Beskyt bibliotekets børn

Handlingsforslag: Børneafdelingen på Holbæk Bibliotek skal ikke aktivt udstille og sætte fokus på seksual- og kønspolitiske materialer. Sådanne tiltag bør flyttes til voksenafdelingen.

Motivation Barndommen er en særlig tid, hvor en person er formbar og sårbar. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilke signaler et barn modtager fra sin omverden. F.eks. må børn ikke drikke alkohol og ryge. De må heller ikke køre bil. Men hvorfor er det så i orden at de skal læse om penetrerende analsex? Og at opfordre dem til at tage stilling mht. deres tilsyneladende formbare og plastiske køn? At overeksponere børn seksuelt og præsentere dem for ensidige seksualpolitiske synspunkter og påvirkninger tager ikke hensyn til den særstatus som børn bør nyde. Der er grund til at undre sig over at Holbæk Bibliotek ser ”Pride i børnelitteraturen”, som en vigtig og årligt tilbagevendende tema der skal afsættes 6 udstillingsuger til (2023 og pt. 3 uger plus i 2024). De materialer biblioteket promoverer invaderer børns barndom og pådutter dem seksualpolitisk indhold utidigt. Dette indikerer at biblioteket ikke har børns bedste i sinde, men ligger under for en politisk diskurs, som forsøger at fortrænge og forvrænge den biologiske seksualitet. Dette er tydeligt, når man læser i materialer der søger at forplante gængs sprogbrug om heteroseksuelle med begrebet ciskønnet, f.eks.

Begrundelse og data Først og fremmest er børn en særlig sårbar kategori, hvor en omvendt bevisbyrde bør gælde. Denne bevisbyrde har biblioteket ikke løftet. Så det er altså ikke nok at spørge ”Hvilken skade bliver gjort?” Det er vigtigt at vise at ingen skade vil blive gjort. For at tage et af de store områder, som litteraturudstillingen på børnebiblioteket sætter spotlys på, nemlig spørgsmålet om køn, så foreligger allerede megen faglitteratur og cases på at opløsningen af biologisk køn er til skade for børn. Man kan f.eks. blot nævne: ”Irreversible Damage – The Transgender Craze Seducing Our Daughteres” Fra 2020 af Abigail Schreier “Detrans – True Stories of Escaping the Gender Ideology Cult” fra 2024 af Margaret Olohan “Lost in Transnation – A Child Psychiatrist’s Guide Out of the Madness” fra 2023 af Miriam Grossman Interessant nok kan man også se på materialer fra Dansk Regnbueråd, der dybt kritiske (se danskregnbueraad.dk)

Det at der allerede er mange eksempler på ”detranstioning”, altså at unge fortryder at have forsøgt at skifte køn, bør vække til eftertanke. En agnostisk holdning til køn er med til at forvirre og forplumre. Man må igen vende tilbage til at når det kommer til børn og unge, så skal der være en omvendt bevisbyrde. Denne bevisbyrde er ikke blevet løftet på noget tidspunkt, ej heller i samfundsdebatten.

Bibliotekets egne argumentation er mangelfuld Der er i 2023 blevet forsøgt en dialog med Holbæk Biblioteks ledelse og Kommunens Kulturudvalg, og som ovenfor blev der stillet spørgsmålstegn ved bibliotekets udstilling af kønspolitiske og seksuelle emner og at biblioteket ikke tager ansvar for børns tarv.

Biblioteksleder Piet Dahlstrøm-Nielsen oplyste at målgruppen for ”Pride i børnelitteraturen” er ”3-14 år” samtidig med at han skrev: ”Det kræver desuden et vist læseniveau at læse og forstå teksterne. Jeg er derfor ikke bekymret for, at et mindre barn skulle tage et kig i en af bøgerne” Det uddyber problematikken at biblioteket selv vedgår sig en så ung målgruppe. For det første, så er det underligt at børn i den aldersgruppe skal læse om ”penetrende analsex”? (Queer for (alle slags) Pi’r, s. 76-77) Og hvis begrundelsen er at det kræver et vist niveau af læsefærdigheder at læse disse ting, hvorfor så ikke flytte udstillingen til voksenafdelingen? Det er selvmodsigende at indholdet forsvares med at det ikke kan læses af yngre børn. Endeligt er det problematisk at 14-årige i denne sammenhæng ses som færdigudviklede. Når det kommer til både psykologisk og fysiologisk udvikling, så er det først langt senere at en person kan siges at være færdigdannet og modnet nok til at forholde sig til de store spørgsmål om køn, som adresseres i nogle af bøgerne og det kønspolitiske diskursfelt som helhed. Endelig er det foruroligende at det er en ensidig og uproblematiseret diskurs der præsenteres for børnene? Hvor er modvægten henne? Hvor er diversiteten i synspunkter på køn? Hvis biblioteket ikke formår en balanceret eksponering, så er det netop bedst slet ikke at eksponere. Bibliotekslederen siger at bibliotekets ”Formålet med udstillingerne er at oplyse og skabe debat. Det gør vi bl.a. ved at udstille faglitteratur og skønlitteratur om emnet.” Igen er dette en overvurdering af børns kompetencer og en undervurdering af deres sårbarhed i teenageårene. Biblioteket fralægger sig således ansvaret for børns tarv: ”For så vidt angår børn, der færdes på biblioteket og varetagelse af deres tarv, er det først og fremmest de voksne, som barnet er i selskab med, f.eks. en lærer, en pædagog eller barnets forældre, der har ansvar for barnet.” Igen, så må det også antages at unge, hvor disse spørgsmål opstår selv er i stand til at søge på materialet og ikke behøver at få det fremvist i børnehøjde. Biblioteket har ikke løftet bevisbyrden for at have en sådan udstilling for aldersgruppen 3-14 år. De kan ikke sige hvorfor det gavner børnene. Konklusion Uanset hvad man måtte mene om den seksualpolitiske debat, så er der ikke klarhed om fordele ved at opmuntre unge til at gå ud over deres biologiske køn? Så hvorfor skal biblioteket facilitere litteratur der opmuntrer til dette? På trods af at enkelte bøger er blevet nævnt som eksempler, så er det ikke dette borgerforslags ærinde at forbyde eller fjerne bøger. Målet er beskytte børns barndom ved at bryde den ensidige institutionelle promovering af et bestemt synspunkt i en seksualpolitisk debat, der hører voksenverden til. Det er givet at der er diskussion om disse emner, men det er også derfor at børnebiblioteket skal holdes fri. Den omvendte bevisbyrde er ikke blevet løftet. Det er ikke klart hvorfor bibliotekets promovering af en bestemt seksualpolitisk diskurs gavner børn og har deres bedste i sinde.