Spring til hovedindhold
Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Strategi for Klimatilpasning (vedtaget sept. 2022)

Hvad er strategi for klimatilpasning?

Strategi for klimatilpasning er en strategi der handler om vand. Vand fra alle sider - fra oven, fra neden og fra siden. Klimaudfordringerne betyder at vi i fremtiden vil opleve større risiko for oversvømmelser både i forbindelse med skybrud, men også i forbindelse med stormflodshændelser. Derfor skal vi arbejde for at minimere risiko og det har vi lavet en plan for som du kan læse her nederst på siden.

Stil dit spørgsmål eller send et høringssvar

Hvis du har spørgsmål til strategien kan du stille dem her på siden, hvorefter vi vil besvare dem.

Har du et konkret høringssvar skal du sende den til klima@holb.dk. Du kan også sende et brev til Holbæk Kommune, att. Karin Peschardt, Vækst og bæredygtighed, 0899 Kommuneservice.

Lidt mere om strategien

Strategi for Klimatilpasning er en af flere indsatser Holbæk Kommune har forpligtet sig til at udarbejde i forbindelse med DK2020. DK2020 er det danske initiativ for, hvordan man kan tilslutte sig de internationale målsætninger, der er defineret i Paris-aftalen.

Strategien kortlægger og identificerer de direkte og afledte udfordringer vi står overfor nu og i fremtiden i forbindelse med skybrud, stormflod, stigende grundvandsstand og oversvømmelser ved vandløb, samt ved tørke og hedebølger. 

Strategi for Klimatilpasning indeholder først og fremmest en overordnet risikokortlægning for de oversvømmelsestruede områder i Holbæk Kommune i forbindelse med skybrud, stormflod, vandløb og grundvand. Der er i alt indledningsvist udpeget 13 områder, der er i risiko for oversvømmelse ved skybrud og 12 områder der er i risiko ved stormflod, samt 4 områder der er truet i forbindelse med forventning om stigende grundvandsstand. Der er umiddelbart ikke større sammenhængene risici forbundet med oversvømmelse fra vandløb i byområder og dermed gør skade på bygningsværdier. Dog kan enkelte matrikler godt blive berørt at vandløbsrelaterede oversvømmelser, såvel som flere lavtliggende landbrugsarealer ved åløb også vil være udsat for oversvømmelse i fremtiden. 

Samlet for udpegningerne gælder, at det er med afsæt i nuværende tilgængeligt data og dermed er et billede, der kan ændre sig i takt med udvikling i kommunen, og klimaets udvikling. Det betyder at risikokortlægningen skal genbesøges jævnligt for at opretholde et kontinuerligt opdateret billede at risikokortlægningen.  

Ud over risikokortlægningen beskriver strategien de konsekvenser klimaforandringerne medfører indenfor landbrug og skovbrug, natur, by og infrastruktur, vandforsyning, energiforsyning, sårbare grupper og sundhed.  

På baggrund af risikokortlæningen og de identificerede konsekvenser, formulerer strategien en række handlinger, der i en videre proces, skal konkretisere hvordan man i Holbæk Kommune ønsker at håndtere de fremtidige klimaudfordringer. Nogle få handlinger er allerede igangsat. Men der er behov for at igangsætte endnu en række af handlinger, for at kunne sikre en mere robust og helhedsorienteret tilgang til håndtering af klimaudfordringerne i fremtiden i Holbæk Kommune.

De handlinger der skal arbejdes videre med i forlængelse af strategien, tager afsæt i de udfordringer, der vil opstå som konsekvens af fremtidens klimaforandringer. Der er et stort politisk råderum til at definere hvilken retning vi som kommune ønsker at gå i, i forhold til at løse eller ihvertfald imødekomme nogle af de udfordringer. Det kan eksempelvis være i forhold til, i hvilken grad vi som kommune ønsker at gå ind i de konkrete projekter, hvilke krav vi vil stille til klimatilpasning i fysisk planlægning, hvordan vi vil prioritere vores udpegede risikoområder og i hvor høj grad vi vil lade klimaforandringerne påvirke os, altså om vi vil beskytte os, tilpasse os eller flytte os. 

Det er nogle af de udfordringer vi ønsker at skabe dialog omkring på temamødet, og som efterfølgende skal konkretiseres i arbejdet med handlingerne. Og her vil den politiske dialog bidrage til at vi får sat en overordnet retning for hvordan vi i fremtiden ønsker at klimatilpasningen skal håndteres i kommunen. 

Faser

Faseoversigt
Fase 1: Vedtagelse til høring
Vedtagelse til høring
Fase 3: Behandling af høringssvar
Behandling af høringssvar
Fase 4: Endelig vedtagelse af Strategi for Klimatilpasning
Endelig vedtagelse af Strategi for Klimatilpasning

Vedtagelse til høring

18. maj 2022 22.00 - 23. maj 2022 22.00

Forslag til Strategi for klimatilpasning vedtages i udvalget for Klima, Miljø og Natur og Kommunalbestyrelsen og sendes i høring