Spring til hovedindhold

Gislinge Skole

Fra "Høring af forslag til Budget 2026"

Gå til projektet

Høringssvar vedrørende budgetudkast 2026–2029

Gislinge Skoles bestyrelse og MED-udvalg har følgende bemærkninger til budgettet:

 1. 68 nye rækkehuse (lejeboliger) i Gislinge

Der er i byudviklingsplanerne for Gislinge by lagt op til opførelsen af 68 nye rækkehuse (lejeboliger), som ifølge planen står klar til indflytning medio 2027. Det er positivt for lokalsamfundets udvikling, men det vil forventeligt også have konsekvenser for Gislinge Skole.

Selvom det for nuværende kan være svært at kalkulere med en forventet tilvækst af børnefamilier, vil det uden tvivl medføre en stigning i elevantallet efter 2027, hvilket kan skabe pres på både skolens fysiske kapacitet og personaleressourcer. Gislinge Skole er klar på denne udfordring, men vil med dette høringssvar komme med en venlig anmodning til politikkerne om at have punktet i tankerne, da rettidig planlægning vil afhjælpe, at en eventuel tilvækst af elever, vil have en negativ påvirkning på læringsmiljøet og arbejdsmiljøet på skolen. Dette kunne i værste fald få familier til at fravælge folkeskolen og i stedet tilvælge nærliggende friskoler.


2. Sygefraværsrefusion

Skolebestyrelsen på Gislinge Skole bakker op om DLF’s belysning af problematikkerne i forbindelse med den reducerede sygefraværsrefusion.


Med venlig hilsen

Gislinge Skoles bestyrelse

og MED-udvalg

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Sendt af

Profil af User 101442Af User 101442 den 18. september 2025

Nuværende status

Alle