Holbæk Lærerkreds - Høringssvar Budget 2025 - 2028

Høringssvar fra Holbæk Lærerkreds til Holbæk Kommunes budgetforslag 

Indledende kommentarer 

Holbæk Lærerkreds ønsker at kommentere på det fremlagte budgetforslag for Holbæk Kommune med fokus på skoleområdet og lærernes arbejdsvilkår. Vi anerkender de økonomiske udfordringer med at overholde det kommunale niveau for serviceudgifter, men mener, at det er afgørende at investere i folkeskolen, i stedet for at spare, for at sikre kvalitet i undervisningen og trivsel blandt både elever og personale. 

På borgermødet den 2. september 2024 blev det fremhævet, at der er blevet tilført 24 millioner kroner til dagtilbuds- og skoleområdet. Dette beløb skal dække de stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling samt pris- og lønfremskrivninger. Budgettet for skoleområdet stiger fra 771,7 millioner kroner i 2023 og 762,4 millioner kroner i 2024 til 775,6 millioner kroner i 2025. Udfordringen er dog, at beløbet ikke er tilstrækkeligt til at opretholde det nuværende serviceniveau – især ikke når de foreslåede besparelser og effektiviseringer medregnes. For at underbygge dette har vi i høringssvaret samlet en række fakta om folkeskolens økonomi i Holbæk. 

Budgettets betydning for skolerne 

Når der kigges i budgetudspillet, kan man se, at de samlede omkostninger på skoleområdet i 2025 vil stige med omkring 43,9 mio. kr., når man medregner demografisk udvikling (11,3 mio.), pris- og lønfremskrivninger (12,4 mio.), ny lovgivning (9,6 mio.), stigende udgifter til privatskoler og specialområdet (4,8 mio.) samt 5,8 mio. til opdrift på specialbefordring, mellemkommunale betalinger og manglende tilsyn for behandling og specialundervisningstilskud. 

Samtidig foreslås besparelser og effektiviseringer på omkring 16 mio. kr. gennem reduceret sygefravær (4,9 mio.), befordring (2 mio.), digitalisering (1,4 mio.), indkøb og udbud (2,8 mio.) samt rammebesparelser på PPR, SFO og specialklasser (6,9 mio.). 

Desuden er der ikke afsat ekstra midler til f.eks. kompetenceudvikling, hvilket er nødvendigt for at sikre faglig kvalitet og trivsel. Sidste år var der afsat ca. 7.790.000 kr. til kompetenceudvikling i LAER, herunder midler fra både budgettet og trepartsaftaler. Af dette beløb blev der kun brugt ca. 1.500.000 kr. Hvis kompetenceudvikling skal prioriteres fremover, vil det skulle finansieres af skolernes allerede pressede økonomi, som dermed står overfor endnu en ekstraudgift. 

Udviklingen i medarbejderantal 

Ifølge Kommunens personalepolitiske redegørelse (PPR) for 2023 faldt antallet af lærere fra 687 til 635 fra 2022 til 2023, hvilket svarer til et fald på 7,57% på blot ét år. Det finder vi meget bekymrende. I samme periode faldt antallet af elever kun med 1,27%.  

Antallet af ansatte i LAER (Læring og Trivsel) er faldet med 15,45% fra 2021 til 2023 - fra 887 ansatte i 2021 til 750 i 2023. Denne skævhed resulterer i et markant højere arbejdspres på de tilbageværende lærere og pædagoger samt færre ressourcer til at understøtte elevernes trivsel og læring. 

Derudover har vi oplevet en høj udskiftning i ledelsen på kommunens skoler. Den 1. oktober 2024 vil hele ledelsen på tre af kommunens 11 folkeskoler være udskiftet inden for det seneste år. På næsten alle skoler har der været lederskift inden for de sidste to år. Denne ustabilitet i ledelse forringer læringsmiljøet yderligere og øger presset på de øvrige medarbejdere. 

Fakta om skolerne i Holbæk 

Holbæk Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, når det gælder udgifter per elev (79.412 kr. i 2023 mod et landsgennemsnit på 79.166 kr.). Men Holbæk er ikke en gennemsnitskommune på skoleområdet. 

Kommunen har en høj segregeringsgrad på 12,4%, hvilket betyder, at en stor del af skolebudgettet går til specialområdet. Faktisk går 43% af budgettet til specialområdet, mens landsgennemsnittet er under 20%. Det efterlader kun 57% af budgettet til almenområdet. Til sammenligning får privatskolerne 75% af landsgennemsnittet plus forældrebetaling. 

Vi ser en stigende andel af elever, der vælger fri- og privatskoler (32% i 2024 mod 16,2% i 2007). Holbæk har også en stor andel små skoler, hvor 52,6% af eleverne går på skoler med færre end 200 børn (landsgennemsnittet er 24,4%). Det gør det vanskeligt at drive skole til en gennemsnitspris. 

