Budget 2027 Dagtilbud Katrinedal bestyrelse
Fra "Høring af forslag til Budget 2027"
Gå til projektet
Høringssvar vedrørende Budget 2027 i Holbæk Kommune
Afsender: Bestyrelsen Dagtilbud Katrinedal
Bestyrelsen for Dagtilbud Katrinedal anerkender Kommunalbestyrelsens oplæg til Budget 2027. Vi ser det som positivt, at budgetforslaget ikke indeholder nye besparelser.
Vi har dog tre opmærksomhedspunkter, som vi håber, Kommunalbestyrelsen vil se nærmere på.
1. Antal sagsbehandlere på børne- og familieområdet
Vi anerkender, at der i budgettet er afsat 4 millioner kroner til flere sagsbehandlere. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi er dog bekymrede for, at målet alene er at nå minimumsanbefalingen for antallet af sager pr. sagsbehandler.
Vi mener, at Holbæk Kommune bør sætte ambitionsniveauet højere. Et lavere sagstal vil styrke kvaliteten i sagsbehandlingen,
2. Midler til demografi og overenskomstdækning
Vi har svært ved at gennemskue de langsigtede konsekvenser af, at der trækkes demografimidler ud af budgettet. Vi er især bekymrede for, om reduktionen vil påvirke kommunens mulighed for at dække de reelle udgifter på dagtilbudsområdet.
Det gælder særligt dagplejen, hvor den nye overenskomst medfører øgede udgifter.
3. Tidligere besparelser med virkning i 2027
Selvom Budget 2027 ikke indeholder nye besparelser, mærker vi fortsat konsekvenserne af sidste års budget. Her blev dagtilbuddene pålagt et sparekrav til politisk råderum på 1,9 millioner kroner, som skulle findes gennem lavere sygefravær, samt råderumsbeløb.
Da besparelsen fortsat indgår som en fast forudsætning i 2027, anbefaler vi, at den tilbageføres.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen Dagtilbud Katrinedal
