Regitse Holm Diwas•for 2 dage siden (Ville gerne have haft muligheden for at vedhæfte dokumentet i pdf form)HØRINGSSVARVedrørende sprogklasserne på Udby Skole – ønske om videreførelse til 9. klasseTil: Holbæk Kommune Dato: 13. september 2026 Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 36Att.: Christina Krzyrosiak Hansen – Borgmester Emrah Tuncer – Formand for Skole- og Uddannelsesudvalget Jesper Hartøft – Medlem af Skole- og UddannelsesudvalgetFra: Regitse Holm DiwasÆblevej 84300 HolbækTlf. 28 44 69 44 På vegne af forældrene til sprogbørnene på Udby Skole Vedrørende: Et ønske om at videreføre sprogklasserne på Udby Skole til og med 9. klasseKære Christina Krzyrosiak Hansen, Emrah Tuncer og Jesper HartøftVi skriver på vegne af en gruppe forældre til børn i sprogklasserne på Udby Skole.Vi skriver, fordi vi har et ønske, som vi som forældre har talt om gennem flere år, og som nu er blevet så aktuelt, at vi ønsker at sætte handling bag:Vi ønsker, at sprogklasserne på Udby Skole får mulighed for at fortsætte helt til 9. klasse, så vores børn kan gennemføre deres folkeskolegang i de rammer, hvor de allerede trives, udvikler sig og lærer.Vi ønsker ikke blot at pege på et problem. Vi ønsker at være med til at finde løsningen. Vi håber derfor meget på en konstruktiv dialog med Holbæk Kommune om, hvordan det kan lade sig gøre. Sprogklasserne fungerer – rigtig godtSprogklasserne på Udby Skole er et tilbud, som modtager elever fra hele Holbæk Kommune.Eleverne er opdelt i hold A, B og C og sammensættes ud fra deres sproglige og faglige forudsætninger. De kan løbende udvikle sig og rykke mellem holdene, når de er klar til nye udfordringer.Det er efter vores oplevelse en stor styrke.Børnene bliver ikke defineret af det, de har svært ved. De får mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo og bliver løbende udfordret, når de er klar til det.Det giver mulighed for at opleve succes.Og vigtigst af alt:Børnene trives og er i udvikling.Ro, struktur og forudsigelighed giver børnene mulighed for at læreDrømmen – og intentionen – er naturligvis, at børnene i det omfang, de kan, skal kunne være en del af almenområdet.Men for mange af vores børn er virkeligheden, at de ikke fungerer godt i store klasser med mange elever, meget støj, uro og uforudsigelighed.Det betyder ikke, at de ikke ønsker at være en del af fællesskabet.Det betyder, at rammerne i en almindelig klasse kan være så krævende, at en stor del af deres energi bruges på at håndtere omgivelserne frem for at lære.I sprogklasserne får børnene noget andet.De får:
ro
tydelig struktur
forudsigelighed
små elevgrupper
nærværende voksne
mulighed for fordybelse
mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt.
