Den vilde skolehave
Fra "Hvilke kommunale arealer skal være mere Vild med Vilje? (Afsluttet)"
Gå til projektet

Der er rigtig mange flade golde græsarealer omkring Bjergmarkskolen - flere end hvad man nogensinde kan nå at bruge på boldspil. Hvad med at omlægge en af græsørkenerne til en vild skolehave? Naturen hjælpes lidt på vej med indførsel af vilde danske arter, der gavner biodiversiteten. Eleverne hjælper med at plante træer og buske, pleje arterne ved behov, lave skilte med artsnavne, insekthoteller, evt. afgrænsning mellem arterne med stendiger eller lignende mm. Der må gerne være et lille vandhul også. Til gengæld kan børnene og lærere bruge området i deres undervisning, til projekter, i SFO´en og i fritiden. Området skal være åbent for alle uden for skoletid. Og kommunen bidrager til, at også fremtidens vilde haveejere får vigtig og nødvendig viden, kendskab og kærlighed til vild natur og biodiversitet. Det er bæredygtig udvikling for den helt rigtige målgruppe
