Anders Lauriten•for 1 år siden BOFA dialog MED har på møde den 8. september 2025 drøftet forslag til budget 2026-2029. MED takker for at få muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til budget og har nærlæst materialet med stor interesse. MED har følgende bemærkninger: Sygedagpengerefusion Der er truffet fællesorganisatorisk beslutning om en fordelingsnøgle, hvor 40% af sygedagpengerefusionen tilføres driften – og de resterende 60% anvendes til centrale indsatser ift. fravær samt bidraget til at skabe politisk råderum. Den indlagte besparelse i områderne udfordrer driften, da det betyder, at der ikke kan ansættes vikarer ved længerevarende sygefravær. Regelforenklingsbesparelse Der er indlagt regelforenklingsbesparelse. MED er bekymret over, at der er indlagt en sådan besparelse uden en tydelig kobling til hvilke konkrete vedtagne forenklinger, der er tale om. Det gør det vanskeligt at forholde sig til om der reelt er tale om en besparelse. Digitaliseringsbesparelse Af budgettet fremgår en digitaliseringsbesparelse (B25 Spor 2.4 Digitalisering – fordeling SIOU). Udvalget er bekymret ift. besparelsen, da den opleves som vanskelig at imødekomme, fordi der endnu ikke er formuleret initiativer, som kan realisere den forventede besparelse. Samtidig har besparelsen en stigende profil, som forventes yderligere at udfordre budgettet. Besparelser, der ikke er udmøntet i konkrete initiativer Af budgettet fremgår besparelser, som ikke er konkretiseret i reelle udmøntninger (bl.a. Ungepakken, hvor der er indlagt en besparelse på 1,1 mio. kr i 2026 med stigende profil i 2027). Det er bekymrende, at der er indlagt sådanne besparelser som ikke er koblet med en konkret vurdering af hvordan besparelsen skal findes. Det bemærkes, at BOFA samtidig ikke i 2025 har kunnet realisere de besparelser, der er indlagt på skoledagbehandling og tabt arbejdsfortjeneste. MED kan i det lys ikke se, hvordan der kan indhentes yderligere besparelser i 2026 og frem. Besluttede handleplansinitiativer I BOFA er der i BF2026-2029 en række besluttede handleplansinitiativer, som MED udvalget vurderer, er vanskelige at imødekomme. Det drejer sig konkret om skoledagbehandling og tabt arbejdsfortjeneste. I den sammenhæng ses en udfordring ift. at der i dag er begrænsede støtteindsatser i SFO til børn og unge med særlige behov. Det kan være svært at tilgodese og skærme børn, der er skrøbelige fra at blive overstimuleret i store institutioner og skoler. Er personalet der klædt godt nok på med de kompetencer og ressourcer det kræver? Det vanskeliggør opgaven med at få nedbragt bevilling af tabt arbejdsfortjeneste og skoledagbehandling, hvis der er udfordringer på dagtilbuds- og skoleområdet for de børn, som har særlige behov. Hjemtagelser på Myndighed Børn og Unge og i Familiehuset I høringsmaterialet er listet følgende kompenserende initiativer:
Hjemtagelse af ekstern familiebehandling (effekt 2027)
Hjemtagelse af støtte-kontaktordning
MED har i den forbindelse følgende bekymringer. Bekymring for om der er midler nok til at det kan lade sig gøre at hente opgaven hjem til kommunen. Hjemtagning af indsatser er prøvet flere gange før med lange ventelister som konsekvens. I barnets lov fremgår det at indsatsen skal iværksættes straks: BL § 10, Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 skal iværksættes, straks efter at den er truffet af kommunalbestyrelsen, medmindre særlige forhold gør det umuligt at iværksætte afgørelsen straks, eller at afgørelsen indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samtidig. Større fleksibilitet dvs. også være til rådighed for at arbejde aften og weekender. Det opleves, at der er støtte fleksibilitet hos eksterne leverandører, og at de ofte er bedre til at følge handleplan og ofte er billigere. Barnets lov § 10, Stk. 2. Afgørelse om tilbud efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Berøringsangst hos kommunale medarbejdere f.eks. i forhold til at komme ud i en familie f.eks. med forbindelse til bandemiljø, flygtningefamilier m.v. Der opleves større robusthed og vilje til at tage disse opgaver hos eksterne leverandører. I flygtningesager kan der være behov for særlige faglige- og sproglige kompetencer. Det opleves at private aktører er mere fleksible ift. Hvilket tidspunkt de levere støtten på, herunder også weekend, hvis opgaven kalder på det. Det kunne eksempelvis være unge i uddannelse der har sent fri, men