Med små klasser på typisk 6-10 elever er der mulighed for at skabe et læringsmiljø, hvor børnene kan koncentrere sig, stille spørgsmål, øve sig og udvikle sig uden konstant at blive overvældet af de mange stimuli, som en større klasse kan medføre.Det er ikke en mindre skolegang. Det er en skolegang, der er tilpasset de forudsætninger, vores børn har.Et fantastisk samarbejde mellem skole og hjemAlle os forældre på Hold C, hvor vores børn går, er meget taknemmelige for det virkelig gode og konstruktive samarbejde, vi har med teamet omkring vores børns klasse.Det har efter vores oplevelse været tilfældet gennem hele vores børns skolegang.Udby Skole er efter vores erfaring yderst dygtige til at rekruttere og fastholde dygtige undervisere, lærere og pædagoger, som virkelig rummer, ser og møder vores børn.Det er ikke noget, vi tager for givet.Tværtimod.Det er netop en af de væsentligste grunde til, at vi som forældre er så optagede af, at vores børn får mulighed for at fortsætte i disse rammer.For når noget fungerer så godt – hvorfor skal det så nødvendigvis stoppe?En mor og far fortæller Kære borgmesterJeg skriver til dig både som far og som en meget taknemmelig borger i Holbæk Kommune.Vores søn har sproglige vanskeligheder og går derfor i sprogklasse på Udby Skole på Tuse Næs. Vi har gennem årene oplevet, hvor afgørende det rette skoletilbud kan være for et barns faglige, sociale og personlige udvikling. Derfor vil jeg gerne fortælle om vores oplevelse – og samtidig komme med en meget konkret opfordring. Udby Skole er efter vores oplevelse noget helt særligt.Det er en mindre skole, hvor nærvær, engagement og menneskelige relationer stadig fylder. Her bliver børnene set og hørt, og man oplever, at lærere og pædagoger ikke alene ser på barnets udfordringer, men også på dets ressourcer, styrker og muligheder.Skolen formår samtidig at skabe stærke fællesskaber. Det mærkes ikke kun i undervisningen, men i hele kulturen omkring skolen. Her er stadig plads til de gode, klassiske skoletraditioner: fester med popcorn og slush-ice, teater, kagekonkurrencer, dansekonkurrencer, bingo og andre fælles aktiviteter flere gange om året. Det kan måske lyde som små ting. Det er det ikke. Det er netop i disse fællesskaber, at børn lærer at være sammen med andre, bidrage, samarbejde, håndterer modgang og opleve sig som en værdifuld del af noget større. For mig peger Udby Skole faktisk på noget centralt i diskussionen om fremtidens skole.Måske handler fremtidens skole ikke kun om større enheder, effektivisering, digitalisering og nye undervisningsformer. Måske skal vi også turde vende tilbage til noget af det, vi allerede ved virker: mindre skolemiljøer, overskuelige fællesskaber og stærke relationer.Når børn oplever tryghed og tilhørsforhold, skabes der efter min opfattelse et langt bedre fundament for læring.Skolen skal naturligvis udvikle børnenes faglige kompetencer, men den skal også udvikle deres evne til at mestre livet. Det gælder blandt andet selvregulering, samarbejdsevne, selvbeherskelse, empati, vedholdenhed og evnen til på en hensigtsmæssig og respektfuld måde at stå ved sig selv og sine behov. Her synes jeg, at Udby Skole lykkes med noget meget væsentligt. Det gælder ikke mindst sprogklasserne.Vores søn har aldrig oplevet sig som “anderledes”, selvom han går i sprogklasse. Det er efter min mening en stor pædagogisk bedrift. Det kræver en særlig indsats at skabe et miljø, hvor et specialiseret tilbud bliver en naturlig del af det almindelige skolefællesskab, så barnet både får den nødvendige støtte og samtidig oplever sig som en helt naturlig del af skolen. Det er inklusion, når det fungerer bedst.Oveni dette har vores søn fået tilbudt kørselsordning fra Tølløse til Udby. Det er vi også meget taknemmelige for. For vores familie har Holbæk Kommune således skabt en samlet løsning, som vi oplever som både fagligt stærk, menneskelig og meget værdifuld. Derfor har vi ét stort ønske:At Holbæk Kommune overvejer at videreføre sprogklassetilbuddet på Udby Skole til og med 9. klasse fremfor, som i dag, at det stopper efter 5. klasse.For netop denne gruppe børn kan et