
Hvordan bevæger vi os nemt, sundt og klimavenligt i Holbæk Kommune? (Afsluttet)

Holbæk Kommune vokser. Folk og virksomheder flytter til, der opføres nye erhvervs- og boligområder, og der bliver flere og flere biler på vejene.
Derfor er der behov for at planlægge, hvordan vi bevæger os rundt i kommunen. Vi skal sikre, at der er gode muligheder for transport i hele kommunen, at vi kommer effektivt fra A til B, og at vi gør det på en sund og klimavenlig måde. Derfor er vores kommune gået i gang med at lave en mobilitetsplan.
Men vi har brug for dig!
Det er en stor og vigtig opgave, og derfor har vi brug for din hjælp! Vi har brug for viden om hvordan du bevæger dig rundt i kommunen - og hvordan du oplever det. Derfor vil vi bede dig svare på et spørgeskema - det findes her på siden. Vi vil også komme ud og snakke med lokalfora, foreninger, grupper og virksomheder mfl.
Når vi har gjort det, vil vi indbyde dig til at være med til at finde de bedste løsninger. Her på siden vil der blive åbnet op for, at alle, der har lyst, kan bidrage med deres ideer, så vi sammen kan skabe den absolut bedste mobilitet for hele kommunen - om du bor i Jyderup, Holbæk By, Smidstrup, Undløse, St. Merløse eller et af de mange andre områder i Holbæk Kommune.
Mobilitet - Hvordan vi kommer fra A til B
Mobilitet dækker over alt bevægelse rundt i kommunen og ud og ind af kommunen - bilisme, cyklisme, fodgængere, offentlig transport mv. på veje, stier, skinner og over vand. Det handler om dig og mig, om virksomheder, offentligt og privat ansatte, varer og gods.
Faser
Spørgeskema for alle borgere
Tusinde tak for alle jeres besvarelser!
Spørgeskemaet blev besvaret af 745 personer!
Du kan udforske alle besvarelserne og resultaterne selv, ved at følge dette link:
https://www.survey-xact.dk/report/shared/render/91d6b356-6f9b-4ec0-9d97-d4a9eff05393
Resultaterne vil indgå i det videre arbejde med at lave mobilitetsplanen for Holbæk Kommune.