stadig har et særligt støttebehov for at kunne fastholdes i uddannelse og i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Eksterne leverandører kan hurtigere gå i gang med opgaven, ofte inden for 1-2 uger. En opmærksomhed på at de undervisningstilbud tilbud børn og unge hjemtages til lever en særlig støtte hele den tid barnet/den unge har behov for at være der, da en del børn med særlige vanskeligheder kan have behov for en særlig struktur og god voksenkontakt også efter skole. En bekymring kan være at hvis børn/unge hjemtages til dag- og undervisningstilbud der ikke imødekommer deres udfordringer tilstrækkeligt og ikke vil kunne deltage i et evt. Fritidstilbud, så vil det påvirke indsatsen om at nedbringe TA. Der er flere familier, som tidligere har haft kommunal kontaktperson eller familiebehandling, som ikke har oplevet en effekt svarende til den de har oplevet med ekstern leverandør. Disse familier kan blive en stor udfordring i samarbejdet med interne ydelser. Der er bekymring for om interne leverandører har tilstrækkelig alsidighed i de ydelser/personer, de kan levere. Det opleves, at der måske mangler de relevante kompetencer indenfor forskellige problematikker. Sagstal pr. Rådgiver i børnemyndighed MED takker for, at der ses at være afsat 3 mio. kr. til organisation det specialiserede børneområde. MED vurderer dog ikke, at de 3 mio. kr. (hvis de prioriteres til sagsbehandlere) er tilstrækkeligt til at sikre efterlevelse af kravene i lovgivningen og styr på sagsbehandlingen, som skal bidrage til at vedvarende at sikre rette hjælp til borgerne (til rette udgift) og rekruttere/fastholde sagsbehandlere i Holbæk Kommune til gavn for opgaveløsningen. Sagsbehandlerne har i dag et meget højt antal sager pr. sagsbehandler (30-40 sager alle sagstyper). Et tal som også ligger over DS anbefalinger som er 20-30 sager. DS anbefalinger er yderligere præciseret som nedenstående:
Hvis socialrådgiveren har mange sager med børn og unge med neurologiske lidelser, flere forskellige diagnoser og/eller psykosociale problemstillinger i familien, og som kræver samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, bør socialrådgiverens sagstal ligge i den lave ende af det vejledende sagstal.
Hvis socialrådgiveren har meget komplekse eller komplicerede sager, fx akutte sager, anbringelsessager eller sager der kræver meget samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, skal det være muligt for socialrådgiveren at kunne arbejde med meget få sager. Sagstallet betyder, at det ikke er muligt at efterleve de gældende krav til sagsbehandlingen. Herunder sikre dokumentation, opfølgning, inddragelse, og kravet om, at der skal være 2 sagsbehandlere på flere sager. · En opmærksomhed her er, at vi har et efterslæb igennem flere år, der gør, at vi aldrig rigtig kommer i bund, hvilket medfører, at borgerne ikke får den opmærksomhed, der er behov for, hvilket igen medfører, at vi får handlet for sent og dette er dyrt for kommunen, borgerne og medarbejderne. En anden opmærksomhed ind i dette er, at mange medarbejdere enten kommer uden erfaring eller med kun en lille erfaring. De medarbejdere kan ikke sidde med 20-30 sager min. det 1. år, hvilket medføre at de få med erfaring der er tilbage, skal sidde med alle de mest komplekse og et højere sags tal samtidig med at de skal lære ny kollegaer op. Endelig er det en udfordring af rekruttere og fastholde dygtige erfarne sagsbehandlere, da sagstallet er en vigtig faktor for hvor man gerne vil arbejde. Sammenlignet med andre kommuner ligger vi på et meget højt i sagstal, og det er en stor belastning. Desuden kan det være svært at nå de administrative krav, når vi mangler hænder og en akutsag kan forsinke, at man når det administrative f.eks. opfølgning, notere børnesamtaler, afdækninger, børnefaglige undersøgelser, som vi er bagud med og som derfor også betyder, at vi ikke i mange sager efterlever de lovbestemte frister på området. For 4 år siden kunne en socialrådgiver klare vagten på en dag, i dag har vi ofte 8 socialrådgivere i gang i vagten på en dag. Vi får flere underretninger der kategoriseres som vold og overgreb, disse underretninger kalder på et behov for hurtighed og øget personalemæssige ressourcer, samt at der jf. Barnets lov SKAL udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og evt. afhøring i Børnehuset, sagsamråd i Børnehuset og derefter udredningsforløb hvor rådgiver også