Nederskov Gl. Tølløse

Da linket til denne side dukkede op i mit feed, skulle jeg selvfølgelig straks studere hvad der lå bag.

Det gik ganske hurtigt op for mig at fem af lokaliteterne havde jeg overhovedet intet kendskab til.

Bortset fra en vag erindring om Kalvemose fra for måske 40-45 år siden.

På den baggrund fandt jeg det nogt videre vanskeligt at danne mig en mening om noget jeg ikke anede hvad var.

Så min første reaktion var at tage til Nederskoven ved Tølløse fordi jeg en del gange i forbindelse med lukket vej til Store Tåstræup og St. Merløse, måtte ad en omvej og denne gik lige forbi Nederskov.

Altså jeg havde kørt, nok nærmest forbandende indeni, uden overhovedet at forbinde dette med omgivelserne som var lige akkurat omkring mig i de pågældende situationer.

Hvilket der nu er rådet bod på.

Nederskov er et langt skønnere sted end jeg egentligt havde forestillet mig.

Med en afvekslende skov med lidt engområde (så småt) ned til Tysinge Å, hvilken jeg er kørt tværs over ustandseligt gennem årene, uden at skænke en tanke at den leder direkte til Åmose Å som jeg gennem årene har tilbragt en del tid i nærheden af, ved, forskellige steder på dennes stræk.

Jeg vidste ikke, i Nederskov, helt hvad „veteranisering” kunne tænkes at indebære, hvilket jeg ved nu.

Det er forsøg på at fremskynde en udvikling på måske 90-110 til at kunne forløbe i løbet af 10-15 stykker af slagsen.

Og tro på at dette kan lade sig gøre er egentligt noget videre hul i hovedet.

En i mine øjne, virkeligt kreativ skov, skal rumme kvaliteter som f.eks. Nederskoven og må derfor være af en vis størrelse.

Hvilket jeg på forhånd vidste, for blot ved, på et kort, at kigge på Bjerregårdslunden i Svinninge, var jeg ikke så meget i tvivl om hvad jeg gider at køre efter og hvad ikke, når det kommer til det.

Så, nu hvor jeg regner med at min første oplevelse af „begrebet urørt skov” går ud på, har lagt sig lidt, kan jeg på sæt og vis skue lidt fremad til når mine oldebørn skal have noget ud af det og ingen anelse vil have om hvorvidt jeg er blevet til muld eller aske.

Med dette vil jeg takke for initiativet og for nogle alt i alt, gode oplevelser, hvilket jo egentligt vil sige „at være blevet klogere” og at reflektere lidt over hvad det egentligt er man er blevet lidt klogere på.