
Information about this project
Danmarks Vildeste Kommune - bidrag med dit kendskab
Holbæk Kommune er med i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune
Vi vil sammen med jer skabe Holbæks Vilde landkort og løbende lægge relevante projekter op til dialog.
Planen er, at vi skal have plantet mere skov, blomsterne i vejkanten skal have lov til at stå, vi skal have flere naturparker og vilde enge med blomster, som bierne elsker og meget andet!
Men for at få så meget vild natur som muligt, skal vi have alle med. Det er ikke en opgave, vi som kommune kan løse alene. Vi skal have involveret så mange borgere som muligt. Natur og biodiversitet har i løbet af de senere år været meget i fokus hos en stor del af befolkningen. Men det kræver en indsats at omlægge. Én ting er at lade tingene gro, som de nu har lyst til. En anden ting er, at vild natur rent faktisk ikke bare kommer af sig selv. Der skal gøres noget for, at det bliver vild natur.
Konkurrencen giver os en anledning til at kigge endnu nærmere på, hvad borgerne, virksomhederne og kommunen kan gøre for at styrke biodiversiteten.
Du kan se eksempler på hvad kommunen arbejder med allerede på denne side

Holbæks Vilde landkort - Vis os dit vilde projekt
Må vi se din vilde natur? Mange er allerede godt i gang med at lave kvashegn, insekthoteller, lade græsset gro og så vilde blomster og vi håber, at mere kommer til. Vis os her på siden hvad du arbejder med, så skaber vi sammen Holbæks Vilde landkort

36 participants
Puljer til vild natur - kender du nogen vi ikke kender?
Kommunen har sin egen pulje "Vilde lokalområder" til fælles projekter og vi kender et par andre relevante puljer, men er der nogen vi har glemt?1 participant
