Medarbejdersiden MED hjemme- og sygepleje

Øget brug af sygeplejeklinikker:

1: Det er svært at se hvorfra en så stor yderligere besparelse skal komme fra.

Nedenstående er ”sakset” fra budget 2022:

AHLI 6-E Øget kvalitet via sygeplejeklinikker -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 (½ mio. årligt til og med 2025)

Den primære besparelse i klinikkerne skulle ligge i sparet tidsforbrug til kørsel. Man skal huske at fratrække tidsforbruget til rengøring af klinikken mellem hver borger. I denne sammenhæng er 100.000 kr./klinik mange penge.

2: Hvis borgerne ikke har individuel transport til rådighed (bil, eller lign.) har de svært ved at komme i klinikkerne. (lidt afhængigt af hvor de bor i forhold til klinikken).

Dette skal ikke forstås som at klinikkerne er en dårlig ide – tværtimod! De giver store arbejdsmiljømæssige fordele, men besparelsen er som skrevet svær at se.

Befordring:

Hævet pris øger risikoen for at borgere fravælger dagcenter eller træning.

I forhold til dagcenter giver det følgende risici:

-         Pårørende til demente mister muligheden for aflastning

-         Der er øget risiko for ensomhed, med deraf følgende forringet livskvalitet.

-         Der bliver/kan blive øget behov for hjælp fra hjemmeplejen i løbet af dagen, hvilket modvirker besparelsen.

I forhold til træning giver det disse risici:

-         Forringet fokus på rehabilitering

-         Risiko for øget behov for hjælp på sigt

Digitalisering og velfærdsteknologi:

Vi arbejder i forvejen med velfærdsteknologi, og er umiddelbart bekymrede for at der tages besparelser før nye tiltag er implementerede.

I forhold til skærmbesøg vil vi minde om dette fra budget 2022:

AHLI 3-E1 Udbredelse af virtuelle borgerbesøg, borgermøder og understøttende indsatser –

3,1 -3,1 -3,1 -3,1 mio. kr./ år til og med 2025.

Vi har fortsat, af forskellige grunde, (f.eks. problemer med internet, eller borgere der ikke kan betjene apparaturet) ikke nået de forudsatte måltal, og en yderligere besparelse vil kunne belaste den indsats der er nødvendig for at implementere udstyret helt.

I forhold til andre hjælpemidler er der tilfælde hvor de gavner arbejdsmiljøet og plejekvaliteten, men ikke giver besparelse. (F.eks. er det ikke alle borgere der kan gå fra 2 til en hjælper pga. et vend-let-lagen.)

Hvis der skal afprøves nyt, er det vigtigt at det foregår i mindre pilotprojekter, og at besparelsen ikke tages før den er opnået.

Sygefravær:

Vi ser med bekymring på dette forslag.

Vi arbejder i forvejen med vores sygefravær, og gør vores bedste for at reducere dette.

Alle er naturligvis interesserede i at reducere sygefraværet, men vi mener ikke at den rette måde er, at reducere budgettet før besparelsen er opnået.

På grund af stoppet for brug af eksterne vikarer har vi i forvejen en presset organisation, hvor den enkelte medarbejder ofte føler et stort pres ved at skulle arbejde ekstra, eller den timelønnede der tager mange skiftende vagter

For at imødekomme behovet for medarbejdere rekrutterer vi mange ufaglærte der kræver mere oplæring, end når vi en gang imellem kan rekruttere faglærte timelønnede.

Denne oplæring tager tid, og i en presset hverdag kan den være svær at gøre tilstrækkelig.

På et område hvor vi arbejder med høje følelsesmæssige krav, er en besparelse med til at øge presset på den enkelte medarbejder yderligere.

Vi ser et kvalitetstab og en udfordring for arbejdsmiljøet, hvis vi ikke har de medarbejdere på arbejde der skal til for at varetage opgaven med den enkelte borger. Vi arbejder med personcentreret omsorg og den individuelle kontakt, som naturligt vil blive reduceret hvis besparelsen gennemføres.

Vi mener ikke at det er realistisk at kigge ind i en reduktion af fraværet, da man ikke kan styre sygdom. Vi må stole på og have tillid til, at når en medarbejder/kollega melder sig syg, så er det fordi man er syg. Det vil i stedet være interessant at arbejde med arbejdsmiljøet, fremfor at skulle levere yderligere indenfor en endnu mere snæver økonomisk ramme.

Vi kan ikke i materialet se, hvordan besparelsen på 2.2 mio. tænkes fordelt.