Dele af HOLBÆK 2050 skal forkastes
From "Høring om Holbæk 2050 - Holbæk Kommunes klimastrategi"
Go to the project
Dele af HOLBÆK 2050 skal forkastes
- Strider imod nugældende udpegninger af Grønt Danmarkskort og Naturbeskyttelsesinteresser
- Er baseret på fejlagtige rettelser og opdateringer af Kommuneplan 2021
- Indeholder ikke rettelser og indsigelser for Plan- og Landdistriksstyrelsen
Holbæk 2050 bygger delvis på FEJLAGTIGE ændringer/”opfriskninger” i Kommuneplan 2024. Kommuneplan 2024 var i høring indtil 10. oktober. Kommunalbestyrelsen skal trække disse fejlagtige ændringer tilbage da disse ikke er korrekte og godtgjorte.
Kommuneplan 2024 forslag SKAL tilføjes de bemærkninger som (PLST) og Miljøministeriet/Miljøstyrelsen (Bilag 3 i høringssvar 191) har gjort indsigelse på; mht. grønt Danmarkskort, bevaringsværdigt kulturlandskab og større sammenhængende landskaber.
HERUNDER, de tilføjelser SOM SKAL medtages til retningslinjer om Grønt Danmarkskort. Tilføjelserne er markeret fed kursiv:
Retningslinjer Tekst med kursiv tilføjes til retningslinjer om Grønt Danmarkskort.
Retningslinje 4.1.1:
”Indenfor Grønt Danmarkskort prioriteres naturprojekter med henblik på at bevare, forbedre og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr. Prioritering af konkrete naturprojekter indenfor Grønt Danmarkskort vil ske løbende og i det omfang det ligger indenfor kommunens muligheder. Særligt prioriteres indsatsen på de kommunalt ejede naturarealer samt arealer med højt bioscore og hvor der kan skabes sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Prioriteringen er ikke til hinder for etablering af naturprojekter på arealer udenfor det Grønne Danmarkskort.”
Retningslinje 4.1.3:
”I områder med Naturbeskyttelsesinteresser skal tætheden af naturområder og sammenhængen mellem disse bevares og forbedres. Indenfor områder med Naturbeskyttelsesinteresse må der ikke ske byudvikling eller anlægges veje og tekniske anlæg, hvis dyr og planters beskyttelseshensyn forringes. Er det ikke muligt at placere byudvikling og anlæg af veje og tekniske anlæg uden for Naturbeskyttelsesområderne, skal der indtænkes tiltag i det konkrete projekt for at bevare og udbrede levesteder for dyr og planter.”
Retningslinje 4.1.4:
”Indenfor Områder med Potentielle naturbeskyttelsesinteresser ønskes levesteder for vilde planter og dyr eller områder, som kan retableres som natur for at udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Områderne må som hovedregel ikke inddrages til formål, der kan forringe naturindholdet eller vanskeliggøre, at området på et senere tidspunkt kan omdannes til natur. Der må ikke ske byudvikling eller placeres anlæg, der forringer muligheden for at sikre og forbedre sammenhængen mellem eksisterende naturområder.”
Se PDF for Grønt Danmarkskort:
Grønt Danmarks er en samlet udpegning af naturbeskyttelsesinteresserne, som skal sikre sammenhængene naturområder til gavn for biodiversiteten.
Med venlig hilsen
Susanne Krasilnikoff
Nøkkentvedgaard
Nøkkentved 18, Knabstrup
4440 Mørkøv