deltager i opstart og afslutning. Det er en generel oplevelse, at de administrative krav er øget. Det er en generel oplevelse, at tyngden i sagerne er øget. Der er en generel stigning i antallet af underretninger. Etablering af ungeboliger Der er behov for at sikre boliger til unge, som de selv vil kunne betale for efter at de ikke længere modtager støtte efter barnets lov. I det lys er MED bekymret ift. oplægget hvor der alene peges på behov for boliger som alternativ til tilbud efter servicelovens § 107. Det er vurderingen, at det forslag isoleret er godt, men at der herefter udestår at få håndteret behovet for andre ungeboliger, jf. ovenfor. Der er et omfattende behov for små billige boliger, til unge helt generelt. På asyl området oplever de at have behov for små boliger til unge uledsagede flygtninge, der pt. anbringes på opholdssteder, men en del af dem vil i stedet kunne anbringes i egen bolig med støtte. Generelt til unge der anbringes i egen bolig, samt unge i ungestøtte, der ved det 18 år ikke længere har behov for at være anbragt, men ikke kan flytte hjem til deres forældre og de der helt naturligt i deres ungestøtte skal udsluses til egen bolig med ungestøtte. Særligt unge på FGU har ikke den fornødne indtægt til at afholde udgifter til egen bolig, selvom det for nogle er bedst de ikke bor hjemme, da dette giver dem bedre overskud til at deltage i uddannelse. Unge på FGU har ofte ikke det fornødne overskud til ved siden af uddannelse også at varetage et fritidsjob. Unge på en ungdomsuddannelse med samme udfordringer har mulighed for at tage et SU-lån. Vi oplever også at mange af de unge får afslag på enkeltydelse til depositum/indskud, da deres rådighedsbeløb er for lavt.Det helt overordnede problem er at der ikke er nok boliger. Ønske om større gennemsigtighed ift. besparelser/ændringer og konsekvenser for de enkelte afdelinger I høringsmaterialet fremgår på budgetforslaget på politikområder (fx Sundhed for børn og Unge, som i BOFA rummer både Tandpleje og Sundhedspleje). Udvalget efterspørger et supplerende materiale, hvor den økonomiske styring på politikområder oversættes til kerneområdeøkonomi, herunder at afdelingerne kan se deres forventede budget samt det, som tilføres eller forventes besparet, er illustreret tydeligt. MED efterspørger helt overordnet, at det udsendte materiale beskrives på en måde så det tydeligt fremgår, hvilke besparelser der er fastlagt for de enkelte afdelinger. Det gælder både tidligere vedtagne og nye besparelser. Det er vanskeligt for MED at gennemskue de konkrete økonomiske konsekvenser, hvilket også vanskeliggør muligheden for at afgive præcise høringssvar. MED efterspørger som led heri også en konkret uddybning af de indsatte beløb: 2 mio. kr. til tandplejen, 3 mio. kr. til specialiserede børneområde og 9,4 mio. kr. til myndighed. I forhold til sidstnævnte er der videre en bekymring for, at de stadigt stigende takster hos eksterne leverandører i kombination med en aktivitetsstigning ikke i fornødent omfang er medtaget i de 9,4 mio. kr. Særligt bidrag fra Familiehuset Fra Familiehusets side ser vi et klart potentiale i at hjemtage eksterne familiebehandlings- og støttekontaktopgaver med henblik på at løse dem internt. Dette vurderer vi som meningsfuldt både fagligt og økonomisk. Vi har dog en række bekymringer, som vi finder væsentlige at fremhæve, inden der træffes endelig beslutning: 1. Kontorfaciliteter På nuværende tidspunkt er vi allerede mange medarbejdere på meget lidt plads, hvilket har en betydelig indvirkning på arbejdsmiljøet. Vi frygter, at en opnormering med tre nye medarbejdere vil medføre en væsentlig forringelse af de daglige arbejdsvilkår. 2. Mødefaciliteter Familiehuset er vokset betydeligt på medarbejdersiden de seneste år, og vi oplever allerede nu udfordringer med at have tilstrækkeligt med samtalelokaler. Derudover har vi vanskeligheder med at finde lokaler, der er store nok til at rumme hele personalet ved eksempelvis personalemøder. Disse udfordringer forventes at blive forstærket ved en yderligere opnormering. 3. Adgang til biler Familiehuset råder aktuelt over tre biler, som er i konstant brug. Tilføres der tre nye medarbejdere, vil det være nødvendigt enten at investere i en fjerde bil eller at tillade, at de nye medarbejdere benytter egne køretøjer til familiebesøg. Denne potentielle merudgift bør ligeledes indgå i overvejelserne. Venlig hilsen BOFA-Dialog MED
