Forslag til lokal ordning der kan fremme udbyggelse af VE-anlæg
From "Høring om Holbæk 2050 - Holbæk Kommunes klimastrategi"
Go to the project
Forslag
For at imødekomme nabostridigheder og frygt for værditab i relation til opstilling af vedvarende energikilder i lokalområderne udenfor de små og større byer i kommunen, så er der nogle ting man skal have i mente for de naboer i tæt nærhed af projekterne der opstilles i Holbæk kommune.
- Gennemsnitligt pristab på boliger er i omegnen af 10-20% afhængig af distancen fra boligen. Afhængig af område, så kan det være 150.000 eller helt op til 450.000 kroner (afhængig af husets pris i mellem 1,8 til 3,4 millioner kroner som jeg lige kan se er nærheden af gennemsnit for priser i hele kommunen)
- Kreditforeninger og lignende finansielle virksomheder begrænser (når der opsættes VE-anlæg i nærheden af boliger) yderligere låne optag og evt. faktisk begrænser belåningsgraden til et hus helt ned til 60%, hvilket gør husene igen bliver sværere for nye køber at låne penge til.
- Flere initiativer for VE involverer en form for aftale der gør at i regnskabsår hvor VE-anlægget giver en profit, så kan der potentielt tilføjes op til 800.000 kroner til et lokalforum. Det var der i det gamle forslag til VE-anlæg på Vognserup fra 2022.
- Her løber man så ind i at man igen kan skabe noget modstand og splittelse i mellem et lokalforum, som oftest er centreret omkring en mindre by, f.eks. Kundby Lokalforum, og så naboerne direkte op af VE-anlægget. I mit eksempel er der for Kundby 5 km til Vognseup VE-anlægget, som så kan benytte de 800.000 kroner til aktiviteter i "byen" om man vil, imens værditabet stadig holdes af naboerne direkte op af anlægget.
Derfor vil jeg gerne komme med følgende forslag:
- Inden for 8-10 gange distancen til grænsen af VE-anlæggets projektområde (jo længere ude man lægger grænsen, jo mindre modstand vil der være fra lokalområdet) fastsættes en ret til servitut i kommunen for eksisterende husejere der bor inden for den besluttede distance
- Andre, der potentielt vil bygge nybyggeri i området efter etablering af servitutten er udstedt, får ikke den samme ret tilservitut, da det sørger for to ting:
- 1: husene der har servitutten fastholder deres værdi
- 2: det sørger for at overholde et af de andre klimamål som er mindre nybyg og mere istandsættelse/klimatilpasning af eksisterende boliger
- Servitutten fastsættes til at følge boligen så længe VE-anlægget er registeret som aktivt af udvikler/selskab bag. Kommunen kan altså bortskaffe servitutten når anlægget ikke længere er der. Det sørger samtidig for naboerne omkring ønsker anlægget fortsætter med at være der
- Servitutten skal 'fritage' (godtgøre / erstatte, hvad ord man lige bruger) ejeren af boligen fra at betale udgifter til el der til svarer en standardfamilies energiforbrug på i omegnen af 4.500 - 5.000 kwh timer. Man kunne evt. for eksisterende industrigrunde indenfor den grænse sige 10.000 kwh, men det er lidt sekundært, da private husejere er dem der rammest hårdest.
- Jo højere kwh antal, jo højere sandsynlighed for ejerne i området også samtidig skifter til varmepumper + elbiler som også er et kommunens klimamål, der samtidig sænker det samlede energiforbrug og udledning jf. oplægget fra i går.
- Hvorvidt kommunen eller elselskabet skal pålægges at udbetale godtgørelsen/erstatningen har jeg ikke et forslag til, men det er en forhandling
Comments
Commenting is not possible because this project is currently not active.
Posted by
Current status
proposed
Tags
Sustainable development
Energy and technology
