Kystbeskyttelsesprojekt - Kisserup Strand

Til Holbæk Kommune.

 Holbæk kommune har givet mulighed for at afgive høringssvar til kystbeskyttelsesprojekt ved Kisserup Strand, hvortil jeg skal fremsætte følgende bemærkninger:

 Indledende bemærkninger:

Projektet er dyrt for visse grundejere i forhold til den økonomiske værdi af sommerhusene – generelt set. Det ændrer ikke på, at et kystbeskyttelsesprojekt kan være fornuftigt.

Hele formålet med at etableret en fælles kystbeskyttelse er jo til syvende og sidst at beskytte grundejeres privatøkonomiske interesser, hvor den enkelt jo lige så vel (i et vist omfang) kunne foretage private foranstaltninger, alt efter ”risikovillighed”. Dette forsøges så løst via en fælles løsning, der ikke kan blive ”korrekt” for den enkelte grundejer. Det er en grundlæggende præmis for en sådan fælles løsning.

Finansiering:

Det er vigtigt, som det også fremgår af fremsendelsesbrevet, at det enkelte digelagsmedlem kan betale sin del af projektet i starten som et engangsbeløb, således det enkelte medlem kan undgå ”rentedelen” af sin del projektet.

Det er imidlertid lige så vigtigt, at der for de medlemmer, der betaler et engangsbeløb, ikke bliver en implicit hæftelse via digelaget for den forpligtelse, som digelaget vil få løbende over de næste 25 år ved optagelse af lån i Kommunekredit.

Begge disse forhold bør eksplicit optages i digelagets vedtægter, og i nødvendigt omfang i den tinglysning, der skal ske på de enkelte ejendomme.

Bidragsfordeling

Det fremgår af § 9 a, at: ”Kommunalbestyrelsen kan i sin afgørelse efter § 3 om et projekt, der er igangsat efter § 1 a, pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen”.

Det beskrives desværre fejlagtigt, som om, at der ”kun må opkræves bidrag for den del af projektet, som den enkelte bliver beskyttet af”. Dette er ikke fuldt ud korrekt, da loven giver mulighed for bidragspligt, hvis der opnås ”anden fordel ved foranstaltningen”.

I forslaget lægges op til en fordeling via partsandele, der gradueres på en måde, hvor man kan blive bidragspligtig for 1-4 anparter alt efter om de geotekniske undersøgelser viser om henholdsvis grund eller hus oversvømmes, ligesom der skelnes mellem 2 oversvømmelsesscenarier.

Det foreslåede fordelingsprincip kan umiddelbart synes korrekt.

Princippet tager imidlertid ikke højde for, at der er en stor mængde grundejere, som får ”anden fordel ved foranstaltningen”, selvom de ikke skal bidrage eller være medlem af digelaget.

Alle grundejere i hele området får uden tvivl en fordel ved foranstaltningen med henvisning til blandt andet følgende:

1.     Markedspriserne i et område fastsættes generelt, og såfremt projektet ikke bliver gennemført, vil markedspriserne i området generelt få et dyk nedad, som følge af oversvømmelsesrisikoen på de ejendomme, der kan blive ramt i scenarierne. Det påvirker alle i området.

2.     Ligeledes vil alle i området have gavn af projektet i form af risiko for stigende forsikringspræmier, såfremt projektet ikke gennemføres.

3.     Selve udarbejdelsen af projektet (”projektbidraget”), jf. afsnit 2.1. i ”Notat om bidragsfordeling”, skal ligeledes alene betales af de foreslåede bidragspligtige. De grundejere, som ikke er bidragspligtige får uanset projektets gennemførelse en fordel af de analyser, der er udarbejdet allerede, da de overfor potentielle købere kan ”bevise”, at der ikke er en oversvømmelsesrisiko på den specifikke ejendom, hvilket i sig selv ikke har en ubetydelig værdi.

Omvendt er der grundejere i området, som bliver påvirket af, at der bliver bygget et dige m.v., da diget også påvirker den landskabelige udformning, og brug af området (se f.eks. § 6, stk. 2, i de foreslåede vedtægter). Det kan have en positiv eller negativ indvirkning (subjektivt) på den enkeltes oplevelse af den landskabelig påvirkning af området, når der gås tur i området m.v. I det lange løb, hvor der træffes beslutninger omkring vedligeholdelse m.v. i digelaget, så vil disse grundejere ikke have mulighed for at påvirke de beslutninger, som digelaget foretager, men som påvirker deres opfattelse af området, herunder også hvordan potentielle købere af deres ejendom vil se på den manglende indflydelse på digelagets beslutninger.

Derfor foreslås det, at bidragsfordelingen ændres, således alle grundejere i området bliver bidragsydende medlemmer af digelaget. Det er rimeligt, at denne type af grundejere, som minimum bidrager til finansiering af ”Projektbidraget”, men den langsigtede værdiforøgelse for alle grundejere i området bør ligeledes indgå i beregningerne. En relativ simpel beregning alternativ beregning af, hvordan markedspriserne generelt/teoretisk vil blive påvirket, bør kunne foretages uden betydelige meromkostninger for projektet.

Dvs. der bør indføres en femte gruppe af bidragspligtige medlemmer, som får ”anden fordel” af projektet. Deres andel vil selvsagt være betydeligt mindre end dem, der får den direkte beskyttelse af projektet.

Det forekommer ikke rimeligt, at visse grundejere i området skal betale for øvrige grundejeres fordele af projektet.

Vedtægter:

Ovenstående forslag medfører naturligt ændringer til vedtægterne.

Det følger af § 7, stk. 7, at stemmeret udøves i forhold til partsandele, hvilket umiddelbart forekommer rimeligt, men der skelnes ikke mellem partsandele alt efter, om det er område A eller område B. Stemmeretten bør følge, hvor meget den enkelte betaler til projektet (uanset ovenstående forslag om at udvide bidragskredsen til alle grundejere tages til følge), efter princippet om, at dem der har ”betalt festen også beslutter musikken”.

Generelt bør vedtægterne gennemgås med henblik på både sproglig og juridiske formuleringer, ligesom handlepligter bør udformes i et aktivt og ikke passivt sprog.

Afsluttende bemærkninger:

Såfremt ovenstående give anledning til spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed for uddybning.

Med venlig hilsen

Udeladt, da personfølsom oplysning skal udelades i besvarelsen.