Spring til hovedindhold

Holbæk Havn for gæstesejlere

Fra "Ny Kultur- og Fritidspolitik 2023-2024"

Gå til projektet

Vi har båd i Holbæk og kommer meget rundt på weekendture i de andre havne i fjordene. (Nykøbing, Rørvig, Hundested, Lynæs osv.)

nogen af dem har satset stort på at få en hyggelig havnekulturfestival, der tiltrækker gæster fra nær og fjern.

Og det virker!

Særligt Hundested og Lynæs tiltrækker mængder af lokale sejlere på weekendture i fjorden, med deres hyggelige caféer, musik, butikker, legepladser til børnene og super lækre toilet og badeforhold.

Og rundt omkring hører vi desværre ofte de lokale i de andre havne omtale Holbæk som et sted, de absolut ikke gider tage til, med den øde Krags Brygge og helt elendige og utidssvarende toilet - og badeforhold.

Vores forslag er derfor hurtigst muligt at få gjort noget ved gæste-faciliteterne, inden de ikke så flatterende rygter bider sig for godt fast.

Vi er sikre på, at initiativer som Gl. Havns Streetfood bidrager godt, men de sanitære forhold ef afgørende.

Vi anbefaler en løsning som i Svendborg, hvor havnekontor, gæstetoiletter og -bade, samt vaskeri, information osv. alle ligge i en to-etagers pram, der er fortøjret med pæle midt i havnen.

Så er det samtidig sikret mod pludselige højvande og generel vandstandsstigning.

vi kan yderligere forstå, at der er langt over hundrede på venteliste til en fast havneplads, så en mulig delvis finansiering af vores forslag kunne sandsynligvis komme ved at få etableret tre - fire store, gode flydebroer i industribassinet


Bedste hilsner

Johanna Sardal og Carsten Hvid

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Sendt af

Nuværende status

Alle

Emner

Friluftsliv
Kultur, idræt og arrangementer
Offentlige rum og bygninger
Udvikling af lokale fællesskaber