Bibliotekernes indsatsområder 2027-30
Holbæk Bibliotekerne arbejder med særlige indsatsområder som bliver politisk bestemt af Kultur-, Fritids- og Lokaludviklingsudvalget. Det er nu tid til politikerne skal vælge hvilke indsatser der skal prioriteres de næste 4 år. Holbæk Bibliotekerne har haft en workshop med medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af biblioteket, hvilket har ført til de forslag til indsatser, som er præsenteret her på hjemmesiden. Biblioteket ønsker nu at åbne op for at alle kan se og forholde sig til dem . Dvs. hvad er relevant, hvad bør tages med i overvejelserne, hvem kunne være samarbejdspartner og andet. Herudover er det også muligt at komme med helt nye forslag til indsatser som biblioteket bør prioritere.
Baggrund
Holbæk Bibliotekerne dækker hele kommunen og har fysiske filialer i Holbæk, Jyderup, Tølløse og Svinninge. Meget materiale kan tilgås digitalt. Ud over selve udlånet – fysisk og digitalt arbejder bibliotekerne med fx skoler og daginstitutioner om at fremme læselysten, stiller lokaler og faciliteter til rådighed for borgere og foreninger og samarbejder med eksterne på mange forskellig måder.
Kultur- og Fritidsudvalget valgte i 2022 følgende indsatser:
- Ud i hele kommunen
- Demokratisk træningsarena
- Øge kendskab til tilbud
- Kulturens verden
- Tænde læsegnisten
- FN Verdensmål
Faser
Åben kvalificering
Holbæk Bibliotekerne præsentere ideer og forslag til mulige indsatsområder, som alle har mulighed for at kommentere og videreudvikle på.
Det samlede materiale vil 6. oktober blive fremlagt Kultur- og Fritids og lokaludviklingsudvalget med henblik på endelig prioritering af indsatsområder 2027-2030.

















