Holbæk Kommunes Arkitekturpolitik (Afsluttet)
Høringsfasen er afsluttet
De indkomne høringssvar bliver nu indarbejdet og Arkitekturpolitikken indstilles til endelig vedtagelse i oktober måned i KB.
Den 9/8 blev der afholdt borgermøde på Elværket i Holbæk.

Om Arkitekturpolitikken
I Holbæk Kommune ønsker vi at understøtte og sikre kvalitet i fremtidens fysiske udvikling af kommunen. Samtidig ønsker vi at værne om vores eksisterende værdier i det byggede miljø og i vores landskaber.
En Arkitekturpolitik kan være med til at opretholde og skabe lokal identitet! Men det kræver at vi i Holbæk Kommune har et fælles værdigrundlag, som kan sætte retning for udvikling af vores arkitektur, både i vores byggede miljøer men også i vores åbne byrum og vores landskaber.
Arkitektur er et samspil mellem bygninger, byrum, landskaber og funktioner. Holbæk Kommune er med sine mange landsbyer, byer og landskaber en kommune med en bred pallette at værdifulde arkitektoniske kvaliteter. Det gælder eksempelvis vores bygninger opført som ”bedre byggeskik”, vores kulturmiljøer og vores håndværkstraditioner. Købstadsmiljøet i Holbæk by, havnen, sammenhængen til fjordlandskabet, gamle herregårde og herregårdslandskaber m.m., men også nyere enkeltstående byggerier, som eksempelvis det fredede Holbæk Seminarium m.fl.
Vi skal sikre, at vi i fremtiden bygger nyt eller omdanner med respekt for stedernes kvaliteter. At vores landsbyer og byer udvikles, men også bevarer deres historie gennem valg, der sikrer kvalitet i samspillet mellem nyt og gammelt. Og vi skal sikre at udviklingen bidrager til at skabe attraktive steder for alle borgere i Holbæk Kommune.
Herunder kan du læse kommissoriet for arkitekturpolitikken, som politikerne har vedtaget den 23.3.2022
Du kan også læse lidt om hvad en arkitekturpolitik er og hvad den kan, i folderne fra Arkitektforeningen.
Faser
Indstilling og vedtagelse af forslag til Arkitekturpolitikken
Politikerne behandler udkastet til Arkitekturpolitikken, hvorefter den sendes ud i offentlig høring.
Du kan se sagsfremstillingen og bilag (udkast til Arkitekturpolitikken) til udvalgene her:
- Udvalget for Plan, Byg og Lokal udvikling den 9. maj: Dagsordenssag nr. 50
- Økonomiudvalget den 17. maj - Dagsordenssag nr. 115
- Kommunalbestyrelsen den 24. maj. - Dagsordenssag nr. 110
Udkastet som udvalgene behandler, og som indgår som bilag til dagsordenssagerne, findes i en kort og en lang version. Klik på links for at se bilagene:
Begivenheder
Tidligere begivenheder
Begivenhedsdato: maj 3., 2022 fra 17:00 til 18:30.
Kulturkasernen
Begivenhedsdato: juni 22., 2022 fra 09:00 til 14:00.
Rundt i kommunen
Begivenhedsdato: august 24., 2022 fra 06:00 til 13:30.
Slotshaven
Begivenhedsdato: september 14., 2022 fra 16:00 til 18:00.
Andel
Begivenhedsdato: oktober 4., 2022 fra 16:00 til 18:00.
Kanalstræde
Begivenhedsdato: marts 22., 2023 fra 14:30 til 15:30.
Begivenhedsdato: august 9., 2023 fra 15:00 til 16:30.
Elværket
Begivenhedsdato: oktober 1., 2023 på 22:00 til oktober 7., 2023 på 22:00.

