få en samtale om, hvilke muligheder der tegner sig for dette unikke areal.Arealet har indtil nu fået lov til at ligge relativt uberørt, og de unikke industribygninger tegner sig markant, men harmonisk i området. Byen er vokset op omkring dette areal, og vidner om Mørkøv bys "grundlæggelse", hvor industrien var med til at skabe nye arbejdspladser og gode levevilkår for mange mennesker i området.Bygningerne har et klassisk ”industri-præg”, som vidner om funktionalitet og godt håndværk, som det er kendetegnende for mange gamle industribygninger. At de vil kunne benyttes til mange nye formål synes oplagt.Der vil samtidig på savværksgrunden kunne skabes gode rammer for udvikling af andre boligformer og flere boligtyper, som der mangler i Mørkøv. Disse boligformer må meget gerne være med til at udvikle gode fællesaktiviteter og fællesskaber.Området ligger meget centralt i Mørkøv i forhold til indkøb, offentlig transport, skole, hal mm. Arealet indeholder også et parklignende område med store fritstående træer, som allerede fremstår som en oase i bymidten. Uden de store midler vil dette område kunne udvikles til et fint fællesområde, der også kan være med til at forbinde og give byen en sammenhængskraft.Området har et meget stort potentiale, som - hvis det bliver udnyttet rigtigt - kan blive til stor gavn for Mørkøv og omegn og for tilflyttere, som gerne vil bo i området og være med til at udvikle det.Indsendt af Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby.

Liv på Engen

Ellen Lundsgaard•4 years ago I Stigs Bjergby vil vi gerne i forbindelse med det store Cykelstiprojekt gøre arealerne omkring smukkere og grønnere – skabe rammer, kan forbedre muligheden for naturen og samtidig skabe bedre mulighed for et naturligt fællesskab i byen omkring bevægelse og naturoplevelser.  ”Engen”, som ligger helt centralt i byen, fremstår i dag som er noget trist areal, hvor græsset blot bliver slået et par gange om året af kommunen. Vegetationen er ikke særlig mangfoldig, og dyrelivet er dermed også meget begrænset. Af samme grund er det heller ikke særlig brugbart eller inspirerende for byens børn og unge – eller andre.  Der er nogle restriktioner på arealet, som er afklaret, men det drejer sig alene om, at arealet ikke må bebygges, og at indblikket til kirken ikke på begrænses, men det udelukker ikke, at der f.eks. plantes lave pilebuske, der blomstrer tidligt og tiltrækker insekter, at der sås/plantes hjemmehørende blomster og planter, at der laves et mindre vandhul til frøen og at arealet i fremtiden ikke slås i sin helhed, men at der kun slås stier.  Vi ønsker rigtig meget et areal, som giver markant bedre vilkår for biodiversiteten og dermed også en smukkere og mere inspirerende Eng.  Se vedhæftede skitse.

Høringssvar fra Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby

Ellen Lundsgaard•10 months ago Lokalforums høringssvar: Vestvendte ramper: I det fremlagte budget kan vi nu læse, at der er fundet en løsning på et alvorligt trafikalt problem opstået i forbindelse med etablering af motorvejen til Kalundborg i form af vestvendte ramper. Det glæde vi os naturligvis meget over her i Mørkøvområdet. Mørkøv StationTo andre forhold, som også ligger os meget på sinde, kan vi desværre ikke se indgår i det fremlagte budget. Det første er Mørkøv Station herunder parkerings- og adgangsforhold ved stationen.I mange år har stationsbygningen stået tom, og DSB, som er ejer af bygningen, har kun i meget beskedent omfang vedligehold bygningen. Der er ikke adgang for de rejsende til ventelokale mv. Parkeringsforholdene er dårlige, selv om der er arealer omkring stationen (tilsyneladende ejet af Banedanmark), som let kunne omdannes til gode pendlerparkeringspladser og endelig er adgangsforholdene dårlige. Ifølge kommunens lokalplan er bygningen bevaringsværdig, og DSB kan derfor ikke – som de måske ønsker – rive den ned. Vi ønsker, at der i budgettet afsættes midler, så der i lighed med Holbæk Station kan udarbejdes en strategiplan (Visions- og realiseringsplan) med professionel støtte - en plan, der også bør være politisk forankret. Med dette ”redskab” vil det være muligt at søge midler bl.a. i Infrastrukturplanen-puljen. Denne proces skal snarest sættes i værk, for som der står i oplægget vedr. Holbæk Station (referat fra møde i Planudvalget den 3. september 2025) er det ”vigtigt at sikre en hurtig proces, der muliggør at DSB og Holbæk Kommune kan ansøge midler til omdannelse af stationsbygningen fra en anden statslig pulje (pulje til mere trygge og attraktive stationer) ”Vi har i den grad brug for, at Holbæk Kommune mere aktivt og snarest går ind i denne komplicerede proces, hvor 3 parter er indblandet: DSB, Banedanmark og kommunen.  Det kan samtidig blive en god investering, hvor Holbæk Kommune kan få del i de afsatte statspuljemidler. Lokalområdet er også ”part”, men vi er ingen myndighed, vi har derfor ikke mulighed for at påtage os ansvaret bl.a. mht. at søge midler; men vi deltager naturligvis gerne i processen. Og vi har gjort det længe. Endelig kan vi af det fremlagte budget se, at der er afsat 16.6 mill. til Holbæk Station til opfølgning på planerne, og vi kan konstatere, at der netop er bevilget 241.000 til den privatejede Jyderup Station til bl.a. facaderenovering og nye vinduer.  Der er heller ikke i år i budgettet afsat midler til Mørkøv Station. Børnehuset mm. Egentlig er det et luksusproblem, at vores skole-og børnehus har så stor succes, at der er brug for at finde nye løsninger, for at kunne rumme alle børn og unge. Bl.a. er det eksisterende børnehus’ bygninger gamle og ikke indrettet til formålet, hvilket er en stor udfordring. Der er derfor brug for en daginstitution til Mørkøv, som er fremtidssikret både i forhold til størrelse og indretning, men dette er der tilsyneladende ikke afsat midler til, men det vil vi så kraftigt opfordre kommunalbestyrelsen til gøre.

