
NY UNGDOMSPOLITIK (Afsluttet)
”Skab en ungdomspolitik, der skal være de unges politik og udarbejdes for og med unge! ”
… det var Kommunalbestyrelsens ord tilbage i august 2022, da de satte udviklingen af en ny ungdomspolitik i gang.
Siden da er der sket meget.
Kommunalbestyrelsen bad først seks unge og fire politikere om at danne et partnerskab og stå i spidsen for udvikling af den ungdomspolitik, du kan læse her på siden. Men da flere kloge hoveder er bedre end ti, så har partnerskabet samlet mere end 1.000 input fra unge om, hvad der skal til for at leve et godt ungeliv i kommunen.
Og i marts 2023 blev der også afholdt en workshop om udviklingen af den nye ungdomspolitik.
Nu er tiden kommet til en høringsproces. Det er din mulighed for at gøre opmærksom på dine synspunkter!
Se udkastet på linket her, eller hent pdf-filen nedenfor:
Faser
Skriveproces
Skriveprocessen er baseret på indhentet data fra research perioden og workshoppen.
Partnerskabet har udvalgt de temaer og handlinger, som er allermest efterspurgt af unge i Holbæk Kommune. De har også skelet til den nyeste forskningsviden.
Derfor indeholder ungdomspolitikken 5 temaer:
- Trivsel og fællesskaber
- Skole og uddannelse
- Kultur og fritid
- Det offentlige rum og transport
- Job og bosætning