skoleskift efter 5. klasse være en meget stor omvæltning. De har ofte brugt mange år på at opbygge tryghed, relationer, strategier, selvværd og en oplevelse af at høre til. Når det endelig fungerer, mener vi, at man skal være meget varsom med at bryde det miljø op.Et tvunget skoleskift på dette tidspunkt kan derfor være særligt sårbart. I værste fald risikerer man, at en positiv faglig og social udvikling går i stå eller ligefrem går tilbage – netop på et tidspunkt i ungdomslivet, hvor stabilitet, relationer og tilhørsforhold er afgørende.Derfor håber jeg, at I politisk vil undersøge mulighederne for at lade sprogklasserne fortsætte gennem hele grundskoleforløbet til og med 9. klasse. Ikke kun for vores søns skyld, men for de børn og familier, der kommer efter os.Vi vil samtidig gerne sige tak. Tak til Holbæk Kommune for at have skabt dette tilbud, og ikke mindst tak til medarbejderne og ledelsen på Udby Skole for hver dag at skabe et skolemiljø præget af nærvær, engagement og omsorg.For os er Udby Skole et meget konkret eksempel på, hvordan fremtidens skole også kan se ud: En mindre skole, hvor børn bliver set. Hvor forskellighed kan rummes uden at blive gjort til en identitet. Hvor relationer og fællesskab prioriteres. Hvor børn udvikler både faglighed og livsduelighed. Og hvor ingen behøver at føle sig anderledes for at få den hjælp, de har brug for. Det synes vi er værd at bevare – og værd at bygge videre på. De bedste hilsner Martin Hartmann Nina Ditlevsen Forældre til barn i C klassenVi ønsker at følge børnene hele vejenVi forældre har gennem flere år talt om, hvor fantastisk det ville være, hvis sprogklasserne kunne fortsætte helt til 9. klasse.Drømmen er, at vores børn kan få lov til at gennemføre deres folkeskolegang i et miljø, hvor de allerede har et solidt og stabilt fundament.At de kan blive fagligt stærkere.At de kan udvikle sig socialt.At de kan gå til eksamen.Og at de kan blive bedre rustet til det ungdomsliv, der venter dem.For nogle børn vil næste skridt naturligvis være almenområdet.Men for andre er det ikke den rigtige løsning – i hvert fald ikke endnu.Progression bør ikke nødvendigvis betyde, at barnet skal forlade det miljø, hvor barnet udvikler sig.Et barn kan sagtens udvikle sig enormt meget uden at være klar til en stor almenklasse.Hvorfor skal tilbuddet stoppe, når børnene stadig har behovet?Det er svært for os som forældre at forstå, hvorfor et tilbud, der fungerer så godt og skaber så positiv en udvikling hos børnene, ikke kan fortsætte længere i deres skolegang.Et barn stopper ikke med at have sproglige vanskeligheder, fordi det afslutter 5. klasse.Tværtimod bliver kravene ofte større.Tekster bliver længere og mere komplekse.Undervisningen bliver mere abstrakt.Der stilles større krav til selvstændighed.De sociale relationer bliver mere komplekse.Og samtidig nærmer børnene sig puberteten og teenageårene.Det er en periode, hvor mange børn i forvejen kan være usikre på, hvem de er.For vores børn kommer det oven i sproglige og faglige vanskeligheder, som for nogle fortsat er betydelige.Hvorfor skal vi netop dér tage det læringsmiljø fra dem, hvor de har oplevet succes, tryghed og udvikling?Der findes ikke et tilsvarende tilbud efter 5. klasseDet er vores største bekymring.Når børnene når grænsen for det nuværende tilbud, står vi som forældre med en meget vanskelig opgave.Vi skal finde et alternativ.Men der findes ikke et tilsvarende sprogtilbud til vores børn efter 5. klassetrin.Det betyder, at vi risikerer at skulle vælge mellem løsninger, som ikke nødvendigvis matcher vores børns behov. Det er en problematik som er set tidligere hos tidligere sprogbørn. Det rigtige tilbud findes ikke, og derfor har der været lavet løsninger hvor børnene har måtte blive ekstraordinært længe på Udby skole, for at kunne komme på efterskole, eller de har været fejlplaceret, og rykkes rundt. Vi står derfor med en reel bekymring for, at vi kommer til at gamble med:
vores børns trivsel
deres skoleglæde
deres faglige udvikling
deres sociale tilknytning
deres selvtillid
og det stabile læringsfundament, der er blevet bygget op siden 0. klasse.
