Nedlæg Isrosen, og skab et helårs- og miljøvenligt alternativ - Rulleskøjtebane
From "Ny Kultur og Fritidspolitik"
Go to the project
I forlængelse af at Isrosen sidste år ikke blev sat i gang, udmeldte Kommunen at skøjtebanen i de små fire måneder den er i gang, bruger omkring 80 husstandes årlige strømforbrug.
Oven på denne her sommer, hvor vi skiftevis har været mødt af rekordslående hedebølger, og storme, så tænker kan der vel ikke længere være tvivl om at der er et behov om at gøre noget. Og selvom at joken om at køre et kæmpe køleanlæg for at skrue ned på gennemsnitstemperaturen nærmest skriver sig selv, så er det desværre ikke sådan det virker. Frost-baserede friluftsskøjtebaner er jo nærmest så absurd en ide, at hvis de først blev opfundet i dag, ville man kalde dem decideret latterlige.
Foruden de fire måneder hvor Isrosen er aktiv, så står markedspladsen tom, og kunne virkelig trænge til en kærlig hånd. En ikke ubetydelig del af den er lukket af, og hele markedspladsen kunne trænge til en kærlig hånd.
Som alternativ foreslår jeg at anlægge en rulleskøjtebane - Sådan en bane kan stå hele året rundt, koster intet i strøm, og kan bevare Isrosens ånd. Man ville sågar stadig kunne lave udlejning af rulleskøjter, hvis det gav mening.
Det er bedre for klimaet, det er bedre for markedspladsen, og jeg kunne forestille mig at det var bedre for kommunens økonomi.
