
Topmøde om lokal udvikling (Afsluttet)
I Holbæk kommune der vil vi noget med hinanden.
Vi vil fællesskab og samskabelse og en masse udvikling, og vi vil det på tværs. Både på tværs af lokalområder, fagområder og mellem det kommunale, det private og det frivillige.
Det tror vi på sker, når borgerne, politikere, erhvervslivet og administrationen arbejder sammen om fælles mål. Men dét at ville noget med hinanden, dét er ikke altid nok, og samarbejde er udfordrende. Det kræver, at vi lytter til hinanden, bruger hinanden, forstår hinanden og kender hinanden, så vi kan få gode ideer sammen og finde de bedste løsninger og metoder.
Og dét har vi besluttet at øve os i.
Vi holder top-møde og planlægger at ende som hundredemeter-mestre i samarbejde og samskabelse.
Vi samles på tværs, udveksler, udvikler og bruger en hel dag på at blive klogere på vores kommunes opbygning i lokalområder, om samarbejde mellem lokalområderne, mellem mennesker og mellem institutioner.
- Tid og sted: søndag 5. september 2021
- Deltagere: Borgere via Lokalfora, Erhvervsliv, Kommunalpolitikere, Administration
På dagen vil vi diskutere forslag og tanker om hvordan dialogen kan styrkes.
Faser
Topmøde om lokal udvikling 5. september 2021
Topmødet er inddelt i tre faser
1. Runde: Hvad er den største udfordring i samarbejdet på tværs?
Lav en runde, hvor I hver især peger på den ting, som I ser som den største udfordring for samarbejdet omkring udvikling af lokalområderne mellem borgere, kommunalt ansatte og politikere.Diskuter det nu fælles og bliv enige om ét emne.
Skriv det som en overskrift i Citizenslab (bordformand) og evt. også på et A4 ved bordet til jer selv. Uddyb evt. kort i beskrivelse. Skriv som overskrift: [Bord X Udfordring: jeres tekst… ] og vælg emne ”Udfordring”
2. Runde: Hvordan kan man styrke samarbejdet omkring lokal udvikling?
Tal om hvordan udfordringen bedst og mest realistisk kan løses. Hav alle perspektiver med (borger/politiker/ansat). Overvej hvilken forandring vil løsningen skabe? Er løsningen realistisk set fra borgernes/politikernes/forvaltningens synspunkt?
Formuler jeres forslag/idé og inkluder gerne refleksioner om udfordringer og potentiale. Bordformand skriver det ind i Citizenslab. Skriv som overskrift: [Bord X Idé: jeres tekst… ] og vælg emne ”Idé”
3. Runde: Hvad er dagens vigtigste pointer og hvad vil I gøre fremadrettet?
Hvad har I hver især fået ud af dagen – både dialogen ved bordene og de fælles inspirationsoplæg?
Hvilken god pointe har du personligt fået med hjem? Hvad skal I som henholdsvis borgere/politikere/ansatte gøre anderledes eller være opmærksom på? Hvad er gruppens anbefaling til de andre deltagere?
Bordformand skriver pointer ind i Citizenslab. Skriv som overskrift: [Bord X Refleksion] og vælg emne ”Refleksion”
65 ideer
Filtre
Idéer i alt: 65Kommende og igangværende begivenheder
Tidligere begivenheder
Begivenhedsdato: september 5., 2021 fra 08:00 til 13:00.
Holbæk Sportsby