Det mener vi er en unødvendig risiko at løbe.De faglige tanker og overvejelser Et specialiseret tilbud er afgørende. Sprogklasserne er ikke blot mindre klasser. De er et specialiseret tilbud til børn med betydelige og vedvarende sproglige vanskeligheder, herunder udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD/dysfasi). For disse børn handler udfordringerne om langt mere end at tale og formulere sig. Sproget er afgørende for læring, forståelse, sociale relationer, selvregulering og muligheden for at deltage aktivt i et fællesskab. Et barn kan derfor have langt større faglige og personlige ressourcer, end det sprogligt er i stand til at vise. Det kræver medarbejdere med specialiseret viden og et læringsmiljø med tydelighed, struktur, visualisering, gentagelse og tid til sproglig bearbejdning. Behovet forsvinder ikke efter 5. klasse. Tværtimod stiger de sproglige, faglige og sociale krav markant i udskolingen. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om Holbæk Kommune har råd til at forsætte sprogklasserne til 9. klasse – men om kommunen har råd til at bryde et velfungerende specialiseret tilbud op netop dér, hvor børnene står foran de mest krævende skoleår. Når børn trives, lærer og udvikler sig i et tilbud, der er skabt til deres særlige forudsætninger, bør ambitionen være klar. Vi håber derfor, at I politisk vil træffe et langsigtet valg: Bevar og udbyg det, der virker. Giv sprogklasserne mulighed for at fortsætte til og med 9. klasse – og giv dermed børnene mulighed for at afslutte deres folkeskole i det fællesskab og det specialiserede læringsmiljø, hvor de allerede lykkes. Det vil være en konkret politisk prioritering af trivsel, faglighed og lige muligheder – og et stærkt signal om, at Fremtidens Skole tager udgangspunkt i børnenes behovVi er bevidste om, at det kræver ressourcerVi er ikke blinde for, at en udvidelse til 9. klasse kræver ressourcer.Der skal være:
de rette lærere og pædagoger
de nødvendige faglige kompetencer
egnede lokaler
adgang til de relevante faglokaler
mulighed for at gennemføre de fag, der kræves frem mod afgangseksamen
og en økonomi, der kan hænge sammen.
Det forstår vi.Men vi vil meget gerne være med til at undersøge mulighederne.Vi ved eksempelvis, at der findes løsninger med mobile eller flytbare faglokaler, som kan anvendes på skoler, der ikke selv har de nødvendige faciliteter til bestemte fag.Vi er også bevidste om, at økonomien skal hænge sammen.Hvis der eksempelvis findes muligheder for en model, hvor forældrene i et vist omfang bidrager økonomisk, er vi også villige til at drøfte dette.Vi kommer ikke med en færdig løsning.Vi kommer med et ønske om, at vi sammen undersøger, hvilken løsning der kan findes.Der er tale om meget små elevgrupperVi mener samtidig, at det er vigtigt at se på det faktiske antal børn.På nuværende tidspunkt er der eksempelvis kun 5 elever på 5. klassetrin på Hold C, samt 3 elever på 6. klassetrin.Det får os til at stille et meget konkret spørgsmål:Hvilken model kan der findes hvor man med de rette ressourcer kan lade disse børn fortsætte?Og hvis det kan lade sig gøre for vores børn, kan man samtidig skabe en model, som kommende børn med sproglige vanskeligheder kan få glæde af.Det ville være en langsigtet investering i et tilbud, som allerede har vist sin værdi.Lad os følge børnene til dørsVores største ønske er egentlig meget enkelt:Lad vores børn få lov til at gøre deres folkeskolegang færdig i et miljø, hvor de allerede trives og udvikler sig.Lad dem gå til eksamen.Lad dem blive fagligt stærkere.Lad dem beholde deres nærmeste relationer i deres klassekammerater.Lad dem udvikle deres sociale kompetencer.Lad dem få større selvtillid.Lad dem blive ved med at følge sig som alle de andre børn fra almen klasserne.Lad dem blive mere klar til det ungdomsliv, der venter.Og lad dem gøre det i de rammer, der har vist sig at fungere for dem.Det handler ikke om at sænke forventningerne til vores børn.Det handler om at give dem de rette rammer til at kunne leve op til forventningerne.Vi ønsker dialog og handlingVi har allerede taget de første skridt.Vi har orienteret:
klassens team af undervisere
skolens ledelse
områdeleder
skolebestyrelsen.