Høringssvar til Kultur- og fritidspolitik 2024-2028 fra Lokalforum Mørkøv, ...

Ellen Lundsgaard•2 years ago Høringssvar fra Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby se vedhæftede bilag.

Høringssvar til Klimastrategi, Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby

Ellen Lundsgaard•2 years ago Høringssvar til Klimastrategi Holbæk 2050 fra Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby. Vedhæftet.

Parkeringspladsen ved Mørkøvhallen

Ellen Lundsgaard•3 years ago Mørkøvhallens parkeringsplads er netop ved at blive renoveret. Det er på mange måder en central plads i byen, hvor mange folk kommer forbi når de skal træne, følge børnene til fodbold, deltage i møder på skole mm. - At opstille en ladestander vil derfor være oplagt - og der vil være god plads.

Ved Mørkøv Station

Ellen Lundsgaard•3 years ago Mørkøv Station er i mange sammenhængen på vores "ønskeseddel" - mht. tilgængelighed, brugbarhed mm. - for at sikre en positiv udvikling i den kollektive trafik. Der er et stort behov for at skabe nye parkeringspladser på arealet bag stationen - og meget gerne parkeringspladser med ladestandere.

Organisering

Ellen Lundsgaard•5 years ago Input efter Topmødet den 5. september 2021. Allerførst: Tak for muligheden for at mødes og tale ”kvalificeret” med hinanden. Det giver god energi med nye input og perspektiver i arbejdet. Her lidt tanker som jeg har gjort mig på baggrund af div. erfaringer … og input fra mødet:På mødet blev Dialogmodellen fremvist som den eksisterende samarbejdsmodel; men det forstår jeg ikke helt, når Kommunalbestyrelsen den 25. august 2021 netop har vedtaget en ny model. Den nye model taget på den del områder højde for de problemer, der har været omring samarbejdet. (At den så er vedtaget uden involvering af Lokalfora smiler vi så lidt af J) Når der er involveret flere parter (administration, politikere, lokalforum, fællesskaber …) er det helt afgørende, at der er klare og gennemskuelige spilleregler. Det giver tryghed til at spille med, og man undgår de værste misforståelser. Dialogmodellen er for mange (af os) ret uklar. Som en anden troldmand indsætter man en Fællesskaber, der klarer det hele. Men det er ikke realistisk, hvilket virkeligheden også har vist (og som der til dels er taget højde for i den nye beslutning om inddragelse) Jeg tænker med ”lokalforums-kasketten” -      At det er vigtigt, at man finder ud af hvilken rolle de enkelte parter skal ha’, herunder lokalforums egen rolle i lokalområdet. Mit forslag mht. lokalforum ligner meget det Landdistrikternes Fællesråd viste på slides 9 (og som allerede eksisterer i mange områder) – incl. at lokalforum nedsætter ”Interessegrupper”, der går ind og løser et konkret spørgsmål i lokalområdet (trafik, bosætning, festival, …) -     At vi i lokalforum i vores arbejde skal ha’ mulighed for den direkte kontakt og specifikke hjælp fra en kompetent medarbejder = at det bliver legitimt og muligt for den enkelte medarbejder at yde hjælpen  -     At der nytænkes omkring kommunikation, både lokalt og for hele kommunen. F.eks. at kommunen stiller en (ny) hjemmeside eller lign. til rådighed for alle kulturelle arrangementer i hele kommunen. Det er efterhånden MEGET besværligt for den enkelte forening at annoncere – OG meget vanskeligt som borger at holde styr på, hvad der sker af rundt omkring. Evt. i samarbejde med Nordvestnyt???? -     At de ressourcer, som pt. anvendes på samarbejdsmodellen, kan udnyttes bedre. Det er utilfredsstillende for både borgere, (lokalforum) … og medarbejder i kommunen, hvis det ikke fungerer.
  • Terms and conditions
  • Privacy policy
  • Cookie policy
  • Accessibility statement
  • Site Map
Powered byGo Vocal formerly CitizenLab