
Høring af forslag til Miljøtilsynsplan 2024 – 2028
Forslaget til Holbæk Kommunes Miljøtilsynsplan 2024-2028 er nu i høring til og med mandag den 25. november. Du kan se forslaget nedenfor under fasen 'Høring'
Miljøtilsynsplanen:
Alle kommuner skal udarbejde en miljøtilsynsplan, som skal offentliggøres for at give borgere, virksomheder og andre interesserede indblik i kommunens miljøtilsynsindsats og fokusområder. Når planen er vedtaget fastsætter den rammen for Holbæk Kommunes tilsynsindsats i de næste 4 år. Tilsynsindsatsen vil i perioden blive tilrettelagt i sammenhæng med indsatserne i klimastrategien Holbæk 2050.
Forslaget til Miljøtilsynsplan for 2024-2028 indeholder følgende målsætninger:
- udføre basistilsyn eller prioriteret tilsyn på alle typer af virksomheder og husdyrbrug
- fastholde det dialogbaserede tilsyn med kontrol af miljøforhold og dialog om det
- forebyggende miljø-, klima- og energiarbejde
- sikre høj kvalitet i miljøtilsynene og miljøsagsbehandlingen
- følge op på, at forhold bliver bragt i orden, hvor der er anmærkninger
- rykke ud ved akutte miljøuheld og klager, hvor nødvendigt
- udføre tilsynskampagner, hvor der er sammenspil mellem indsatserne i klimastrategien Holbæk 2050
- sikre et godt sammenspil med fokusområder på erhvervsområdet
Faser
Behandling af høringssvar
Administrationen ser på eventulle indkomne høringssvar, og gør udkastet til Miljøtilsynsplan klar til beslutning/vedtagelse.