Alle er således bekendte med, at vi nu ønsker at sætte handling bag det ønske, vi som forældre har haft, siden vores børn begyndte i skole.Samtlige forældre med børn på 5. klassetrin på Hold C ønsker at stå bag dette ønske, og flere forældre fra Hold A, B og C bakker ligeledes op.Vi står derfor flere forældre sammen om at række hånden frem.Vi ønsker dialog.Vi ønsker handling.Vi ønsker et dialogmøde snarest muligt.Og vi ønsker at finde en vej sammen.Vores konkrete ønske til Holbæk KommuneVi ønsker, at Holbæk Kommune undersøger muligheden for at etablere en sammenhængende sprogklasseordning på Udby Skole fra 0. til 9. klasse, således at børn med sproglige vanskeligheder kan få mulighed for at gennemføre deres folkeskolegang i et miljø, der er tilpasset deres behov.Vi foreslår konkret, at der indledes en dialog om:
Muligheden for at udvide sprogklasserne til 6.-9. klasse.
Muligheden for, at eleverne kan gå til folkeskolens afgangseksamen.
Hvilke faglige og personalemæssige ressourcer det vil kræve.
Hvilke fysiske rammer og faglokaler der er nødvendige.
Hvordan økonomien kan hænge sammen.
Om der kan etableres en forsøgsordning, som efterfølgende evalueres på blandt andet trivsel, faglig udvikling, fremmøde, afgangsprøver og overgang til ungdomsuddannelse.
Hvordan ordningen fremadrettet kan sikre kontinuitet for børn med sproglige vanskeligheder i hele Holbæk Kommune.Lad os ikke skabe et problem, før vi har undersøgt løsningenVi frygter, at alternativet kan blive, at børn, der i dag trives og udvikler sig, bliver placeret i rammer, som ikke passer til deres behov.Og hvis det fører til mistrivsel, skolevægring, faglige nederlag eller tab af skoleglæde, kan konsekvenserne blive langt større – både menneskeligt og økonomisk.Vi ønsker ikke at vente på, at problemerne opstår, før vi handler.Vi har allerede et tilbud, der fungerer.Vi har børn, der trives.Vi har dygtige medarbejdere.Vi har engagerede forældre.Og vi har en lille gruppe børn, som meget gerne vil fortsætte deres skolegang i de rammer, der allerede har vist sig at være de rigtige for dem.Så lad os undersøge, om vi kan bygge videre på det, der virker.For Udby Skoles sprogklasser fungererBørnene trives.Børnene udvikler sig.Børnene lærer.Og vi som forældre oplever et stærkt og konstruktivt samarbejde med de mennesker, der hver dag står omkring vores børn.Lad os derfor give vores børn muligheden for at blive fulgt hele vejen til 9. klasse.Det vil være en investering i deres faglige udvikling, deres trivsel, deres selvværd og deres mulighed for at blive godt rustet til ungdomslivet.Lad os vise resten af Danmark, at Udby skole er et eksempel til efterfølgelse. Særligt i disse tider, hvor man stiller spørgsmål til formen, strukturen og indholdet af den danske folkeskole generelt.Og det vil være en investering i en folkeskole, der ser på det enkelte barns behov og skaber de rammer, der gør det muligt for barnet at lykkes.Vi håber derfor, at Holbæk Kommune vil tage imod vores invitation til dialog, og et konkret møde om at finde løsningen.Lad os vide, hvordan vi lykkes.Lad os starte dialogen.Og lad os sammen komme i mål.Med venlig hilsenRegitse Holm DiwasMor til barn på hold C På vegne af forældrene til sprogbørnene på Udby Skole – med opbakning fra forældre på Hold A, B og CForældreopbakningVi støtter ønsket om, at sprogklasserne på Udby Skole får mulighed for at fortsætte til og med 9. klasse.Forældrenes navn Regitse og Jimmy Holm Diwas Hold CBerit og Kasper Jacobsen Hold CNina Ditlevsen og Martin Hartmann Hold CNuni og Anders Knudsen Hold CNikita Omø SørensenHold CCamilla og John Benny Rolsted Hold CAnja Christensen og Uffe Brasch Stryhn Hold BInger og Jesper Frederiksen Hold AMille FlorHold AStella og Michael Madsen Hold ASusanne Ditlev HansenHold ABrian Radmer Borum Hold A Thobias HansenHold A Stephanie Ginnie Meyer Jørgensen Hold BHer er et tilbud, der virker. Her er børn, der trives. Her er dygtige medarbejdere. Lad os sammen finde ud af, hvordan vi kan bygge videre på det.
Tak for jeres tid og for Udby Skole