Spring til hovedindhold

MED udvalget Kildefryd

Fra "Høring af forslag til Budget 2026"

Gå til projektet

Kære

Vi ønsker med dette høringssvar at sætte fokus på de væsentlige udfordringer, vi oplever på Kildebjergskolens SFO, samt de stigende elever.

1. Stigende elevtal i SFO’en

De seneste 3–4 år har vi set en betydelig stigning i antallet af børn i SFO’en:

●    August 2021: 89 + 28 = 117 børn

●    Januar 2022: 96 + 26 = 122 børn

●    Juni 2023: 127 + 51 = 178 børn

●    Januar 2025: 135 + 59 = 194 børn

●    Juni 2025: 127 + 51 = 178 børn

Denne kraftige stigning medfører øgede krav til både personaleressourcer og faciliteter for at sikre et trygt og stimulerende miljø for børnene. Ligeså for de børn som er udfordret i hverdagen og har brug endnu mere tryghed i form af voksenkontakt.

2. Udfordringer med eksisterende faciliteter

Siden nedrivningen af vores gamle SFO i 2014/2015 er der ikke blevet opført en ny SFO.

●    SFO lokalerne blev førhen brugt til blandede funktioner (klasserum og teaterrum). I skoletiden er der et behov for de ekstra grupperum og læringsrum. 

●    Der er utilstrækkeligt antal toiletter – en situation som blev forværret ved nedrivningen, hvor flere toiletter gik tabt.

3. Krav og anbefalinger vedrørende daginstitutioners faciliteter

Vi henviser til anbefalingerne for “Nybyggeri og renovering af daginstitutioner” https://www.godtarbejdsmiljo.dk/media/n41oqb1b/nybyggeri-og-renovering-af-daginstitutioner_web.pdf der foreskriver følgende standarder:

●    To toiletter og to håndvaske pr. 20 børn. Pt har vi i alt ved Underhuset (0-5 klasse) 12 toiletter til 11 klasser. Disse toiletter bruger SFO’en ligeledes.

●    Mindst ét toilet skal være tilrettelagt for børn i kørestole.

●    Et areal på mindst 2 kvm pr. barn. I vores SFO lokaler, som ca måler 50kvm pr. rum, er der plads til max 25 børn. Disse har vi 3 af i SFO1.

Disse retningslinjer understreger behovet for en opgradering af vores faciliteter, så både funktionalitet og tilgængelighed lever op til moderne standarder og lovmæssige krav.

Vi håber, at I vil anerkende de presserende udfordringer og overveje en prioriteret indsats på disse områder. En investering i SFO'ens faciliteter er en investering i både børns trivsel og læring samt personalets arbejdsvilkår.

 

Med venlig hilsen

MED-udvalget på Kildebjergskolen

Søren Andersen (AMR)

Karen Jørgensen (TR Lærer)

Maria Arlet ( TR pædagog)

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Sendt af

Profil af User 594384Af User 594384 den 18. september 2025

Nuværende status

Alle