Spring til hovedindhold

Trafiksikkerhed ved skolerne - børn i byerne skal kunne transportere sig selv

Fra "Hvordan bevæger vi os nemt, sundt og klimavenligt i Holbæk Kommune? (Afsluttet)"

Gå til projektet

Flere lokalfora oplever biltrafikken ved skolerne som et problem. I Kundby, Svinninge og Gislinge snakkes der om at en målsætning kunne være at børnene selv skal kunne transportere sig til skole inde i byerne, ikke nødvendigvis fra landområderne.

Det er hønen og ægget for utrygheden ved skoletrafikken gør at forældrene kører eleverne i bil. Kan flere eleverne selv cykle sikkert til skole reduceres trængsel i morgentrafikken og eleverne får en sundere og mere selvstændig hverdag. Kørsel af skoleelever er måske ”bare” en dårlig vane – det bør undersøges nærmere.

Også i Tølløse og Vipperød ønskes det at skolevejene skal prioriteres. Bilerne skal væk, og ikke klumpe sammen ved skoletilbud. Der opleves trængsel ved skolerne. Der blev snakket om konkrete løsningsforslag som at etablere forhindringer for bilerne ved skolerne, rykke p-arealerne længere væk fra indgangene og samtidig lave gode stiadgange. 

Cykelinfrastrukturen er vigtig for skolebørnene. Bedre stier og sikre krydsningspunkter nævnes som barrierer for at eleverne transporterer sig selv. Stikrydsning ved udstykningen ved Ringstedvej kan opleves utryk. Dertil er der ønske om sikker parkering både til cykler og el-løbehjul ved skolerne. Manglende belysning afholder også nogen fra at cykle til bl.a. skole, fx på Østervang og Vestervang. Der ønskes cykelsti ved Hjortholmvej, hvor der er farlige kryds.

Børn fra Butterup, Hagested og Ny Hagested cykler ikke til og fra skolen i Tuse, da den opleves utryg. 

Der skal være cykelstier til overbygningsskolerne, så eleverne kan fortsætte med at cykle.

Til mødet med lokalfora Regstrup, Ugerløse og Undløse, bemærkes det at dialog og mere fokus på forældrene er nødvendig for at skabe mere åbenhed for at børnene selv transporterer sig.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Nuværende status

Alle

Emner

Mobilitet