Statistikker viser desuden, at Holbæk Kommune ligger i den laveste ende, når det gælder trivsel, karakterer og overgang til ungdomsuddannelser. 

Sygefravær 

"Pisk frem for gulerod" må være overskriften for dette forslag. I bedste fald lykkes projektet – i værste fald fører det til fyringer af lærere og pædagoger for at finansiere vikarer på skoler, som i forvejen er pressede af højt sygefravær. Dette sygefravær skyldes ofte et allerede belastet arbejdsmiljø. 

Det er ikke første gang, vi ser lignende forslag fremsat og vedtaget. Vi undrer os fortsat over logikken i at budgettere med besparelser på sygefravær, før sygefraværet reelt er blevet reduceret. 

Ifølge kommunens egne retningslinjer er det skolernes ledelse, der bærer en stor del af ansvaret for at skabe rammerne for lavt sygefravær. Med det høje antal ledelsesudskiftninger på skoleområdet virker det usandsynligt, at LAER er i stand til at bære hovedparten af byrden gennem de foreslåede besparelser på sygefravær. Hvis man virkelig ønsker at reducere sygefraværet, kræver det investeringer i folkeskolen – ikke fyringer. Hvis målet blot er at spare penge, bør man gennemføre en rammebesparelse, der svarer til det ønskede beløb. Det ville være mere reelt, da man så politisk tager ansvar for de uundgåelige serviceforringelser, det vil medføre. 

Det er også værd at bemærke, at Holbæk ligger som nr. 6 i sygefravær blandt de kommuner, vi ofte sammenligner os med i den personalepolitiske redegørelse, men forskellen til 2. pladsen er kun 0,16%. Forskellen mellem nr. 2 og nr. 8 er blot 0,25%. 

Selvom det er positivt, at der rettes fokus mod arbejdsmiljø og sygefravær, er den foreslåede metode problematisk. Den bidrager til en forråelse af arbejdsmiljøet, hvor fokus flyttes mod afskedigelser af dem, der har svært ved at håndtere det stigende arbejdspres og det forringede arbejdsmiljø. Det er svært at skabe et godt arbejdsmiljø gennem besparelser, når "robusthed" bliver en af de primære kvalifikationer. 

Konklusion 

Vedtages de foreslåede besparelser og effektiviseringer på skoleområdet, må vi derfor forvente en væsentlig forringelse af skoletilbuddet i Holbæk. Det vil medføre en yderligere nedgang i antallet af lærere, som skal undervise eleverne. 

Den nuværende økonomiske situation betyder, at flere skoler allerede har svært ved at få deres budgetter til at hænge sammen, og flere skoler har været nødt til at udarbejde handleplaner for at overholde de stramme budgetter i nuværende skoleår.  

Det frihedsforsøg, som oprindeligt skulle skabe pædagogisk frihed, bliver i stedet brugt som en spareøvelse flere steder, hvilket f.eks. resulterer i færre to-lærer-timer, færre afsatte timer til vejledere m.m. og dermed mindre støtte til elever med særlige behov. Som et kuriøst eksempel, kan man nævne, at personalereduktionerne også påvirker skolernes muligheder for at få vagtplaner til frikvarterer til at gå op, hvilket har stor betydning for inklusionen. Færre eller mere pressede voksne betyder, at konflikter mellem eleverne i frikvarteret ofte fortsætter ind i undervisningen. Dette er blot nogle få eksempler på, hvordan besparelserne vil påvirke elevernes og personalets muligheder for at skabe et godt læringsmiljø. 

På længere sigt vil manglen på to-lærer-timer også blive en økonomisk udfordring, når frihedsforsøget ophører. Det vil kræve flere lærere at dække det stigende antal undervisningstimer. 

Hvis kommunens politik om at flytte midler fra specialområdet til normalområdet skal lykkes, kræver det investeringer i folkeskolen. Skolerne har brug for både den nødvendige viden og flere hænder til at inkludere børn med særlige behov.  

Med det nuværende budgetforslag frygter vi en stigning i antallet af børn, der bliver segregeret til specialtilbud, eller en øget mistrivsel blandt de børn, som mangler støtte i folkeskolen. Det er ikke nok at ændre tilgangen i klassen, når der kun er én voksen til 25+ elever, hvoraf flere har særlige – og ofte forskelligartede behov. Den nødvendige kompetenceudvikling af lærerne, som skal stå for inklusionen, er desuden stadig ikke blevet prioriteret.  Medarbejderne fra det specialiserede tilbud flytter ikke automatisk med over i normalområdet, da det vil resultere i en væsentlig lønnedgang.